En Speciel Forbindelse
Mikkel var sikker på, at han ville få tæsk ikke fra bøllebanden, men fra sin egen mor.
Han gik hjem og fløjtede, men han kunne føle, at hjertet sad i halsen. Åh nej, nu skulle Mikkel nok få en omgang.
Tante Lene, hans mors veninde, havde set ham med en cigaret. Han kunne selvfølgelig lyve og sige, at han bare holdt den for en ven, men… Tante Lene havde set cigaretten i hans mund! Hvad skulle han fortælle sin mor? “Nogen tvang den ind i munden på mig, som om det var en prøve-smagning?”
Mikkel lod ikke til at bemærke Tante Lene, og hun råbte heldigvis ikke eller gav ham en lussing hun stirrede bare og gik videre.
Men Mikkel var ikke dum. Han vidste godt, at Tante Lene allerede havde sladret, og at hans mor ventede med bæltet klar. Han gik allerede tredje omgang rundt om blokken, da han pludselig så sin bedstemor.
Nå, nu kom den tunge artilleri. Forbudt teknik! Nu skulle hun til at græde, fortælle om, hvordan hun en anerkendt lærer havde opdraget hundredvis af børn, men ikke kunne styre sin egen barnebarn.
Hvor pinligt! Hvor alle forfædrene i graven måtte vende sig.
Som barn var Mikkel bange for det øjeblik, når bedstemor begyndte om forfærdrene. Han forestillede sig jorden bule og røre sig, hvor de lå og vendte sig under jorden.
Men så fik han en lystig idé, og engang, da bedstemor igen nævnte de roterende forfædre, sagde Mikkel: “Det er da godt, de bevæger sig så får de ikke liggesår som Mads bedstemor!”
Bedstemor greb sig til hjertet. Moren begyndte at grine så vildt, at hun glemte at give Mikkel tæsk og fik selv en tur med køkkenrullen af bedstemor.
Nu stod Mikkel og så sin bedstemor komme farende.
“Hvad laver du her? Hvorfor er du ikke hjemme?” spurgte hun, men det var, som om det var hende, der var blevet taget i at ryge ikke ham. “Har du skændtes med din mor?”
“Næh… Jeg er slet ikke kommet hjem endnu.”
“Hvad mener du? Hvor har du været hele tiden?”
“I skole, til træning, og så… gik jeg bare.”
“Nå, er det sådan?” tænkte Mikkel. Nu kom det. “Hvad er det her? Hvorfor er dine hænder så røde? Hvor er dine vanter? HVOR ER DE?”
“Jeg har glemt dem derhjemme, Bedste.”
“Hvad? Hvorfor har din mor ikke sørget for det? Hvorfor?! Vis mig dine fødder!”
Bedstemor trak Mikkels bukser op og begyndte at jamre.
“Hvad er DET her?”
“Hvad, Bedste?” Mikkel blev nervøs.
“Hvorfor har du så røde ankler? Hvor er dine underbukser? OG HVOR ER DET HALSTØRKLÆDE?”
Mikkel følte sig pinlig berørt. Og så så han pludselig, at Nikolaj bandelederen stod og kiggede på alt sammen fra en baggård. Hans røde hættetrøje skinnede. Åh nej, bedstemor, hvorfor?! Har hun fået en senior-moment?
“Bedste… hvad er fem gange fem?”
“Femogtyve,” sagde hun forvirret.
“Hvad er hypotenusens kvadrat?”
“Summen af kateternes kvadrater… Mikkel? Har du ikke læst dine lektier? Har hun slet ikke tjekket dem? DET HER TOLERER JEG IKKE! Kom med!”
Vent… var bedstemor på HANS side? Kunne han undgå mors vrede? Var han faldet ind i en parallelverden, eller var verden blevet overtaget af robotter? Var det et ondt kopi af hans bedstemor?
“Bedste, hvilken side har mit ar fra blindtarmsoperationen?”
“På højre side. Hvilket ar? Du har aldrig fået fjernet blindtarmen.”
Nå, det var nu hendes alligevel…
De gik hurtigt hjem. Bedstemor trak ham i hånden, selv anden og stønnen.
Mor var hjemme. Der lugtede lækkert fra køkkenet. Hun var klædt i sit bedste kjole, med krøller i håret og nye øreringe. Og… hun gik i højhælede sko hjemme?! Hvad foregik der?
“Mikkel, skat…” Moren krammede ham. “Tag overtøjet af, vask hænderne, vi skal spise. Mor, spiser du med?”
“Hvorfor render barnet rundt på gaden? Han vil ikke hjem, hva? Han er jo helt forkommen! Hvor er hans vanter? Hvor er hans underbukser? Det er koldt! SELVFØLGELIG… du har jo også travlt…”
“Mor, stop nu. Vil du spise med os?”
“NEJ! Jeg sætter ikke mine ben her igen, forstået? Og… ved du hvad?”
Bedstemor vendte sig mod Mikkel: “Pak din taske, skat. Du kommer med mig.”
“Hvorfor, Bedste?”
“Du skal bo hos mig nu. Kom.”
“Nej tak…”
Mikkel tænkte på, hvor meget bedstemor ville plage ham. Nej tak.
“Mor, Mikkel bor hjemme. I sin egen lejlighed. Med sin familie.”
“Hvor er hans lejlighed? Hvor?! Du… du har solgt alt! Mikkel, pak!”
“Mor, hvis du ikke holder op, så… så bliver jeg nødt til…”
“Til HVAD?! Vil du smide din egen mor ud?”
“JA!”
“Åh, din… utaknemlige… Jeg har plejet dig, og så…!”
Mor afbrød hende. Mikkel så noget helt utroligt
Mor greb bedstemor og smed hende ud af døren, som en sæk kartofler.
Bedstemor råbte, at hun ville ringe til politiet, at mor skulle aflevere Mikkel, og at hun kunne leve som hun ville. Noget, noget, noget om en eller anden fængselsbetjent.
Mor trak Mikkel ind i stuen, hvor… en eller anden fyr sad og stirrede på ham.
“Mikkel… jeg lyver ikke. Det her… det er din far.”
Bedstemor hylede udenfor. Mor stod med hænderne ned langs siden. Manden stod op høj, slank, med Mikkels øjne.
“Hallo… min søn.”
Mikkel sprang tilbage.
“Men… du sagde, han var død!”
“Lise…” Manden så bedrøvet på mor.
“Det var ikke mig, Torben. Det var mor. Hun sagde, det var bedre for ham at tro det, end at vide…”
Døren blev hamret på.
“Åbn! Det er politiet!”
“Lise, skal jeg gå?”
“Nej, nu er det nok. Mikkel, vi skal forklare dig alt. Vent, skat, du skal ikke være bange…”
Mor åbnede døren.
Der stod en rasende, håroplet bedstemor, en betjent og nogle nysgerrige naboer.
“Hvad foregår der her? Der er kommet en anmeldelse…”
“Ingenting. Vi skulle til at spise. Min mand er hjemme fra skibsverftet. Her er min søn.”
“Men… Deres mor…”
“Han er en undsluppen fange! Anhold ham! Mikkel, kom her, han har ikke gjort dig noget?”
“Mor, stop nu med cirkusset.”
“Har vi måske lov til at se Deres papirer?” spurgte betjenten.
“Selvfølgelig.”
“Har du været dømt?”
“Nej. Jeg har arbejdet på skibsværfter i Norden i mange år. Siden gymnasiet…”
“Undskyld…”
“Anhold ham! Han har ødelagt min datters liv! Der var andre fyre, der var interesserede, men nej…”
“Mor, hold op med at gøre mig til grin. Forestillingen er forbi.”
Mor lukkede døren.
Hans far? Han havde en far? Mikkel havde levet 11 år uden ham hvorfor skulle han have brug for ham nu? Han havde sin mor, sin bedstemor, og… en levende far. Men bedstemor havde altid sagt, at han var…
Mikkel havde altid skammet sig over sin far en tyv og recidivist, der var død i en drukkenskabsbrag. Sådan havde bedstemor fortalt det, i
