” Hvorfor åbner du ikke døren? Jeg gider ikke! Og det gør jeg heller ikke. Gæster skal varsle deres besøg, og så skal de lade være med at rode i skufferne, køleskabet og skabe. Hvad mener du, du gør det ikke? Det er jo min mor! Hun er kommet for at besøge mig! Nå, så kan du selv gå ud og hilse på hende! Men ikke i mit hus.
Sig mig, Mette fandt jo bedre sammen med min mor.
Ved du hvad, hvis jeg nu begynder at fortælle, hvad min eks gjorde bedre end dig, så bliver vi begge to flove.
Om mig selv er jeg dog ikke sikker, afbrød Nanna nervøst og gned køkkenbordet. Hvis I havde det så godt med Mette, hvorfor slog I så op?
Victor vendte sig fornærmet og kiggede surt ud ad vinduet.
Altså, du kender jo godt historien
Ja, netop. Så spar mig for dine Mette-historier, sagde Nanna skarpt. Ellers bliver jeg din næste eks.
Nanna var faktisk klar til at trække de store kneb.
Hun havde mødt Victor for næsten et år siden i en fælles vennegruppe. Hun kendte faktisk også den berømte Mette, omend ikke særlig godt. Det var hende, der havde taget Victor med. Og så var hun forsvundet fra radaren et par måneder senere.
Victor havde en aften, lidt fuld, fortalt, at han havde slået op med Mette, fordi han havde fanget hende i at være utro. Han havde endda fældet en tåre.
På det tidspunkt syntes Nanna, det var sødt: en mand, der ikke var bange for at vise følelser og som satte pris på kærlighed. Noget klikkede i hende, og hun havde lyst til at trøste ham.
Nanna indså senere, at det “noget” nok var moderinstinktet og ikke romantisk interesse. Men dengang var det nok til, at de begyndte at ses.
Det startede smukt. Han hentede hende efter arbejde, kørte hende hjem, sendte søde beskeder hver dag og spurgte, om hun havde taget varmt tøj på. Nanna følte sig omhyggeligt passet på.
Første gang hun blev bekymret, var da Mette selv skrev til hende.
Hej. Hør, jeg hørte, at du er sammen med Victor. Det er selvfølgelig ikke min sag, men pas på med ham. Han og hans mor er et uadskilleligt hold.
Nanna tog det til efterretning, men tænkte, det nok var småting. Kærlighed kunne overvinde større hindringer. Og hvis det ikke fungerede med den ene kvinde, betød det ikke, det ville gå galt med den næste.
Hej. Jeg tror, vi klarer den. Men tak for advarslen alligevel, svarede Nanna.
Hun gad ikke fortsætte samtalen. Det føltes forkert overfor Victor.
Victor tænkte i hvert fald ikke på hendes komfort.
Da hans mor, Margrethe, første gang dukkede uanmeldt op, tog Nanna det næsten roligt.
Måske forstod de ikke, hvor upassende det var. Margrethe var nok bare bekymret for sin søn og ville se, hvem han boede med.
Nanna bad Victor om at gå ud og hilse på sin mor, kastede hurtigt noget tøj på, samlede håret i en hurtig hestehale og trådte halvsøvnig og med mørke ringe under øjnene ud for at møde sin mulige svigermor. Denne stod i stuen og gennemgav deres kommodeskuffer.
Åh, alt ligger i uorden, sagde Margrethe med et nedladende smil. Så kommer I til at miste sokkerne. Nanna, efter morgenmaden skal jeg lære dig at folde tøj ordentligt, så det ikke krøller eller forsvinder.
I stedet for “hej”. At sige, Nanna var målløs, var en underdrivelse. At en fremmed rodede i hendes undertøj i hendes eget hjem, virkede uhøfligt.
Men at svare groft i starten af et forhold føltes forkert, så hun bed det i sig.
Åh, søde, du har såstore poser under øjnene! fortsatte Margrethe medfølende. Du burde lave agurkemasker. Eller få tjekket dine nyrer. Min veninde
Nanna smilede, nikkede og lod, som om hun var dybt interesseret i sygdomshistorier om folk, hun ikke kendte. Inderst inde drømte hun om at falde i søvn igen det var kun 8 om morgenen på en søndag. Hun var gået sent i seng netop for at sove længe.
En drøm, der ikke gik i opfyldelse.
Margrethes besøg trak ud til aften. Nanna modtog en strøm af kritik og gode råd om alt fra at vande planter til at gøre badekar og polere skeer rent.
Hun følte sig mast som en citron. Og i al den tid gjorde Victor ikke engang et forsøg på at hjælpe eller antyde til sin mor, at de havde brug for ro.
Hør, er din mor altid så aktiv? spurgte Nanna forsigtigt før sengetid.
Hun var ikke imod en stor familie eller tætte bånd, men ønskede lidt afstand.
Ja, det er hun. Hvad så? Hun vil bare være venlig, sagde Victor og trak på skuldrene. Mette og jeg boede hos hende før det var livligt. Nu keder hun sig alene.
Jeg håber ikke, vi skal bo alle tre sukkede Nanna.
Hvad er problemet? Kan du ikke lide min mor? spændte Victor. Mette og hun kom godt ud af det.
Nanna sagde ikke mere. Mette var otte år yngre og havde en tendens til at smigre folk. Selvfølgelig kom de godt ud af det.
Hun kendte sikkert alle Margrethes veninders navne og diagnoser, kunne folde lagen perfekt og bage kødpastejer efter svigermors opskrifter.
Men Nanna havde ikke skrevet under på den slags “lykke”. Hun havde levet nok til at vide, at jo færre der blander sig i et forhold, desto bedre. Men Victor havde sine egne meninger.
Min mor er meget social. Hun kan snakke med alle.
“Ja, men ikke alle er lige glade for det,” tænkte Nanna, men sagde det ikke.
Det blev værre. Margrethe kom igen næste dag, tidligt. Denne gang inspicerede hun køleskabet.
Hønsæg? Jeg lavede kun æg fra vagtler til Victor det er sundere for mænd, sagde hun selvophøjet. Hylderne er ikke særlig rene I spiser jo af dem. Nanna, du burde gøre dem rent.
“Jeg spiser dem ikke direkte fra hylderne,” tænkte Nanna.
Jeg gør det senere, Margrethe, lovede hun. Vi havde faktisk planer om at slappe af i dag. Det er jo weekend
Victor sov for øvrigt roligt, mens Nanna blev tvunget til at underholde hans mor.
Lige præcis! Weekenden er til madlavning og rengøring, erklærede Margrethe kategorisk. Få en klud og et viskestykke. Næste weekend lærer jeg dig at lave kødpastejer, som Victor elsker. Du vil blive overrasket!
Nanna stivnede. Hun krydsede armene. Det var nok nu at løbe efter en andens kommando en anden dag.
Margrethe, vil du ikke notere mit nummer? Så du kan ringe, før du kommer. Jeg kunne have planer næste weekend.
Ringe? Må jeg ikke bare besøge min søn? Margrethe kneb øjnene sammen.
Jo, selvfølgelig. Men din søn bor nu sammen med en kvinde. Det ville være rart, hvis vi alle respekterede hinandens grænser.
Med Mette havde vi ikke de problemer, påpegede Margrethe med et grimt ansigtsudtryk.
Nå, men min eks mor bankede heller ikke på klokken 8 om morgenen, svarede Nanna skarpt. Og hun bragte kirsebærtærter. Lækre. Skal jeg få opskriften?
Margrethes ansigt fortrak sig. Rynkerne på panden blev dybere, og der lyste vrede i hendes øjne.
Nanna, tænk dig nu om. I vores familie er det ikke den nye fugl, der bestemmer sangen.
Efter det gik Margrethe, men en dårlig smag blev hængende hos Nanna. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Victor hørte ikke efter, hans mor kom og gå, som hun ville, og der var konstant en skygge af Mette over deres forhold.
Mettes kåldolmer var bedre Hendes mor lærte hende det, kunne Victor lige falde over ved middagsbordet.
Så må din mor også lære dig at lave dem.
Hunde mistænkte, at Margrethe ville sætte Victor mod hende, men hun gad ikke diskutere det. Hun ville helst bare have emnet ud af sit liv.
Den næste måned gik roligt, men så skete det igen. Nanna vågnede af at døren ringede. Denne gang besluttede hun sig for ikke at åbne.
Forkert? Måske. Men var det bedre at lade hende fortsætte med at mase sig ind uden advarsel?
Fem minutter senere kom Victor ud i gangen. Søvnig, irriteret, næsten vred.
Hvorfor åbner du ikke døren?
Jeg gider ikke! Og jeg gør det heller ikke. Gæster skal varsle deres besøg og ikke rode i mine ting.
Hvad? Det er min mor! Hun er her for at se mig!
Så gå ud og mød hende! Men ikke i mit hus.
Victor skændtes så højt, at naboerne sikkert hørte det. Han bebrejdede Nanna for at afvise hans mor og dermed ham. Margrethe råbte udefra og krævede at blive lukket ind.
Til sidst stillede Nanna et ultimatum.
Nu er det nok! Enten går du ud nu, forklarer din mor, hvad “gæst” betyder, og sender hende hjem eller også slår vi op!
Victor valgte det sidste.
Nanna var ikke så ked af det. De nåede ikke engang at blive gift. Måske var det bedst sådan. Hun ville ikke leve med en mand, hvis mor altid kom først og hvis fortid altid hang over dem.
Et par måneder senere hørte Nanna noget uventet. Victor havde fundet en ny kæreste. En fælles veninde fortalte det.
Vi arbejder sammen. Hun er flyttet ind hos ham og hans mor, men vil allerede væk. Hun vil gerne møde dig.
Hvorfor det?
Ifølge Victors mor er du den perfekte kvinde. Smuk, stærk og en god kok.
Taler vi om samme Margrethe?
Tja, hun bliver nok kun rar mod dem, der ikke bor med Victor længere, trak veninden på skuldrene.
Siden da lyttede Nanna mere til hvad folk sagde. Hun troede ikke blindt på alt, men lod heller ikke være med at lægge mærke til rygter.
Og hun blev mere forsigtig med mænd, der altid snakkede om deres ekser og var for tætte med deres mødre.
Sådan en “macho” får aldrig et lykkeligt forhold for mor kommer altid først. Måske er det rigtigt, men der er grænser. Hvad synes du?
Skriv i kommentarerne, hvad du mener. Og giv en like… Nanna smilede let, mens hun lukkede laptoppen. Regnen summede mod vinduet, og kaffen stod stadig varm på bordet. Hun havde ikke brug for at svare i kommentarerne. Hendes svar var allerede givet i stilheden, i det fri, og i det stille, faste nej, der havde reddet hende selv.
