Der Mandsafsked
Da Thorsten blev skilt fra sin kone, besluttede han sig for aldrig at gifte sig igen. Efter syv år i ægteskabet, havde han lært, at der intet godt var ved familieliv kun skænderier, skrig og skandaler.
“Thor, du tager fejl,” forsikrede hans ven Sten ham. “Et ægteskab er vigtigt for en mand: altid mæt, velplejet og forkælet,” smilte han som en kat, mens han oplistede fordelen.
“Jeg ved ikke, Sten. Jeg lavede ofte selv mad, støvsugede altid det var min pligt. Og forkælet? Min Lise kunne forkæle mig så hårdt, at jeg ikke vidste, hvor jeg skulle løbe hen…”
Hans kone var altid klar til en strid. Uanset hvad han gjorde, var hun aldrig tilfreds. Gav han gaver, klagede hun over, at de ikke var dyre nok. Rejste de på ferie, holdt hun øje med ham, så han ikke kiggede på andre kvinder, og hun ydmygede ham foran vennerne.
Den sidste dråbe var, da hun gav ham en lussing til sin vennindes fødselsdag, fordi han havde drukket for meget cognac. Han forlod festen alene, fast besluttet på at blive skilt.
Skilsmissen var en kamp. Lise kæmpede for alt, men til sidst lod han hende beholde lejligheden og bilen der var jo deres datter. Han gav slip og krævede ikke mere.
Tiden gik. Thorsten købte en ny lejlighed og bil, betalte af på lånet, takket være en god løn. Han datede kvinder, nogle var åbne og foreslog ægteskab, men han holdt fast.
“Ingen familie igen. Jeg har været der.”
Alt ændrede sig, da han mødte Mette. Han var 38. De mødtes tilfældigt på en café, hvor han fejrede Stens forfremmelse til afdelingsleder. To smukke kvinder satte sig ved bordet ved siden af. Da hans blik mødte den enes, frøs han mørkeblå øjne, der syntes at se lige igennem ham.
“Hvad et blik,” tænkte han, men sagde intet.
Hele aftenen iagttog han hende, og hun mærkede det, sænkede blikket, hvis de tilfældigt mødtes.
“Thor, jeg ser, du er bidt af nabobordets skønhed,” grinede Sten, altid observant.
“Ja,” indrømmede Thorsten og besluttede sig for at tale med hende.
“Hvad venter du på? Gør noget!” sagde Anders og blinkede.
Thorsten rejste sig og nærmede sig kvinderne.
“Godaften, jeg vil være bekendt at introducere mig. Mit navn er Thorsten. Håber ikke, jeg forstyrrer?”
“Godaften,” svarede de. “Jeg er Mette,” sagde den, der havde fanget ham. “Og jeg er Kirstine,” tilføjede den anden. “Nej, du forstyrrer ikke.”
“Dejligt,” smilede Thorsten. “Må jeg slå mig ned hos jer?”
“Selvfølgelig,” sagde Kirstine.
Kvinderne drak ikke vin kun juice. Han tilbød en flaske god vin, men Mette afslog.
“Nej tak, vi drikker ikke.”
Den aften kørte Thorsten Mette hjem. Han drak ikke, da han kørte bil. Snart mødtes de oftere og opdagede, hvor godt de passede sammen samme bølgelængde, samme interesser. Mette havde været gift kort, men skilt.
“Vi passede ikke sammen,” sagde hun kort og ville ikke tale mere om det. Thorsten forstod han uddybede heller ikke sit mislykkede ægteskab.
Mette var 35, ingen børn, arbejdede som økonom i en byggevirksomhed. Alvorlig, men elskede at male i sin fritid et talent, hun ikke brugte ofte. Hun tog Thorsten med på kunstudstillinger, og til hans overraskelse nød han det.
Vennerne drillede, men Thorsten forsvarede hende hun havde talent, mente han. De tog endda på malerture i naturen.
En dag, mens han sad foran fjernsynet med sin kat, Mikkel, gik det op for ham:
“Måske skal jeg fri til Mette,” tænkte han. “Jeg elsker alt ved hende.”
Han strøg katten, der lyttede opmærksomt.
“Vi bliver tre. Jeg kan ikke undvære hende, og du holder også af hende, ikke?” Katten blinkede langsomt, som om den var enig.
Mikkel havde han fundet som lille hjemløs killing, der fulgte ham hjem. Nu var han en stolt, grå kæmpe doven, men klog. Da Mette mødte ham, sagde hun:
“Mikkel er klog han taler ikke kun, fordi han er for doven.”
Thorsten friede, og Mette sagde ja. De ville holde det stille, men familie og venner protesterede:
“I kan da ikke spare på brylluppet! Det må fejres!”
De gav efter og planlagde en fest. Men så kom næste krav:
“Thor, hvor er mandsafskeden? Det kan du ikke springe over!”
“Venner, vi er næsten 40 er det ikke lidt ungdomsagtigt?” prøvede han.
“Aldersgrænser findes ikke! Det er tradition!” insisterede Sten.
Brylluppet var planlagt til fredag, så mandsafskeden blev onsdag.
“Jeg når at komme mig,” tænkte Thorsten. “Og hvem ved måske inviterer de en stripper?”
Han tog fri hele ugen for at forberede sig. Tirsdag handlede han ind spiritus, men ingen snacks.
“Jeg bestiller fra en restaurant.”
Onsdag dækkede han bord. Da maden ankom, brugte han en time på at anrette det perfekt. Mikkel blev interesseret, da han lugtede sushi og rejer. Han hoppede op på en stol og nød duftene, ørerne dirrende.
“Glem det,” lo Thorsten. “Dette er ikke til dig.” Han flyttede katten til en stol længere væk. Mikkel så på bordet med halvlukkede øjne, som om han tænkte: “Jeg gad alligevel ikke.”
Vennerne ankom i højlydt munterhed.
“Kom og sæt jer,” inviterede Thorsten, mens han åbnede flasker. “Skal vi starte med øl eller noget stærkere?”
“Jeg passer i dag,” sagde Anders. “Min kone truer med skilsmisse, hvis jeg kommer hjem fuld igen. Og jeg kører bil.”
“Koner, ja,” sukkede Sten. “Jeg drikker heller ikke. Min svigermor lander klokken fire om natten jeg skal hente hende.”
“Sten, du råbte højest om mandsafsked!” grinede Thorsten, men forstod godt frygten for svigermødre.
“Du skal lære at leve med din svigermor,” sagde Anders.
“Min bor i Jylland,” sagde Thorsten lykkeligt. “Hun kommer til brylluppet og rejser igen.”
“Hold op, Thor. Gnid ikke salt i såret,” mumlede Poul, der havde boet med sin svigermor i 25 år.
De drak, spiste, snakkede politik, vejr, arbejde. Anders spurgte om bilråd, Poul fortalte stolt om sin datters volleyballturnering.
Klokken ti gik alle hjem.
“Allerede?” spurgte Thorsten forbløffet.
“Thor, vi har familier og arbejde i morgen.”
Han lukkede døren efter dem og satte sig ved bordet. Mikkel sad allerede på stolen og stirrede på rejerne.
“Nå, ja, du kan få én,” gav Thorsten efter. Katten tog forsigtigt en reje og hoppede ned, kom tilbage for endnu en.
Thorsten drak en øl og faldt i søvn på sofaen. Da han vågnede, lå Mikkel midt på bordet og så tilfreds ud.
“Din frække knægt,” lo Thorsten. Katten ignorerede ham.
Sådan gik mandsafskeden. Brylluppet var larmende og lykkeligt. Thorstens ægteskab med Mette blev hans lykke han fortrodte det ikke et sekund.
