Kasper var så træt af de endeløse fester, hurtige onenightstande og evige dates, at da han mødte den simple, glade og skarpe Bodil, indså han, at dette måtte være den rigtige. De gik på en café i Nørrebro, lyttede til gademusikere på Strøget, snakkede om Kaspars karrierefremgang og Bodils kærlighed til moderne digte, og da de opdagede, at begge foretrækker rød sild med æbler, vidste de, at de skulle tage skridtet videre.
Som mødested valgte Bodil sin lille lejlighed på Amager, hvor hun inviterede ham til middag. Kasper trak sin bedste skjorte på, barberede sig, lærte et par finurlige vers af en af Bodils yndlingsdigtere, købte blomster og en flaske dansk hvidvin.
Han gik mod døren med hovedet højt og selvsikker som en kat, der kan finde sin skål femten gange om dagen. Alt var planlagt ned til sidste skridt bortset fra den mærkelige introduktion: God aften, jeg hedder Stefan. Min mor er i bad, kom bare ind.
Kasper stod stille, mens et firkantet, barnligt mandligt ansigt spejdede ham oppefra. Ejerens hånd strakte sig ud, så stor at den næsten kunne omfavne Kaspars hoved. Først troede Kasper, han var kommet ind i den forkerte lejlighed, men da Stefan hostede højt og klemte næsen med fingrene, præcis som Bodil gjorde, var tvivlen væk. Stemningen gik fra himmelsk til at falde i en grøft, vinen blev sur, og blomsterne begyndte at visne.
Indenfor blev Kaspar blæst bagover af Stefans slidte løbesko han kunne have lagt dem på sine egne pæne sko, og de ville stadig virke som om de voksede på ham. Bodil var næsten lige så høj som hans søn, som stod ved døren. Kaspar tænkte på, hvor sjovt det ville være at give en kvinde et ring, og at om ti år have en forlovelse i hånden en god investering. Han gik videre til køkkenet, hvor bordet allerede var dækket, og Stefan hængte nye gardiner uden hjælp fra en stol.
Fem minutter, så er jeg færdig! lød en stemme fra badeværelset. Efter fem små femminutters intervaller gik døren endelig op, og Bodil trådte ud i en elegant aftenkjole med smilende makeup. Da hun så Kaspars syrlige mine, forstod hun straks, hvad der foregik, og al spænding forsvandt som dug for solen.
Hun lagde maden på bordet, hældte vin i glassene og begyndte at spise, før Kaspar nåede at sætte sig.
Hvorfor sagde du ikke, at du havde et barn? spurgte Kaspar, mens han forsøgte at skjule sin skuffelse.
Hvad, var du bange for at trække en trailer? lo Bodil med et melankolsk smil.
Det er ingen trailer det er en hel togvogn.
Stor, ja? Den er fra fars side. En fyr fra en fjern, stille landsby i Jylland, stærkere end Stefan. Han gik nøgen om bjørnen.
Hvor er han nu? gispede Kaspar.
Han er på turné med den samme bjørn. Har forladt os for en stor scene. Skriver breve, men håndskriften er så skræmmende, at den kan være bjørnens egen.
Hvor gammel er han? spurgte Kaspar og pegede på væggen.
Fjorten, passe på paset.
Stærk?
Meget sjovt.
De spiste i stilhed. Samtalen gik ikke så let.
Må vi få mere kød? spurgte Kaspar og rakte tallerkenen frem.
Hvad er det?
Det er elgkød. Stefan laver det selv.
Imponerende, han har talent.
Fader gik i arv, sammen med en gammel kogebog, et sæt knive, fiskesnøre, en lille båd og diverse skrammel, som han har lavet om til noget brugbart.
En båd? spurgte Kaspar, mens han slikkede saven.
Den ligger i kælderen. Nogle gange er den der, nogle gange er den væk. Sønnen er en ivrig fisker.
Lige da begyndte Bodils telefon at vibrere, så hun skyndte sig ind på sit værelse for at tage den.
Det er på tide at gå hjem, tænkte Kaspar. Der var ikke mere at fange.
Hey, Kasper, jeg har brug for en tjeneste, sagde Bodil, da hun kom tilbage, tydeligt optaget. Der har været en ulykke på arbejdet. Kan du holde Stefan i et par timer?
Mig? Med Stefan? Hvorfor? spurgte Kasper, overrasket.
Han er endnu ung, man ved aldrig, hvad der kan ske. Folk går rundt i lejlighederne
Du er bange for, at han bliver stjålet?
Lad mig gøre det kort, fortsatte Bodil, jeg betaler dig for den tabte aften og for babysit, og så ringer jeg dig aldrig igen, ok?
Hvad skal jeg så lave med ham?
Snak om jeres mandlige emner, så smutter jeg.
Kasper nåede ikke at svare, da Bodil stormede ud af døren i hast. Han sad tilbage i køkkenet, ladede telefonen helt af, spiste resten af kødet, drak den sidste vin, mens Bodil stadig ikke var tilbage.
Han hørte kendte lyde bag døren til Stefans værelse og tænkte, Det kan ikke være. Han bankede.
Åben?
Forsigtigt skubbede han døren og trådte ind i børneværelset. Det første, han så, var en stor træplade med knive og pile spidst i. På væggen var ingen huller pilene ramte altid i midten. På bordet stod en vinylspiller, og fra en gammel højtaler spillede Iron Maiden, som Kaspar elskede. Stefan sad i et hjørne og samlede fiskesnøre. På hylden stod trofækopper, en boksebold hang fra loftet, og ved TVet lå en ny spilconsole.
Din mor gør et godt stykke arbejde, mumlede Kaspar misundelig.
Jeg arbejder om sommeren, svarede Stefan, og Kaspar blev lidt flov. Han forestillede sig Bodil, der ledte efter en uendelig pung til sin uendelige dreng, men han var helt selvstændig.
Har du en oplader til telefonen? spurgte Kaspar og pegede på sin.
Der er en ved jernbanen, pegede Stefan.
Jernbanen? gentog Kaspar forbløffet, og da han så en rigtig jernbanestrækning udenfor, glemte han at trække vejret.
Har du bygget den selv? spurgte han forsigtigt.
Ja, jeg køber små dele, vil bygge en anden etage og flere broer. En ny kasse med skinner er lige kommet, men mine hænder når ikke.
Kasper mærkede varmen stige i hovedet og hjertet.
Kan vi starte en lille omgang? spurgte han.
Et minut, svarede Stefan, lagde fra sig snøren, rejste sig og gik tværs over rummet i ét skridt.
***
Bodil vendte tilbage en time senere. Hun var sikker på, at Kasper allerede var trukket sig tilbage, så hun løb ind på værelset, hvor de to drenge byggede deres jernbane. På første øjekast var det svært at se, hvem der var ældre.
Kasper, du burde gå hjem, sagde Bodil stille.
Øh hvad? hoppede Kasper op fra gulvet. Hvad er klokken?
Klokken kvart over elleve, gabte Bodil, træt. I morgen skal jeg igen håndtere en ulykke på arbejdet, så jeg må sove nu.
Hun førte Kasper til døren, kyssede ham på kinden, og rakte ham nogle penge.
Jeg tager ikke penge fra kvinder, sagde Kasper med et skævt smil.
Tak fordi du passede på min trailer.
Kasper smilede kort og gik.
***
Et par dage senere ringede Kasper:
Hej, jeg vil gerne kigge forbi igen.
Jeg har travlt på arbejdet, så jeg har ikke tid til forhold, og sidste gang
Kan jeg så besøge Stefan?
Stefan? spurgte Bodil forvirret.
Ja, jeg kan holde øje med ham.
Jeg ved ikke skal vi spørge ham?
Jeg har allerede skrevet til ham. Han er okay med det. Jeg har købt et nyt spil til hans Xbox, så vi kan sidde stille, mens du laver dine ting.
Okay, kom i aften.
Den aften kom Kasper i helt andet tøj. Ingen skjorte, ingen parfume, ingen vin og ingen dramatiske blikke. Han havde en sort Tshirt med hans yndlingsband, en rygsæk fyldt med chips og sodavand, og et barnligt grin på læben.
Vær stille, jeg har et videomøde om to timer, sagde Bodil i sin morgenkåbe, med en stoffmaske over ansigtet og en løgduft i ånden.
Kasper nikkede og gik ind i børneværelset.
Samtidig diskuterede Bodil, Kasper og Stefan ivrig film af Balabanov og Guy Ritchie. De var ved at planlægge en sekstimer maraton, men Bodil overbeviste dem om, at de begge var dårlige smagere og førte Kasper ud.
Glem ikke at købe fiskefoder til lørdag! råbte Stefan fra rummet.
Hvilket foder? spurgte Bodil.
Vi skal fiske pighaj. Jeg kender et butik med godt foder. Jeg har ikke fisket i tusind år.
Det lyder som om I er bedste venner. Vil du ikke også hænge ud med mig?
Du kan jo skære brød, så kom med.
Okay, jeg har ikke andet at lave. Gå bare på fisketur, sagde Bodil og smed Kasper ud. Mit arbejde spiser al min tid. Det er i det mindste noget for barnet.
***
En måned gik. Bodil brugte al sin energi på arbejdet og havde lige så lidt tid til romantik. Kasper og Stefan brugte tiden på at færdiggøre jernbanen, fange krebs, brygge kvas efter en gammel opskrift, og Stefan viste Kasper, hvordan man orienterer sig i skoven. Kasper lærte Stefan kunsten at flirte og hjalp ham med at invitere en pige fra en anden klasse på en date. Alt gik som smurt, indtil en aften bankede nogen på døren, så lysene fra loftet falmede.
Bodil åbnede, og duften af bjørnekød ramte hende. På dørtrinnet stod hendes eksmand og Stefans far.
Jeg har indset det, sagde han, knælet. Selv i den position var han højere end Bodil. Vi er trætte, vil have et stille familieliv. Jeg har sparet penge, vil tage jer med til min landsby. Du kan stoppe med at arbejde. Vi kan fiske og gå på jagt sammen.
Haha, du er morsom. Ti år er gået, og du indser det nu? Din bjørn vil også komme hjem?
Nej faktisk har han indgået en kontrakt med et filmstudie bag min ryg, mumlede manden.
Sådan er det, sagde Bodil med armene i kors. Du blev bare kastet ud.
Mener du, at jeg ikke skal betale?
Det er lige meget. Det vigtigste er, at jeg
Han kunne ikke fortsætte, for Kasper kom ind i en Bodils Tshirt.
Må jeg låne din Tshirt? Jeg har spildt min, sagde Kasper.
Er der nogen, der kan afslutte en sætning her? spurgte Bodil, mens hun skiftede blik mellem de to mænd.
Hvem er det? spurgte manden og pegede på Kasper.
Det er det er Bodil tøvede.
Pludselig sprang Stefan ud af rummet, greb mandens arm og pressede den mod væggen, så han hylte.
Det er en trailer! pibte Stefan.
Stefan! Far! Hvad er det for en trailer? gispede manden.
Det er den trailer, som din ekskone og jeg bruger til at flytte alt, du har efterladt.
Men jeg har ikke efterladt noget, sagde manden og indså sine egne ord.
Kasper og Bodil klemte sig sammen i et hjørne og så på den kæmpestore kamp.
Okay, rolig, fred, sagde manden, og Stefan slap løs.
Du er god. Så kan vi gå på vildsvin, sagde manden og strakte hånden. Må jeg i morgen tage min søn på jagt? Vi kan snakke om den tabte tid.
Bodil var forvirret og skiftede blik mellem manden og Kasper.
Ja, jeg forstår, nikkede Kaspar og gik mod døren.
Undskyld
***
Næste morgen gik far og søn af sted tidligt, og Stefan kom hjem sent om aftenen.
Hvor er far? spurgte Bodil, irriteret.
Han er væk, svarede han og slap sine sko af.
Hvad mener du, væg? Bare gik?
Ikke helt, rystede Stefan på hovedet. Han gik med vildsvinet i traileren, kørte den til byen for at træne. Han fandt en ny partner til shows. Han kørte mig til byen og gik videre.
Åh, jeg er så dum, slog Bodil sig i panden. Jeg skal ringe til Kasper.
Det behøver du ikke. Jeg sagde farvel til ham i går. Han kørte mig hjem. Han lover at komme igen i morgen.
Hvor vidste han, hvor jeg skulle hente ham?
Han sagde, at han holdt øje med os. Ville sikre, at alt var i orden med mig og dig.
Han sagde også, at han er fastgjort til os og nok en dag vil kunne slippe løs
