**En chance for ikke at miste sin bedste veninde**
Siden de gik ud af folkeskolen for over ti år siden, havde Mette og Freja været uadskillelige. Deres venskab begyndte i syvende klasse, da Mette flyttede til byen med sine forældre og startede på en ny skole. Læreren præsenterede hende for klassen og bad hende sætte sig ved tredje række sammen med en mørkhåret pige.
“Det her er Mette, hun starter i jeres klasse,” sagde læreren og vendte sig mod hende. “Sæt dig derhen ved siden af Freja.”
Mette nikkede og satte sig ned. Da hun rodede i sin taske efter en pen, opdagede hun, at hun havde glemt den derhjemme. Pludselig rakte Freja en reservepen over.
“Glemte du din pen?” spurgte Freja, og Mette smilede taknemmeligt.
“Ja, tusind tak. Du reddede mig.”
Sådan begyndte deres venskab. Det viste sig, at de boede på nabogader, så de gik altid hjem fra skole sammen. Tiden gik, og pigerne voksede op. De delte makeup, lånte hinandens tøj og fortalte hinanden alle deres hemmeligheder. Mette havde ikke troet, at deres venskab ville blive så stærkt, men livet viste, at de passede perfekt sammen.
I gymnasiet begyndte de at interessere sig for drenge – og drenge for dem.
Efter studentereksamen startede de på universitetet sammen og delte et værelse på kollegiet. Tæt på afslutningen mødte de begge den samme fyr, Jakob. Men han valgte Freja, selvom Mette hemmelig håbede, det var hende, han ville vælge.
De mødte Jakob ved en tilfældighed, da de kom gående fra biografen i støvregn. Pigerne var gennemblødte og havde opgivet at vente på, at det skulle holde op. Lige da stoppede en noget slidt bil ved siden af dem, og føreren rullede vinduet ned.
“Hop ind, piger. Hvor skal I hen? Jeg kører jer.”
Mette og Freja satte sig på bagsædet og gav ham adressen til kollegiet.
“Ah, studenterboligerne,” sagde han muntert. “Jeg hedder Jakob. Lad os lære hinanden at kende.”
Undervejs fortalte han en masse sjove historier fra sit liv som freelance-taxachauffør. Han var ung, mørkhåret og havde et smil, der fik Mette til at få sommerfugle i maven.
Da de stod ud af bilen og vinkede farvel, sukkede Freja drømmende.
“Jeg tror, jeg er forelsket.”
“Det er slet ikke underligt,” sagde Mette, men nævnede ikke, at hun også var faldet for ham.
Den nat drømte Mette om den mørkhårede dreng med de mørke øjne og det skinnende smil. Næste dag efter forelæsning så de hans bil uden for kollegiet – og der stod han selv.
“Hej, piger.”
“Hej!” svarede de i kor.
“Freja, kan vi tale sammen?”
“Selvfølgelig!” sagde hun og sendte Mette et triumferende blik, før hun satte sig ind på forsædet.
Mette så dem køre væk med et stik i hjertet.
“Det var ikke meningen,” mumlede hun for sig selv og gik op på deres værelse.
Freja og Jakob blev et par, og Mette tilbragte mere og mere tid alene. Freja kom altid sent hjem, strålende af lykke, og delte alle sine hemmeligheder.
“Åh, Mette, jeg er så forelsket i Jakob! I dag sagde han, at han elsker mig og vil giftes. Hvad skal jeg gøre?”
“Hvad mener du? Sig ja! Du kan da lide ham,” svarede Mette, selvom ordene brændte på hendes tunge.
“Jeg sagde, jeg skulle lige tænke over det. Jeg kan da ikke bare kaste mig i hans arme! Lad ham også lige vente lidt,” grinede Freja. “Men selvfølgelig siger jeg ja. Og du skal være min forlover! Du skal også ud at finde en kæreste – du sidder der som en nonne…”
Der blev en festlig bryllupsfest på en lille café, og ikke længe efter dimitterede de. Deres veje skiltes, men venskabet holdt – selvom de nu kun sås en gang hver anden måned.
Syv år senere var meget ændret. Begge arbejdede i forskellige kontorer, og selvom de boede tæt på hinanden, var deres liv fyldt med andet. De mødtes stadig i cafèer, delte en flaske hvidvin og snakkede om gamle klassekammerater i stedet for deres egne drømme.
Freja drømte om at få et barn, men det lykkedes ikke med Jakob. Hun fortalte Mette alt om deres problemer.
“Hvordan går det med dig og Martin?” spurgte Freja en dag.
“Det er slut. Han var ikke den rigtige. Hans jokes var dårlige, og han var den eneste, der grinede af dem,” sukkede Mette.
“Du skal også snart finde en mand, der passer til dig,” sagde Freja.
“Ja, ja, jeg ved det. De irriterer mig bare alle sammen.”
“Åh, forresten, Mette, husker du, at jeg har fødselsdag om to uger?”
“Åh nej, det havde jeg helt glemt! Skal du holde fest?”
“Selvfølgelig! Vi fejrer det på caféen. Kommer du?”
“Ja, jeg kommer alene. Jeg har lige afsluttet et forhold med Dennis. Spild af tid.”
Den dag var ikke Mettes heldigste. Chefen havde gjort hende opmærksom på, at hun var fem minutter for sent på arbejde, og senere opdagede hun en fejl i en kontrakt, der skulle rettes i all sidste øjeblik. Da hun ankom til cafèen om aftenen, var hun allerede i dårligt humør og greb straks efter vinglasset.
Hovedet svimlede, men hun vidste ikke om det var af vin eller stress.
Festlighederne omkring hende fik humøret til at stige, og hun dansede, drak og morede sig. Men efter tre timer mærkede hun, at hun havde fået for meget. Det skete næsten aldrig – måske kun anden gang i hendes liv.
Freja lagde mærke til hendes tilstand og tog hende i hånden.
“Lad os gå ud og få frisk luft.”
“Jeg ringer efter en taxa,” mumlede Mette ustøt.
“Nej, jeg sørger for det. Jakob kører dig hjem.”
På bagsædet lænede Mette sig mod Jakobs skulder og nikkede hen. Da de nåede hendes lejlighed, steg de begge ud.
“Kunne jeg måske få en kop kaffe?” spurgte han pludselig og så hende lige i øjnene.
“Kaffe? Okay,” svarede hun, og de gik ind.
Ved døren vaklede hun, og han greb hende om livet, tog nøglen og låste op. I entreen snublede hun og faldt mod hans kind, der duftede af dyrt parfume. Pludselig mærkede hun hans læber mod hendes. Uden at tænke slængte hun armene om hans hals.
De trak sig langsomt fra hinanden, og hendes hoved svimlede – men nu var det ikke kun
