Kære dagbog,
Jeg har altid drømt om en bryllupsdag fyldt med glæde, kærlighed og den slags sommerfugle i maven, når man går ned ad kirkegulvet. Da jeg stod i den københavnske kirke, mens stearinlysene kastede et blødt skær over de røde roser, troede jeg virkelig, at drømmen gik i opfyldelse. Mikkel så på mig med de blide øjne, der først fangede mig for tre år siden.
Vi mødtes til en grillaften hos fælles venner i Aarhus. Jeg var ikke på jagt efter et forhold, men hans varme og rolige charme gjorde, at jeg hurtigt faldt for ham. Hvad der begyndte som snak om arbejde og bøger, udviklede sig til lange aftener fyldt med latter. Vi slog straks bøjlerne sammen, og inden længe kunne jeg ikke forestille mig livet uden ham.
En aften, kort efter vi var begyndt at date, sagde Mikkel noget, som ramte mig uventet.
Lærke, der er noget, du skal vide, sagde han over middagen. Jeg har en datter. Hun hedder Mille, fire år gammel. Jeg vil have dig til at tænke over, om du er klar til det. Hvis det ikke virker for dig, vil jeg hellere vide det nu.
En datter? gentog jeg. Har du virkelig en datter?
Det var ikke, at jeg havde mistanke om noget; alting gik bare så hurtigt, at tanken aldrig nåede mig.
Hun er mit hele liv, Lærke, fortsatte han. Jeg vil ikke have, at hverken du eller hun skal blive ulykkelige. Hvis du har brug for tid til at tænke over det, er det helt i orden. Jeg vil bare være helt ærlig.
Han så ud som om han forberedte sig på det værste.
Jeg skal overveje det, sagde jeg blidt. Ikke fordi jeg er usikker på mine følelser for dig, men fordi jeg vil sikre mig, at jeg kan give både dig og hende, hvad I fortjener.
Det er alt, jeg kan bede om. Tag dig god tid, svarede han.
De næste dage gik jeg rundt med hans ord i hovedet. Jeg forestillede mig en lille pige med Mikkels varme øjne og spurgte mig selv, om hun ville tage mig imod eller se mig som en fremmed. Kunne jeg blive en stedmor?
Da jeg endelig besluttede mig, bad jeg ham mødes på vores yndlingscafé i Nørrebro.
Mikkel, sagde jeg, når Mille er en del af pakken, så vil jeg møde hende, svarede han med et lettet smil.
Hvornår kan jeg møde hende? spurgte jeg.
Han grinede. Hvad med denne weekend? Hun har spurgt om dig, lige siden jeg fortalte hende, at jeg så en.
Lørdagen stod jeg foran hans hus med en lille pose hjemmelavede chokoladechipskager. Mit hjerte bankede, da han åbnede døren, og Mille kiggede genert frem fra bag hans ben.
Lærke, dette er Mille, sagde Mikkel blidt.
Mille så på mig med store, lyse øjne og gav mig et lille smil.
Hej, sagde hun, mens hun krammede sin bamse.
Hej, Mille, svarede jeg, mens jeg bøjede mig ned til hendes niveau. Jeg har bagt disse kager til dig. Håber du kan lide dem.
Jeg elsker chokoladechips! udbrød hun og greb posen.
I løbet af få minutter havde isen smeltet. Mille trak mig ind i sit legeværelse, viste mig sine yndlingslegetøj og stillede endeløse spørgsmål. Mikkel stod i døråbningen med et blik, der sagde mere end ord.
Hun kan godt lide dig, sagde han senere, mens Mille lå og sov på sofaen.
Jeg kan også godt lide hende, svarede jeg. Hun er fantastisk, Mikkel.
At blive stedmor var aldrig noget, jeg havde planlagt, men Mille fandt hurtigt en plads i mit hjerte.
Da Mikkel friede for et år siden, skreg Mille af glæde:
Du skal være min mor! udbrød hun og snoede sig om mine ben.
Jeg tænkte da, at vi tre bygger en lille, lykkelig familie.
I dag så jeg hende stråle i sin blomsterpigekjole, og jeg følte mig så fuldkommen indtil præsten sagde:
Hvis nogen har indvendinger mod dette ægteskab, så tal nu eller forbliv tavs for evigt.
Stilheden fyldte rummet. Jeg ventede på stilhed, men i stedet gik Milles lille stemme gennem lokalet.
Du må ikke gifte dig, far!
Et suk gik gennem salen, og mit hjerte sank.
Hvad sagde du, skat? spurgte jeg.
Mille stod op og så direkte på Mikkel.
Far, gifte dig ikke med hende. Du har allerede en kone, sagde hun.
Mine øjne fløj mod Mikkel, som så forvirret ud som mig.
Mille, hvad taler du om? spurgte han forsigtigt.
Hun pegede mod den store vindue i baggrunden. Der er hun!
Alle vendte blikket mod vinduet, hvor en skyggefuld skikkelse vinkede. Mit hjerte hamrede. Hvem var det? Kunne Mille virkelig fortælle sandheden?
Jeg knælede ved siden af hende og spurgte blidt: Hvem er det? Hvad mener du med, at far allerede har en kone?
Det er fars kone, svarede Mille med overbevisning.
Mikkel gik mod vinduet, men så forvirret ud. Jeg forstår ikke.
Mikkel, hvad sker der? spurgte jeg, stemmen knækkede. Hvem er hun?
Lærke, jeg sværger, jeg har ingen idé, sagde han og gik ud for at kigge nærmere.
Han lukkede døren, mens en hvisken gik gennem lokalet. Jeg så ham tale med figuren udenfor, og hans ansigt gik fra anspændt til overrasket?
Jeg så tilbage på Mille, som sad roligt som om intet var hændt. Efter et par minutter åbnede døren igen, og Mikkel kom ind med et bredt smil og en kvinde, jeg straks genkendte Danni, Milles tidligere barnepige. Hun holdt noget blødt og lyserødt i hænderne.
Danni? udbrød jeg. Hvad laver du her?
Mikkel og Danni udvekslede et grin. Danni løftede den lyserøde genstand.
Lærke, møder du Fru Fluff, sagde Mikkel, mens han pegede på den lille bamse.
Hvad? spurgte jeg forvirret.
Da Mille var tre, besluttede hun, at denne bamse var min kone. Det var en lille leg, hvor hun giftede mig med bamsen, og vi lo af det. Jeg har ikke tænkt på den i årevis, sagde han.
Mille klappede begejstret. Hun er din kone, far! Du kan ikke gifte dig med Abi, hvis du allerede er gift med Fru Fluff!
Danni grinede. Mille har set sjove videoer på YouTube og ville lave en bryllupsoverraskelse. Jeg kunne ikke modstå at hjælpe.
Latter brød ud i lokalet. Gæster, der kun få sekunder før havde hvisket bekymret, tørrede lattertårer væk.
Mille, ved du, hvor skræmmende du gjorde mig? spurgte jeg.
Det var sjovt, Lærke! svarede hun.
Mikkel løftede hende op og rystede på hovedet. Du har meget at forklare, unge dame, sagde han.
Far, du er ikke sur, er du? spurgte hun.
Naturligvis ikke, svarede han og kyssede hendes pande. Men lad være med at lave pranks til bryllupper, okay?
Okay, svarede hun sødt, selvom hendes øjne glimtede af videre planer.
Jeg vendte mig mod Danni. Du er heldig, at dette endte som en sjov episode. Jeg var ved at græde.
Jeg ved, jeg ved, grinede Danni. Mille har planlagt dette i uger. Hun sagde, far bliver så overrasket! Og så måtte jeg hjælpe. Desuden fortjente Fru Fluff en comeback.
Præsten samlede sig til sidst.
Skal vi fortsætte, nu hvor den første kone er løst?
Mikkel satte Mille tilbage på sin plads og kiggede på mig.
Er du okay? spurgte han blidt.
Jeg klemte hans hånd. Spørg mig igen efter løfterne, svarede jeg.
Ceremonien gik videre, og selvom den ikke gik som jeg havde forestillet mig, blev den uforglemmelig. Da vi udvekslede ringe, så jeg Mille give mig et frækt tommelop.
Senere, mens vi dansede, hviskede jeg til Mikkel: Det var måske ikke den bryllupsdag, jeg drømte om, men den er helt sikkert bedre.
Han grinede, drejede mig let rundt. Hvad kan jeg sige? Livet med Mille er altid uforudsigeligt.
Og meget sjovt, sagde jeg, mens jeg så Mille danse med Danni midt på gulvet, stadig kramende Fru Fluff.
Jeg går nu med et hjerte, der er både roligt og fyldt med latter. Kjærligheten vår er litt sprø, men den er vår.
