Altså, jeg har lige fået gang i en lille historie, som jeg tænker, du måske kan relatere til. Jeg har altid troet, at jeg var ret god til kærlighedsspillet, men livet har vist mig, at hver handling får en pris, og man ender altid med at betale regningen.
Jeg blev gift, da jeg var 25 – ikke for tidligt, men heller ikke for sent. Jeg ville undgå at flytte tilbage til den lille provinsby, hvor alle kender hinanden, så jeg blev i København. Her kan jeg nyde den anonymitet, jeg altid har drømt om, og det passer mig fint.
Manden fra min venindes omgangskreds…
Det handler om Mikkel. Han er høj, har brune øjne, og han var kæresten til min skoleveninde Katrine. Det gjorde bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare bare… (stop). Ok, jeg skal lige komme i mål: Jeg fandt ud af, at Mikkel også kunne tænke sig at lege lidt bag Katrines ryg. Så vi begyndte at mødes, mens han stadig var sammen med hende. Jeg holdt ikke igen med at flirte med andre fyre, og Mikkel vidste, at han ikke var den eneste i mit liv – men han var jo heller ikke fri, vel?
En dag så Mikkel mig stige ud af en anden fyrs bil. Da han havde fået ham væk, gik han hen til mig og sagde, at vi måtte snakke. Han fortalte, at han ikke ville dele mig med andre, at han kun kunne se sig selv med mig, og at han ville slå op med Katrine og starte et liv sammen med mig. Ideen faldt mig i god jord, for så løste vi boligspørgsmålet, og jeg kunne give den selvglade Katrine et ordentligt stød i panden.
Vi flyttede sammen, men efter et par uger begyndte jeg at blive rastløs. Jeg havde brug for variation og lidt mere spænding. Så mødte jeg tilfældigt Igor, en af mine tidligere kærester, som jeg havde haft det sjovt med. Vi gik på en kop kaffe, slap af, og endte i hans lejlighed. Det var friskt og sjovt. To uger senere gentog vi det, og snart var vi ved at mødes for fornøjelsens skyld uden nogen forpligtelser.
Langsomt gik jeg tilbage til min gamle livsstil, hvor jeg så på forskellige fyre. Til sidst gik jeg fra Mikkel, efterlod en kort seddel: “Jeg vil ikke længere bo sammen med dig.” Ingen forklaring, bare det.
Så kom det uventede…
En måned senere opdagede jeg, at jeg var gravid. Jeg blev bange og gik tilbage til Mikkel. Da han fik at vide, at jeg ventede et barn, foreslog han ægteskab. Jeg sagde ja – ikke fordi jeg var vildt forelsket, men fordi det føltes som den letteste og mest fornuftige løsning. Således undgik jeg også at flytte tilbage til den kedelige provinsby.
Et år efter vores søn blev født, blev jeg gravid igen – en dreng denne gang. At passe to små drenge og holde husstanden kørende fyldte hele min tid. Mikkel arbejdede meget, var ambitiøs og kom ofte sent hjem. Måske var han bare træt af den irriterede kone og de larmende børn. Jeg var ingen let selskab længere – udmattet, irritabel og uden en eneste fri minut. Jeg ventede bare på, at Mikkel kom hjem, så jeg kunne starte min klage.
Men så måtte jeg betale prisen.
Måske tænker du nu på, hvem faren til min ældste søn er. Mikkel eller en af mine tidligere fyre? Jeg sagde til mig selv, at det ikke spillede så meget. Måske var det Mikkel, måske ej. Jeg sagde: “Alle laver fejl, jeg var ung, det var ikke med vilje…” Jeg ved stadig ikke, hvem faren er, og jeg tror nok, jeg aldrig får svar. Alle tror, at det er Mikkel – både han, sønnen og vores nærmeste.
Men betyder det noget, hvis Mikkel alligevel er holdt op med at tage sig af børnene? Ikke fordi han tvivler på faderskabet, men fordi han simpelthen er væk. En aften, da børnene var fire og to år, kom jeg hjem og fandt en seddel: “Jeg har ansøgt om skilsmisse. Det virker bare ikke mellem os.”
Vi blev skilt. Nu opdrager jeg børnene alene. Mikkel betaler børnebidrag, men det er knapt nok til at dække alt. I det mindste har han efterladt os en lejlighed, så vi kan bo der, indtil drengene er myndige.
Og så… han giftede sig faktisk med Katrine. Nu venter de deres første barn.
