Så lad din ånd ikke engang træde ind i mit hus i morgen! brølede Mikkel, mens hans stemme rungede i den tågede gang.
Du kan alligevel ikke skille dig fra mig, protesterede Rigmor, hendes øjne glimtende som morgendug. Og se nu, du vil aldrig mere se vores datter!
Gå videre ud på dette skråplan, grinede Mikkel med en dyster smil. Han så ud som om han stod på kanten af en skyerig sø.
Hun kiggede ham ind i øjnene og forstod, at hans ord var ægte som is på en sommerdag i København.
Rigmors liv blomstrede, da hun fyldte 25. Det var på den dag, hun mødte Mikkel, og halvdelen af året senere stod hun i bryllupstøj, til glæde for sin mor, Kirstine, med hvem hun altid havde haft et stormfuldt forhold.
Mikkel var otte år ældre, med et almindeligt ansigt men et hjerte så blødt som en sommerfugls vinge. Han havde sin egen lille forretning, en kaffebar i Nørrebro, og var altid klar til at hjælpe.
Rigmor var klar over sin egen skønhed hun var ingen gudinde, men kunne ved de rette øjeblikke skinne som solens første stråle over Øresund. Så mange kvinder drømte om at gifte sig med en rolig, ædru og rig mand, men kun få fik chancen.
Hun greb den, og i to år mindede hun sig aldrig om, at hun havde fortrudt det. Hun fortsatte sit arbejde som operatør i en lille handelsvirksomhed, men penge bekymrede hende ikke længere.
De boede i en treværelses lejlighed i Mikkels gamle bygning i Østerbro. Mikkel købte hende en ny tysk bil, en glänsende Audi, og han gav hende penge til saloner, butikker og alt, hvad drømmene krævede.
En hushjælpskvinde kom to gange om ugen, så Rigmor behøvede aldrig selv at tørre gulve eller vaske tallerkener. Men hun og Mikkel tilbragte kun lidt tid sammen han forsvandt ofte i arbejdet, som en skygge i et regnvejr.
De tog på ferie to gange om året, gik på teater, og deltog i fødselsdagsfester for hans venner. På en af disse fester mødte Rigmor Mikkels ven Anders.
Åh, så har du fundet hende, den som har fanget dig, lo Anders, mens han så på Rigmor med et glimt i øjet. Du siger jo: Jeg vil ikke gifte mig igen, en gang var nok.
Mikkel havde engang været gift, men var længe skilt. De havde ingen børn, og Rigmor havde i årtier stået på sidelinjen.
Du skal kunne holde ud, svarede hun skarpt på Anders, mens hun så ham i ansigtet.
Det var på dette øjeblik, de begge fornemmede, at deres møde kunne vokse til noget større, men de så først hinanden igen efter to måneder.
Anders ringede og inviterede Rigmor på en date. Hun sagde ja Mikkel var som altid optaget, og hun kedsede sig ofte.
Deres første møde gik uden de traditionelle dans med blomster og konfekt, og allerede ved anden date befandt de sig i et lille gæstehus, hvor de tilbragte natten i en drøm af bløde puder og susende vinduer.
«En rig mand, god og gavmild. En kæreste, livlig og glad. Ingen bekymringer! Det var værd at vente», tænkte Rigmor med et tilfreds smil.
Lykkens tidevandsbølge varede et år, indtil hun blev gravid. De første måneder forsøgte hun stadig at mødes med Anders, men så var det umuligt med en voksende mave. Det var på tide at blive en god hustru og mor for Mikkels skyld.
Datteren Alma blev født sund og rettidig. Mikkel gav hende en dyr halskæde og hyrede en barnepige, som Rigmor mente hun slog ud af husstanden.
Tre måneder efter fødslen gik Rigmor igen ud med Anders, men Mikkel opdagede dem.
Så lad din ånd ikke engang træde ind i mit hus i morgen! brølede han igen.
Du kan alligevel ikke skille dig fra mig, protesterede hun, mens hun så på hans skæve smil. Og se nu, du vil aldrig mere se vores datter!
Gå videre ud på dette skråplan, gnistrede Mikkel. Jeg anbefaler dig kraftigt at holde dig fra vandet, ellers ender du som en blød, nøgen skygge.
Rigmor så ham i øjnene og forstod, at han mente alvor.
Hvad skulle hun gøre? Hun takkede, at den tidligere mand havde lejet en lejlighed til dem og stadig gav penge, omend små i forhold til, hvad hun plejede at bruge. Hun holdt fast i håbet om, at han en dag ville omvende sig, så hun ikke provokerede ham.
Dette håb gik i grus, da to måneder efter skilsmissen så hun Mikkel med en smuk, højskabisk brun kvinde, der gik på glitrende høje hæle.
Så har du allerede fundet min erstatning? udbrød Rigmor i raseri. Åh, jeg forstår det nu! Du har bedraget mig længe, og nu bruger du en undskyldning for at trække i brettet!
Hold op, mumlede den tidligere, du kan ikke gøre så meget, men jeg vil ikke tillade, at du fornærmer min nuværende kone.
Kone?! Rigmor stødte af vrede.
Den brune kvinde så ikke engang på hende, og Mikkel svarede ikke. Rigmor stod alene på gaden, blændet af den uvirkelige scene.
Anders kom tilbage fra en tre måneders forretningsrejse, hørte hendes indbrudte ord og tilbød hende at flytte ind hos ham.
Så vil jeg vise alle, at jeg ikke er en forladt pige! tænkte hun, mens Anders’ kontanter strømmede frit, og han behandlede hende med respekt.
De næste to år levede Rigmor rimeligt, selvom hun konstant læste om Mikkels succes. Hans forretning gik som en raket, og hans smukke hustru Oline, som viste sig at være hans assisterende direktør, så altid lykkelige ud.
Dette drev Rigmor så langt, at hun begyndte at drikke. Først et glas vin om aftenen, så et par glas til frokost.
Du drikker for meget, rynkede Anders.
Du vil ikke holde ud! råbte Rigmor og lavede en dramatisk skænderi over en trivial sag.
Anders holdt ud i to år, men kastede så hende ud af døren. Hun kunne ikke vende tilbage til sin tidligere mand eller få ham til at hjælpe. Hun måtte leje et værelse og finde et nyt arbejde. På mærkelig vis førte pengemangel og forandring hende tilbage til sindsro, og hun holdt op med at drikke hver dag.
Anders kaldte Alma for dattersken (Rigmor havde forsigtigt antydet, at hun var hans datter), men efter bruddet viste han næsten ingen interesse for barnet, kun lejlighedsvise pengebidrag.
Rigmor ville have mere. Hun ville ikke leve i fattigdom. Hun forsøgte at kræve højere underholdsbidrag fra Mikkel, men uden held.
Vær glad for, at du får det, du får, slog han tilbage. Jeg er ikke engang sikker på, om Alma er min datter. Jeg har ingen beviser.
! Rigmor lagde på røret med en rolig åndedrag.
Da Alma blev otte, skete der noget uventet: Mikkel døde i en bilulykke på motorvejen ved Århus.
Det var en mærkelig lettelse for Rigmor nu ville hun og Alma ikke mangle noget.
Hun kendte alt om Mikkels ejendom, måske bedre end ham selv. Arven skulle deles med Oline, men selv en halvdel var overraskende god: en lille lejlighed i en nybygning, en bil, og nogle kontanter.
Skal vi blive enige uden retssag? spurgte Rigmor efter to uger på begravelsen, og gik ind i Olines hjem.
Oline smilte skævt.
Jeg har forberedt en kopi til dig, sagde hun. Nyd det. Mikkel efterlod alt til mig.
Det kan ikke være Rigmor blev målløs. Han var så ung. Hvor kom testamentet fra?
Ung og klog, så var han, svarede Oline.
Så får vi se, hvad der sker, truede Rigmor og gik.
Hun samlede sine sparepenge og gik til advokaten, som fortalte hende, at hun kunne kræve sin ret for barnet.
Udstyret med denne viden, opsatte Rigmor et møde med Oline foran hendes kontor.
Jeg vidste, at du ikke ville slippe mig, sukkede den tidligere hustru. Så giv mig en et-værelses lejlighed i den nye bygning. Jeg ved ikke, hvorfor Mikkel købte den, men den er min.
En et-værelses lejlighed?! brød Rigmor ud i latter. Tror du ikke, jeg ved, at Mikkel ejede flere boliger? Seks lejligheder, to landejendomme, tre biler og
Hold din mund, afbrød Oline.
Jeg vil ikke lade mit barn gå glip af sin ret! Alma er Mikkels datter, og loven giver hende ret!
Du er da skør, sagde Oline med en vis medlidenhed. Det er umuligt at spille den rolle.
Rigmor tavsede, indså at Oline måske havde ret. Pludselig dukkede Anders op i døren.
Hvad laver du her? spurgte Rigmor mistænksomt.
Jeg arbejder her, svarede han, træt. Virksomheden min gik konkurs, så jeg måtte tage et almindeligt arbejde. Og du? Har du set Oline?
Er det sandt med Alma? spurgte hun.
Selvfølgelig, svarede han uden at tøve. Tror du, jeg vil forsørge et andet barns liv? Jeg har allerede testet DNA
Så, hvis du vil have mit barn anerkendt, må du acceptere, at jeg er far, sagde han og gik.
Anders trak på skuldrene og gik videre, mens Rigmor stod forvirret i den uvirkelige gang.
Måske var den et-værelses lejlighed den eneste måde at stabilisere sin økonomi på, og så ville fremtiden vise, hvad der ventede.
