Så er jeg egentlig skilt fra dig,
Du elsker at smide mine anstrengelser i vandet, og lige derfor er jeg skilt fra dig!
Hvis det var et andet øjeblik, ville Freja blot skrige, at det faktisk er hende, der har slået op med den fantastiske mand, men ordet anstrengelser får mig til at tænke på noget andet.
Mor, må jeg komme på besøg? den tårerfulde stemme fra telefonen bærer ingen gode nyheder.
Maren, som er rystet men stadig samler sig, giver straks grønt lys. Hun tilføjer, at Freja egentlig også kunne komme uden at spørge, for huset er lige så meget hendes som hendes.
Jeg troede, du ville være imod. Vi bor jo hos far nu, så
Det betyder ingenting, hvor du bor. Du er stadig min datter. Er Morten med dig?
Ja, han er. Mor, der er noget Det er ikke bare en telefonsamtale, men alt er virkelig slemt lige nu.
Så lad mig høre, er alle i live?
Ja.
Så er det ikke så helt elendigt. Kom forbi, og fortæl, hvad der er sket.
Maren forestiller sig de værste scenarier. Er nogen syg? Så behøvede Freja ikke at køre hjem til hende. Måske har hun besluttet at flytte tilbage fra farens lejlighed i København til den landlige gård, fordi de har skændtes. Selvom Morten ikke er den mest milde type, holder hun ham af, så noget må have fundet sted, som er helt uden for det sædvanlige.
Men hvorfor? Morten kan jo ikke blive vred på Jens, for han bor næsten i Frejas værelse, og de skjuler deres forhold ikke. Måske har Jens fundet en ny kvinde, og Freja er blevet en uønsket ekstra.
Det lyder som en mulighed, men sandheden viser sig at være helt anden.
Mor, jeg ved ikke, hvordan det gik til. Vi brugte prævention, men mumler Freja.
Morten stryger hendes skulder, kaster sporadisk blik på svigermor med et blik, der minder om en såret hvalp.
«Hvorfor er de så barnlige», tænker Maren. Hun holder sig fra at rulle med øjnene og gentager, hvad der står på alle præventionspakker: Selvom chancen for at blive gravid er én ud af tusind, kan den ske.
Freja, det er ikke et problem lige nu. Hvor langt er du henne?
Ti uger. Hvordan har jeg ikke opdaget det? Jeg skulle have tænkt, at cyklussen er forskudt på grund af røde hunde.
Det kunne også skyldes røde hunde, afbryde, stress før eksamen eller bare ingen grund overhovedet, afbryder Maren hurtigt.
Når du bruger pålidelige kondomer, er at blive gravid sidste udvej.
Freja og Morten havde jo ikke planlagt et barn.
Vi ville slet ikke have det! råber de i kor. De ser på hinanden, og så tager Morten initiativet.
Maren, hvad er meningen med børn nu? Vi er nitten, uden uddannelse eller fast arbejde. Om syv eller ti år, når vi har noget at stå på, kan vi overveje det. Men lige nu kan vi knap nok klare os selv. Hvis far ikke lod mig bo hos ham, ville vi ende i kollegieværelser med rotter ingen børn der.
Så du havde aldrig tænkt dig at beholde barnet? spørger Maren. Husk, du har fulde kontraindikationer for at blive gravid og føde nu.
Hvis det bare var en vaccine, kunne der måske være held i spillet, men du har tydeligvis haft sygdom i første trimester, så der er ingen muligheder. Sådanne komplikationer kan være så alvorlige, at selv teorien skræmmer.
Jeg havde aldrig tænkt mig at beholde det, mor. Problemet er far. Da han fandt ud af det, gik han amok.
Han råbte, at hvis jeg får et barnebarn, er han ikke min far. Så gik han i gang med at tale om Gud og om, at religion og læger i gamle tider nægtede at hjælpe med uønskede graviditeter.
Ja, før loven om abort blev indført, løb piger som dig rundt til hekse og brugte tvivlsomme metoder, som ofte endte med tab af helbred eller evnen til at blive mor. I værste fald gik de direkte på kirkegården.
Maren svarer spydigt: Det er en verdig erstatning for lovlige aborter. Jeg kan forstå, at din eksmand var såret, men han havde ingen ret til at behandle dig sådan.
Hvorfor er det så smertefuldt, mor?
Jeg tror, jeg går ud, foreslår Morten, for at holde god tone.
Sid bare, det er en gammel sag, ikke hemmelig. Da han sagde op fra sit job, blev han hjemme i et år og en halv, mens jeg ventede på at blive skilt. Det var omkring tolv år siden, tror du?
Jeg husker det, svarer Freja. Hvad har graviditeten så at gøre med det hele?
Da jeg gik i gang med skilsmissen, vidste jeg ikke, at jeg var gravid. Jeg opdagede det først senere. Så hvor skal jeg med den lille i den tilstand, jeg var i, med både en teenage-datter og en nyfødt? Jeg kan ikke holde ud.
Morten, der hører om dette, slår sig selv i brystet og siger, at han ville have gjort alt for at rette op, men hans løfter har kun været tomme ord på sofaen i halvandet år.
Hvordan fandt han ud af det?
Jeg smed testen i badekarret og smed den i skraldespanden. Jeg troede han ikke ville kigge. Men han fandt den og løb for at lykønske mig i værelset. Jeg forsøgte at forklare, at der ikke kommer en far, men han blev rasende, jagtede os ud, og så sukker Freja.
Sådan er det. Bo her så længe I kan, selvom det er trangt, men uden fjendskab. Studierne er stadig langt væk, så I har ingen andre muligheder. Hvis I vil flytte, kan I, men så længe I studerer, vil jeg ikke smide jer ud. Jeg vil sørge for, at Jens får sin hævn, så I behøver ikke bekymre jer.
Mødet med Jens behøver ikke vente længe han dukker op dagen efter for at tale. Trods alt, hvad der er sket, forsøger han at få Maren til at stå på hans side.
Du har fjernet din søn engang, så hjælp mig i det mindste med at redde et barnebarn!
Han vender tilbage til sine religiøse argumenter, og Maren gentager, at hun ikke vil tage parti for sin eksmand.
Du elsker at smide mine anstrengelser i vandet, så derfor er jeg skilt fra dig!
Hun forestiller sig, at hun engang ville have sagt, at hun selv er den, der er skilt fra den mirakelmand, men udtrykket anstrengelser får hende til at tænke på noget andet.
Så du indrømmer lige nu, at præventionen har ødelagt børn?
Ja, ødelagt! råber Jens, da han forstår sin fejl. Du er så tåbelig, du ser ikke det indlysende. De vil lade os uden børnebørn med deres familieplanlægning.
Han fortsætter med at sige, at det er ligegyldigt, om barnet lever eller ej, og han er ligeglad med sine følelser.
Freja indser nu, at den person, der hjælp hende med den uplanlagte, uønskede og farlige graviditet, er hendes far. Hun får afskaffet al kontakt med ham.
Hun og Morten får støtte fra Maren, og de lever hos hende, indtil de på fjerde semester finder et deltidsjob, der kan kombineres med studierne, og de flytter ind i en lille lejlighed.
Efter sidste semester giftes de stille og roligt, men de inviterer ikke Jens til ceremonien.
Den forræder får kun en rest af sit liv tilbage, mens de selv og deres kommende børn ikke har brug for en så forvredet familie.
