Alina adopterede to drenge, hvorefter Gud velsignede hende med en datter!

Alma Jensen, 38 år, havde boet sammen med sin mand Søren Nielsen i over otte år. De syntes at have et forhold så smukt som en solnedgang over Øresund de elskede hinanden, tog på ferier til Skagen, tilbragte sommeraftener i deres sommerhus ved Vesterhavet og gik ofte en tur i Fælledparken om aftenen. Det eneste, der manglede, var et barn. Alma havde drømt om at blive mor i mange år, så de gik i fælles på hospitalerne, blev undersøgt og prøvede diverse behandlinger, men heldet ville ikke smile. De sidste fire år var de fanget i en endeløs udredningscyklus. En gang fik de besked om, at der ikke ville blive børn lægen pegede på Alma og sagde, at hun var ufrugtbar.

Efter den afgørelse holdt de sammen i halvandet år mere, men så gik Søren videre til en anden kvinde. Alma opdagede, at han i hemmelighed havde haft en affære og blot ventede på den rette chance til at smutte. Hun gik gennem en mørk tunnel af sorg, men samlede sig og kastede sig fuldt ud i sit arbejde som PR-direktør på en populær radiostation i København. Med en god løn på omkring 45000 kr. om måneden og en rummelig lejlighed på Nørrebro havde hun både tid og penge til at overveje en ny retning.

En aften, mens hun slappede af med en kop te efter en lang arbejdsdag, så hun et tv-indslag om børn i børnehjem. En idé tændtes i hende: adoption. Hun gik i gang med papirarbejdet, mødtes med socialforvaltningen og fik snart ansvaret for en toårig dreng, Mikkel. Det var som at få en lille solstråle ind i livet, og Alma var i himlen. Mikkel var sød, rolig og utrolig venlig de blev hinanden så tæt, at man næsten troede, han var hendes biologiske søn.

Da Mikkel fyldte fire, blev han syg, så de tog til børnelægen Dr. Henrik på Amager. Efter en grundig undersøgelse skrev han en recept, og Alma lagde mærke til, at hun tænkte på ham ofte. Hun syntes, han var charmerende, men holdt sine følelser i baghånden hun var stadig lidt rystet over Sørens forræderi.

En solrig eftermiddag gik Alma en tur langs Øresund med Mikkel, da hun pludselig så Dr. Henrik gå forbi. Hjertet sprang et slag over, og de faldt i snak. Han inviterede hende ud på en kaffedate, og før de vidste af det, var de dybt forelskede. Det var en følelse, hun aldrig havde oplevet før, og hun bekymrede sig kun om, om Mikkel ville acceptere ham. Det gjorde han drengen blev hurtigt venskabelig og knyttede bånd til den nye mand i deres liv.

Syv måneder senere friede Dr. Henrik, og Alma sagde ja. Efter brylluppet besluttede de at adoptere endnu en dreng fra børnehjemmet, en livlig én på halvandet år, som de kaldte Magnus. Familien var nu fire to drenge og en mor, der endelig følte sig hel. Det var travlt, men kærligheden bar dem gennem de lange nætter.

Om seks måneder indså Alma, at hun var gravid, og i en alder af 42 år gav hun fødsel til en smuk lille pige, Freja. Navnet er helt dansk og passer til deres lille familie. Nu er deres hjem fyldt med latter, leg og den slags kaos, der kun kan opstå, når to drenge og en pige deler et værelse.

Moralen? Gør en god gerning, hjælp andre, og du får selv god karma tilbage. Skål for livet, kærligheden og de små mirakler, der gemmer sig i hver en hverdag!

Rate article
Add a comment

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!:

19 − 10 =

Alina adopterede to drenge, hvorefter Gud velsignede hende med en datter!
En dag ringede det på døren. Victor skyndte sig ud for at åbne, overbevist om at det var hans mor, der kom for at besøge børnebørnene. Men udenfor stod en fremmed kvinde, der så syg ud, og ved hendes side stod en pige på omkring ti år. Victor er nu i trediverne og havde egentlig ikke tænkt sig at gifte sig. Han plejede at sige, at han ikke var færdig med at leve livet endnu. Når han så sine venner, der allerede var gift, tænkte han, at han slet ikke var klar til sådan et liv med kontrol, skænderier, rutiner og børn. Ingen af dem kunne længere sidde fredeligt over en øl. Fodbold og fisketure var helt glemt. Alt ændrede sig dog da Victor bemærkede en ung kvinde, Victoria, som straks fangede hans opmærksomhed. Han blev fascineret af hende og fulgte hende diskret, selvom hun lagde mærke til det og hurtigt steg på en bus. Dagen efter gik han samme vej og håbede på at se hende igen. Efter flere dages venten lykkedes det, og han tog mod til sig og talte med hende. Fra det øjeblik blev de uadskillelige, og hans syn på ægteskab ændrede sig markant. Han ville have hende som sin kone. De dannede en familie, og Victoria viste sig at være en fantastisk værtinde. Vennerne, der før havde drillet ham med, at han aldrig skulle giftes, kunne nu se hvor lykkelig han var. Et år senere fik de en søn, og to år efter kom en datter til verden. Familien var glad, Victor støttede sin kone, og børnene løb dagligt imod ham med glædesskrig og kram. Victors mor var stolt af sin søn og sin svigerdatter. Så, en almindelig dag, lød ringeklokken. Victor troede, det var hans mor, men foran ham stod en syg kvinde med en lille pige. Kvinden talte næsten ikke… – Hej, du kan næppe kende mig. Jeg hedder Maria. Vi kender ikke rigtig hinanden. Dette er din datter. Jeg ville aldrig have opsøgt dig, hvis jeg ikke var blevet syg. Jeg skal på hospitalet og har ingen til at tage sig af hende. Hun er klog og rolig. Hun krammede pigen, sagde at hun skulle lytte til sin far og gik. Victor stod målløs, hans kone havde hørt det hele. Pigen blev vist ind på et værelse. Han forsøgte at forklare sin kone, at han ikke forstod noget, men hun spurgte ikke yderligere – det var tydeligt, hvad der foregik. Nu skulle pigen møde sin nye bror og søster. Situationen faldt hurtigt til ro, og Victoria ringede til sin svigermor for at fortælle, at hun havde fået endnu et barnebarn. Dagen efter fik Victor foretaget en faderskabstest, bare for at være sikker. Han tog derefter pigen med hen til hendes mor på hospitalet. Lægerne sagde, at kvinden kunne blive rask – hun behøvede bare dyr medicin, og Victor lovede pigen, at de nok skulle hjælpe hendes mor. Efter nogle dage kom testresultatet – Victor var faktisk faren. Victors mor blev lykkelig over sit nye barnebarn og tog pigen med sig et stykke tid. Hun fortalte pigen, hvem hendes mormor var. Efterhånden blev pigens mor rask. Victor tog et lån, og hans chef gik ham i møde. En måned senere kunne Maria komme hjem, og hele familien drog for at hente hende: Victor og Victoria samt moren og datteren. Maria kunne ikke holde tårerne tilbage. Hun var taknemmelig for, at de ikke havde vendt hende ryggen, men hjalp hende gennem krisen. Hun lovede at betale pengene tilbage, men Victor sagde hurtigt nej. – Du skylder ikke noget. Jeg har aldrig vidst, jeg havde en datter, før nu. Lev for hendes skyld. Jeg vil hjælpe dig alt hvad jeg kan. Victorias smil blev bredt. Hun var uendelig stolt af sin mand.