Alma Jensen, 38 år, havde boet sammen med sin mand Søren Nielsen i over otte år. De syntes at have et forhold så smukt som en solnedgang over Øresund de elskede hinanden, tog på ferier til Skagen, tilbragte sommeraftener i deres sommerhus ved Vesterhavet og gik ofte en tur i Fælledparken om aftenen. Det eneste, der manglede, var et barn. Alma havde drømt om at blive mor i mange år, så de gik i fælles på hospitalerne, blev undersøgt og prøvede diverse behandlinger, men heldet ville ikke smile. De sidste fire år var de fanget i en endeløs udredningscyklus. En gang fik de besked om, at der ikke ville blive børn lægen pegede på Alma og sagde, at hun var ufrugtbar.
Efter den afgørelse holdt de sammen i halvandet år mere, men så gik Søren videre til en anden kvinde. Alma opdagede, at han i hemmelighed havde haft en affære og blot ventede på den rette chance til at smutte. Hun gik gennem en mørk tunnel af sorg, men samlede sig og kastede sig fuldt ud i sit arbejde som PR-direktør på en populær radiostation i København. Med en god løn på omkring 45000 kr. om måneden og en rummelig lejlighed på Nørrebro havde hun både tid og penge til at overveje en ny retning.
En aften, mens hun slappede af med en kop te efter en lang arbejdsdag, så hun et tv-indslag om børn i børnehjem. En idé tændtes i hende: adoption. Hun gik i gang med papirarbejdet, mødtes med socialforvaltningen og fik snart ansvaret for en toårig dreng, Mikkel. Det var som at få en lille solstråle ind i livet, og Alma var i himlen. Mikkel var sød, rolig og utrolig venlig de blev hinanden så tæt, at man næsten troede, han var hendes biologiske søn.
Da Mikkel fyldte fire, blev han syg, så de tog til børnelægen Dr. Henrik på Amager. Efter en grundig undersøgelse skrev han en recept, og Alma lagde mærke til, at hun tænkte på ham ofte. Hun syntes, han var charmerende, men holdt sine følelser i baghånden hun var stadig lidt rystet over Sørens forræderi.
En solrig eftermiddag gik Alma en tur langs Øresund med Mikkel, da hun pludselig så Dr. Henrik gå forbi. Hjertet sprang et slag over, og de faldt i snak. Han inviterede hende ud på en kaffedate, og før de vidste af det, var de dybt forelskede. Det var en følelse, hun aldrig havde oplevet før, og hun bekymrede sig kun om, om Mikkel ville acceptere ham. Det gjorde han drengen blev hurtigt venskabelig og knyttede bånd til den nye mand i deres liv.
Syv måneder senere friede Dr. Henrik, og Alma sagde ja. Efter brylluppet besluttede de at adoptere endnu en dreng fra børnehjemmet, en livlig én på halvandet år, som de kaldte Magnus. Familien var nu fire to drenge og en mor, der endelig følte sig hel. Det var travlt, men kærligheden bar dem gennem de lange nætter.
Om seks måneder indså Alma, at hun var gravid, og i en alder af 42 år gav hun fødsel til en smuk lille pige, Freja. Navnet er helt dansk og passer til deres lille familie. Nu er deres hjem fyldt med latter, leg og den slags kaos, der kun kan opstå, når to drenge og en pige deler et værelse.
Moralen? Gør en god gerning, hjælp andre, og du får selv god karma tilbage. Skål for livet, kærligheden og de små mirakler, der gemmer sig i hver en hverdag!
