Forræderi: Da Petras forlod hjemmet med et farvel, brød Ramune sammen i køkkenet – mens hun frygter, at faren vil forlade familien for en anden kvinde, inddrages sønnen Dominykas i mors smerte og familiens hemmeligheder, indtil alt kulminerer i et overraskende møde og opgør på en københavnsk restaurant, hvor mistænksomhed, jalousi og kærlighedens styrke bliver sat på prøve.

Forræderi
Anders løftede hånden i farvel:
Nå, Mille, jeg smutter nu! Jeg overfører pengene til mor, så du skal ikke bekymre dig.
Døren smækkede i bag ham, og Mille sank tungt ned på skamlen, mens tårerne pludselig flød.
Mor, hvad sker der? spurgte hendes søn inde fra køkkenet.
Det er ingenting, Mille prøvede at skjule sin sårbarhed, bare dårligt humør og lidt træt af ungerne. Johanne og Kristine hygger sig jo hos mormor lige nu.
Nej, svarede Emil bestemt, så græder man ikke sådan bare over lidt dårligt humør, og du snakker jo med pigerne i telefon hver dag. Jeg er ikke et lille barn mere, mor, jeg forstår altså lidt af hvert.
Mille så på sin 16-årige søn, som allerede var højere end hende selv, og overraskede sig selv ved at sige det, hun havde frygtet at indrømme endda overfor sig selv:
Jeg tror ikke, far bliver hos os meget længere, forklarede hun, da Emils spørgende blik søgte svar, Jeg tror, han er mig utro. Det har nok stået på i et halvt år
Emil vidste ikke, hvad han skulle sige. Han havde troet, at moren måske havde skændtes med nogen eller haft en træls dag på arbejdet. Men nu også far? Hvordan kunne det ske? Han mærkede vreden vokse i sig, og det opfangede Mille straks:
Emil, rolig nu. Sådan noget er voksensing. En dag forstår du det bedre. Din far er et godt menneske, men hjertet bestemmer vi ikke selv over.
Selv uden overbevisning forsøgte Mille at forklare sig. Hun havde lyst til at råbe, smadre noget, men alligevel forsøgte hun at indgyde sin ældste søn en slags forståelse tilgivelse! Men drengen knyttede næverne:
Så kan han bare smutte! Vi klarer os da uden ham! Hvorfor skulle han ellers love noget, han ikke holder?
Emil, du siger, du ikke er et barn, men du opfører dig sådan. Vi alle kan fejle; sådan er livet. Din far indser nok, at det hele bare er en midlertidig forelskelse. Hans rigtige familie er altid os
Mor, voksne Emil blev pludselig rørt, Hvordan kunne han gøre det? Jeg kan aldrig se op til ham på samme måde!
Det skal nok gå, min dreng, Mille strøg hans hånd, bare lov mig at du ikke siger noget til pigerne, ikke?
Du heller ikke, Emil tørrede tårerne bort, vi skal jo ikke vælter deres verdensbillede.
Hun kiggede på klokken:
Har du ikke travlt til fodbold?
Emil sprang op:
Åh nej, jeg er allerede sent på den! For pokker!
Da Mille var alene i lejligheden, gav hun sig til at græde igen.
Hvordan kunne han svigte alt, vi har haft sammen?
Hun tænkte tilbage på, da hun mødte Anders. Han var så afslappet og charmerende altid omgivet af piger, som han kaldte for småfugle. Da Mille én gang sagde, at hun ikke gad være endnu én i rækken, havde Anders sagt:
Hvem siger du er endnu én? Du er den eneste for mig, altid.
Og hun troede på ham, dum som hun var I sytten år havde hun følt sig heldig med ham! Men nu på trods af tre børn og alle oplevelserne havde han svigtet.
Det hele begyndte for omtrent et halvt år siden. Måske også før, uden at hun havde lagt mærke til det? De var blevet inviteret til bryllup; Anders yndlingsnevø, Peter, skulle giftes. Mille kunne ikke tage med, men hun insisterede på, at Anders skulle. Han strittede lidt imod, men familien ville have bemærket det, hvis han udeblev Senere sad Mille og kiggede på billeder fra festen på nettet, og lagde mærke til, at en kvinde hældte sig mod Anders på flere af billederne. Det stak hende, og hun nævnte det over for ham, men Anders sagde uengageret:
Hvem? Nå, hende? Det er vist brudens veninde. Ved ikke, hvorfor hun hele tiden var tæt på men altså, Mille, er du jaloux nu? Han smilede Det er skægt, du er det! Men hun er slet ikke min type!
Hun troede på ham hun kendte jo hans smag! Men weekenden efter begyndte de underlige opkald nogen lagde røret på, ingen sagde noget. Mille fortalte det til Anders:
Nogen bliver ved med at ringe, men siger ikke noget. Sikkert en af Emils beundrere!
Efter dét ophørte opkaldene, men Mille forbandt ikke det hele sammen før senere da Anders pludselig begyndte at gå i jakkesæt og skjorte, parfumerede sig med dyrt mærke i stedet for billig aftershave, kom sent hjem med undskyldningen:
Strategisk projekt på arbejdet, Mille! Det varer lidt endnu, men bagefter får vi både penge og frihed vi tager til Paris, og jeg giver dig den pels, du har ønsket dig, og Emil får sin el-løbehjul Kan du holde ud lidt endnu?
Med årene begyndte Anders også at forsvinde i weekenderne altid presset af en pludselig opgave på arbejdet, lige når de skulle noget sammen. Mille fantasierede om at opsøge kvinden fra bryllupsbillederne, rive hende i håret men hun gør det aldrig. Halvt år med mistanken gjorde Mille næsten syg. Hun holdt masken overfor andre, men når hun var alene, brød hun sammen. I dag, efter samtalen med Emil, besluttede hun:
Jeg må tage en snak med Anders. Noget må gøres, før Emil begynder at hade sin far!
Men Anders kom hende i forkøbet og ringede fra arbejdet:
Mille, vi må tale sammen. Skal vi tage på restaurant? Helst uden børn.
Mille smilede trist han ønskede ikke skænderi derhjemme, for han vidste, hun aldrig ville lave en scene offentligt.
Først havde hun besluttet at tage direkte fra haven hvorfor gøre sig til? Men halvanden time før, ændrede hun mening:
Jeg skal være smukkere end nogensinde! Han skal se, hvad han mister!
Taxachaufføren så på hende via spejlet. Da han satte hende af og hun betalte, sagde han pludselig, næsten drilsk:
Sikke en flot kvinde og så ser du så trist ud! Bare rolig, det hele skal nok gå.
Komplimentet varmede hende, og hun trådte smilende ind på restauranten. Anders stod med en rød rose det forvirrede hende. Hvis han ville gå fra hende, hvad skulle han så med en blomst? Er det til graven af deres kærlighed, spøgte hun for sig selv?
De spiste middag, talte om løst og fast. Inden i Mille spændte noget op hun var klar til at bryde sammen hvert øjeblik. Til sidst kunne hun ikke mere:
Anders, du sagde, vi skulle tale
Han nikkede:
Det er rigtigt. Kort sagt, Mille, jeg har tænkt ville du være ked af det, hvis vi droppede pelsen, rejsen og løbehjulet?
Hun var klar til udbrud, men Anders fortsatte uforstyrret:
Jeg fik næsten dobbelt udbetalt denne måned på grund af bonussen. Så tænkte jeg: Emil er seksten, han flyver snart fra reden. Hvad siger du til, at vi bruger de her penge som udbetaling til en lejlighed til ham? En gave til hans attenårs fødselsdag, nærmest en investering. Du er vel ok med det?
Jeg forstår Mille begyndte, Hvad? Lejlighed? Hvad mener du?
Hørte du ingenting? Du har været så fjern på det sidste. Mille, hvad sker der?
Bagefter råbte Anders. Han beherskede sig mest på restauranten, men udenfor slap han det hele løs:
Er du blevet helt skør? Hvilken elskerinde, hvilket svigt? Jeg har jo forklaret alt: det handler kun om arbejdet! Jeg har altid rost dig for at være forstående men det har da tydeligt været indbildning!
De gik hjem sammen Mille lyttede til hans irritation og smilede af lettelse. Hun hørte hans bebrejdelser nærmest som vidunderlig musik. Da de nåede hjem til opgangen, faldt Anders til ro og sagde:
Jeg har sagt før, du er den eneste for mig. Har jeg nogensinde løjet for dig?
Emil havde haft en forfærdelig dag. Mors bekendelser havde rystet ham. Han kom for sent til træning, fik skældud af træneren, blev skadet, da han tabte bolden, og skændtes med vennen over en bagatel. Han gik rastløs rundt i byen til sent, og længtes efter at nogen ville lægge sig ud med ham så kunne han få afløb for al sin vrede. Men han kunne ikke tage initiativet, hans samvittighed holdt ham tilbage. Da han ikke mødte én eneste bølle, gik han hjem og udenfor opgangen så han sine forældre stå og kysse. Han genkendte straks mors frakke, og hjertet blev fyldt af skam og lettelse. Han havde beskyldt sin far for utroskab, men hans mor ! Knyttede næver, gjorde han klar til at gå ind
Nå, hej du, smilede Anders lidt genert, Vi ehm
Det er nu sjovt, som det hele alligevel endte godt, ikke sandt?
Jeg lærte den dag, at frygten for forræderi nogle gange vokser i stilhed og at ægte tillid og samtale er vejen frem, især i vores lille danske familie.

Rate article
Add a comment

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!:

five × one =

Forræderi: Da Petras forlod hjemmet med et farvel, brød Ramune sammen i køkkenet – mens hun frygter, at faren vil forlade familien for en anden kvinde, inddrages sønnen Dominykas i mors smerte og familiens hemmeligheder, indtil alt kulminerer i et overraskende møde og opgør på en københavnsk restaurant, hvor mistænksomhed, jalousi og kærlighedens styrke bliver sat på prøve.
Historien fortsætterEfter den mærkelige natlige storm gik de gamle møller i landsbyen i stå, mens den lille pige med de gyldne lokker besluttede sig for at følge den forsvundne melodi, der havde ledt hendes bedstemor gennem generationer.