Hvordan jeg satte min svigermor grundigt til vægs. Hun husker det garanteret stadig.
Denne lille perle af en historie udspillede sig helt i starten af mit ægteskab, dengang min mand og jeg netop havde sagt ja til hinanden fulde af kærlighed og med mere naivitet end sundt var.
Der var dog noget, jeg undrede mig over, men ikke gav så meget opmærksomhed. Det havde intet med min mand, Anders, at gøre han er stadig mit livs lyspunkt men alt med hans mor, min skønne, danske svigermor Grethe.
Allerede til brylluppet viste Grethe sit sande ansigt: Hun lignede mere én, der netop havde mistet sin sidste pakke rugbrød, end én, der fejrede sin søns store dag. Efter brylluppet blev hun ikke mindre sær, og eftersom vi var unge og på SU, boede vi naturligvis hos Grethe i en lille lejlighed i Valby.
Hver gang jeg trådte ind ad døren, sendte hun mig et blik, som om jeg lige havde stukket hende hendes yndlingskaffe med salt i stedet for sukker. Først troede jeg, hun bare havde dårlig ryg eller lidt for mange bekymringer, men nej bag hendes halve søde smil gemte der sig passiv-aggressive kommentarer og små sidebemærkninger, ikke at forglemme de der helt diskret-snudende anklager.
Som dengang, hvor hun midt om natten listede ud i køkkenet og vaskede alt det service op, jeg allerede havde taget mig kærligt af. Jeg stod op og fangede hende midt i akten.
Hvad laver du, Grethe? spurgte jeg, mens jeg prøvede at lade være med at grine.
Jeg vasker lige efter dig, sagde hun med sit mest skindhellige ansigt.
Jamen altså! Tænkte jeg. Er mine tallerkener mon ikke rene nok? Og der sagde noget i mig klik. Fra dét øjeblik blev jeg mere skeptisk end en dansker, der bliver tilbudt gratis øl på Strøget.
Længe troede jeg alligevel, at hendes små spydigheder var velmenende mor-erfaring, og jeg delte pligtskyldigt de fleste af mine parforholdsdramaer med hende. Men! Som det nu går, havde jeg en god ven, Jens, som kørte taxa for min svigermors arbejde. Via personalet og deres utætte kaffepauser fik han hurtigt opsnappet, at sladderen om os gik på, at stakkels Anders blev tyranniseret af sin klamme hustru (mig!) og at jeg kun var ude på at få fingre i Grethes to-værelses.
Kan I tænke jer dér gik det endelig op for mig, at Grethe faktisk var min skjulte fjende.
Grethe havde altid haft en lettere mani med rengøring; hendes lejlighed var renere end operationsstuerne på Rigshospitalet. Selvfølgelig skulle Anders og jeg forsøge at leve op til det, men uanset hvor meget vi gjorde, var det aldrig godt nok.
Så da vi fik at vide, hun skulle på kursus i Varde i to uger, forventede hun skinnende hjem, da hun vendte tilbage. En krumme på gulvet og der var drama. Et enkelt hår i vasken, og hun ringede nærmest akut til alarmcentralen. Anders og jeg blev enige om, at nu hvor vi havde lejligheden for os selv, kunne vi da godt holde lidt ferie fra skurekluden og først rydde op, når hun kom hjem.
Hvad vi ikke vidste var, at Grethe godt vidste, hvad vi havde gang i, så hun smed os en kæp i hjulet: Nøjagtig som Jørgen Leth med et skjult kamera meldte hun sig med en forkert hjemkomstdato og sneg sig ind med hele sin venindeflok klar til at fange os med morgenhår, nullermænd og opvaskebjerge. Hun havde nærmest booket guidet rundvisning for at vise, hvor sjusket hendes svigerdatter var.
MEN! Min ven Jens kom mig til undsætning og afslørede Grethes plan. Jeg blev så hidsig, at jeg gik i gang med den helt store omgang rengøring der blev pudset vinduer, skuret karme og støvsuget så meget, at selv gulvtæppet forelskede sig i mig.
Da Grethe og hendes entourage trådte ind (med deres bedste kaffekopper og hånlige blikke), stod de ansigt til ansigt med en lejlighed, der kunne have været med i Bo Bedre. Veninderne fnisede bag hende, mens jeg, lidt for nonchalant, førte støvsugeren på plads og sagde:
Hvordan kan det dog være, at her er så skinnende rent? Man må da næsten tro, der bor nogen, der kan finde ud af det!
Grethe blev så knotten, at hun lignede en sur toppet skallesluger og snusede grimt rundt i alle kroge. Jeg stod indvendigt og jublede: Du finder ikke så meget som en krumme!
Rygtet om mit rengøringsgeni bredte sig, hun blev gjort til grin på arbejdspladsen, og pludselig var ingen interesseret i hendes jammer. Folk begyndte faktisk at holde med mig. Jeg ramte hendes selvfølelse hårdt, og jeg er sikker på, at selv nu seksten år, to måneder og tre uger senere hiver hun stadig lidt efter vejret, når hun tænker på den dag.
Sådan satte en dansk svigerdatter, væbnet med støvsuger og stædighed, sin svigermor grundigt til vægs, og det var nærmest alle hendes ærteposer værd.
