Fortryllet
Engang oplever Henrik en kærlighedshistorie fyldt med magi. Tidligere lever han et roligt liv: kone, børn, job, fælles familie-weekender alt som de fleste ordentlige voksne. Men en dag forandrer alt sig, da han får arbejde i en lovende virksomhed, til en start i en mindre lederstilling. Det er her, han møder uheldet i form af en ung, smuk kvinde ved navn Alberte.
Ingen af dem er frie. Indtil dette tidspunkt har Henrik ikke kendt andre kvinder end sin kone, og han har virkelig været hende tro. Ikke engang de mindste tanker om sidespring har han haft det hele har faktisk virket lidt indviklet i hans intime liv.
Men pludselig bliver han grebet af noget uforklarligt, som om fornuften forsvinder, netop den dag hvor Alberte selv tager kontakt til ham for første gang. Øjeblikkene med hende er som eksplosive, uventede og uforglemmelige glimt. Det er helt vildt! Henrik bliver ramt af følelser, der ikke er kærlighed ved første blik, men begær råt og altopslugende.
I tre år mødes de i al hemmelighed. De er forsigtige, ses højst én gang om ugen: på hoteller, i udlejningslejligheder, nogle gange i bilen. De skjuler det som professionelle spioner og bliver aldrig opdaget. Selv om Henrik kan mærke, at hans kone måske aner, der er noget galt, formår han altid at sno sig udenom svære samtaler.
At leve et dobbeltliv er langt fra let, det har både fordele og ulemper. Henrik tror, det hele vil fortsætte længe endnu ingen af dem har planer om at ødelægge deres familier. Men pludselig, på Albertas initiativ, stopper det hele brat.
Det er et chok for Henrik, som om en tung sten rammer ham. Efter en svær og hård samtale lover han, at dette kapitel i hans liv er forbi, og at han aldrig vil forsøge at genoplive det. Men at love er én ting, at holde det en anden…
Han kan ikke glemme hende, hvor meget han end prøver. Han plages frygteligt. Han er grusomt jaloux, længes, drives ud i desperate handlinger, har lyst til bare at skrige fra bjergetoppe han håber hele tiden på en genforening. Hver gang han ser Alberte på arbejdspladsen banker hans hjerte, som var han en teenager igen.
Dette varer i flere år. Henriks begær fortager sig ikke, især fordi de stadig arbejder sammen og mødes næsten dagligt. Efter bruddet begynder Henrik også at blive syg, taber sig, tøjet hænger på ham som på et stativ.
Han opsøger forskellige læger, får taget prøver, gennemgår diverse undersøgelser men lægevidenskaben finder ikke noget galt med ham. Til sidst foreslår hans kone at tage til en kendt, dygtig klog kone i Svendborg, som hun tidligere selv har fået hjælp af og blevet rask hos.
Henrik tror ikke meget på det overnaturlige, men går med til det. Konen får arrangeret et møde, og på den aftalte dag kører de sammen derhen. Da de får deres tur, går de sammen indenfor. Klog konen viser sig at være yngre end forventet og beder straks konen vente ude i bilen, mens Henrik lægges på en sofa og får besked på at lukke øjnene uden at åbne dem igen. Hvad hun derefter foretager sig, ved Henrik ikke, men snart siger hun:
Der er lagt en fortryllelse på dig.
Hun beskriver detaljeret en kvinde, og Henrik indser straks, det er Alberte. Første reaktion er skepsis:
Det kan simpelthen ikke passe!
Men klog konen spørger:
Hvem er Alberte? Kom så, fortæl!
Henrik, nu ude af balance, forklarer alting. Klog konen nikker og siger:
Det var hende, der lagde en binding på dig for at holde dig tæt på. Nu har hun sluppet dig, og du lider, hun har det fint. Sådan en binding er som en forbandelse. Jeg kan hjælpe dig, men du skal forlade dét arbejde og ikke opsøge hende igen.
Henrik tager det alvorligt, afleverer sin opsigelse om mandagen, sletter hendes nummer og alt, der minder ham om hende. Først føler han et vildt had mod Alberte og ønsker hende alt ondt alt sammen blandet med den brændende kærlighed Men siden letter det. Han besøger klog konen endnu et par gange, indtil hun en dag siger, at nu er det ikke nødvendigt længere.
Som en afslutning får han at vide:
Jeg har fjernet bindingen I havde stadig kanaler imellem jer. Hvis du nogensinde oplever lignende igen, og ved præcist, hvem det er, så kan du selv kappe trådene. Du skal tage et kirkelys, tænde det, lukke øjnene, forestille dig trådene fra kroppen, og så brænde dem en efter en med lyset. Sig højt, at I ikke har forbindelse mere, du tilgiver hende, og nu er du fri. Læs eventuelt en bøn. Det lykkes ikke første gang, men det hjælper lidt hver gang. Gentag næste dag, og fortsæt indtil du føler, trådene er væk.
Det er meget svært for Henrik at glemme Alberte han længes stadig efter at se eller ringe til hende bare én gang til. Når han kører bil, leder hans blik stadig efter hendes bil. Men han holder ud. Dette varer omkring et år, hvor længslen gradvist aftager. Henrik bliver rask igen, tager på, ser ud som tidligere. Selvfølgelig har han ikke glemt hende, og hun dukker stadig op i hans tanker og af og til i drømme. Nogle gange møder han hende, men han går aldrig hen. Til gengæld er den fortærende længsel og smerte forsvundet, og langsomt finder han roen igen.
