Jeg vil have en datter – Anders, jeg har en lidt usædvanlig opgave til dig i dag, siger Denis efter en kort pause. Jeg skal holde øje med en pige, her er hendes foto…
– Og hvad med mit vagt i sikkerhedstjenesten?
– Jeg finder en vikar, en bank uden vagter holder ikke. Det er en personlig bøn, eller lad os kalde det et særligt mandat fra filialdirektøren, hvis du foretrækker den formulering. Du skal være her ved fire om eftermiddagen.
Denis har i flere år haft et godt ry i banken, så han får ansvaret for en lille regional bank i en naboby. Efter sin uddannelse starter han som postbud med at uddele kreditkort til husstande, men hans flid fanger hurtigt ledelsen. Nu har han en anerkendt stilling, en god løn i kroner og et ranghus i et eksklusivt forstadskvarter. Et familieliv har han dog ikke fået til at fungere.
I hans hjemegn har han haft et langsomt forelskelsesforløb med Gitte, der driver en boghandel. De taler endda om bryllup, for i banken ser man med skepsis på ugifte medarbejdere. En dag sætter Gitte sig på en bænk i byparken og siger med en trist stemme:
– Du ved, alle – forældre, veninder – insisterer på, at jeg skal gifte mig med dig. De mener, at jeg med dig aldrig vil have problemer.
– Hvad er så så galt?
– Intet, men jeg elsker en anden, siden skoletiden. Jeg har prøvet at elske dig, men det går ikke. Jeg har nok læst for mange naive bøger.
Denis tager afskeden hårdt, så da muligheden for at flytte til en anden by byder sig, tager han den med det samme. Det bliver lettere at lægge fortiden bag sig.
I den nye by får han straks et to-etagers hus stillet til rådighed. Hvad skal han lave på to etager alene? Han forsøger at få sin mor til at flytte ind, men hun afviser kraftigt:
– Jeg har boet i mit lille hus hele livet. Her er både min mor, min farfar og far, og de er alle begravet her. Jeg vil blive liggende med dem.
– Det er tidligt at tænke på døden, mor.
– Man skal altid tænke på døden såvel som på livet. Byg dit rede, jeg kommer for at passe dine børnebørn, når de kommer.
Det er hurtigt gjort. Rygtet om, at den unge bankdirektør er enlige, har allerede nået kontoret før hans ankomst, så han får en masse opmærksomhed. Men Denis holder sig reserveret og beslutter sig for ikke at indlede kortvarige kontorromancer.
En aften til en nabos fødselsdag møder han Freja. Hun udstråler en stille uskyld og et sårbart blik, og hun fortæller straks, at hun allerede er gift. Det skræmmer Denis ikke, og de begynder at ses. Nogle nætter overnatter hun i hans hus, og de sidder ofte på terrassen om aftenen og ser natten falde på. De snakker om alt, og samværet føles let og naturligt.
Desværre er sådanne aftener sjældne. Bankarbejdet holder ham ofte indtil sent på kontoret, og Freja arbejder på en tekstilfabrik med nattevagter to gange om ugen. Hun sover typisk fra middag til aften, og så er hun frisk igen næste morgen.
Omkring et halvt år efter, foreslår Denis, at de skal bo sammen:
– Du kan sove hos mig så længe du vil. Eller du kan droppe dit arbejde, så har vi begge nok til at leve. Vi kan starte en familie. Jeg er træt af bankkassørernes flirt.
– Jeg har allerede haft en familie, svarer Freja stille, og jeg er ikke begejstret for tanken. Lad os vente. Vi har det jo allerede godt sammen, er du ikke enig?
– Så flyt i hvert fald ind hos mig.
– Tag dig god tid. Jeg er vant til at være alene.
Denis presser ikke videre. Banken har også sine problemer. En medarbejder har givet lån til kunder med dårlig kredit uden godkendelse, muligvis mod bestikkelse. Denis kalder ham ind på sit kontor:
– Hvorfor har du så mange fejlagtige udbetalinger, Konstantin?
– Folk kan blive syge eller miste deres job…
– Så mister de deres arbejde, og så erklærer retten dem for konkurs? En af dem har fire lån i andre banker, som alle er ubetalte.
– Jeg har tjekket, der var ingen fejl. Måske har kreditbureauet lavet en fejl…
Til sidst bliver Konstantin fyret, og en dårlig smag hænger i luften. Selv Freja vil ikke forpligte sig til et liv for altid, noget tynger hende.
En lørdag formiddag går Freja i seng før sin nattevagt, mens Denis kører til stationen for at hente post, der skal ankomme med toget. På perronen ser han sin stille pige, der hastigt stiger på toget med en stor taske – tydeligt klar til nattevagten.
Han ringer til fabrikken, men får først svar efter et stykke tid:
– Sikkerhed. Hvorfor ringer I i weekenden?
– Arbejder I i dag?
– Jeg arbejder, men fabrikken holder lukket.
– Har I nattevagter?
– Vi har aldrig haft nattevagter. Hvem har brug for pasta om natten?
Denis tænker over det. På søndag aften kommer Freja på terrassen, fortæller at nattevagten gik som normalt, og at hun nu kun skal arbejde om fredagen.
Denis holder sine tanker for sig selv, men på fredag kalder han Anders fra sikkerhedstjenesten ind på sit kontor.
Freja planlægger den fredag en tur til sin bedstemor i landsbyen, som altid. Hun køber slik til Nanna, en lille pige, og en stor pose kartofler. Bedstemoderen, Katja, er allerede ved døren, klar til at tale om, hvordan Nanna har svært ved at trække vejret i byen, og at hun har brug for frisk luft ved havet.
Nanna leger i gården med en killing, ser sin mor løbe hen imod hende, og bedstemor hilser:
– Så, hvordan går det?
– Alt er fint, svarer Katja med et stort smil. Vi lærer at læse.
– Har Nanna haft et anfald?
– Om morgenen var hun dårlig. Jeg ringede til læge Vera, som sagde, at hun har brug for havluft.
– Jeg får feriepenge til at sende
