Du er stadig den bedste Der blev holdt bryllup i landsbyen, og Dasha og Herman blev gift. Et rigtig landsbybryllup er altid festligt, og længe efter festen fortsætter de glade med at fejre rundt omkring, nogle gange bare på en bænk foran et hus. Bare man har en anledning. Dasha og Herman flyttede straks sammen i Hermanes mormors gamle hus. Herman arbejdede som chauffør og kørte varer fra byen hjem til landsbyens to købmandsbutikker. Herman og Dasha havde kun set hinanden i kort tid, men han vidste, at hun ville blive en omsorgsfuld kone – hun var både beskeden og sød. De havde kun været sammen i to måneder, før de pludselig giftede sig. – Dasha, skal vi ikke bare gifte os? foreslog Herman under en af deres aftaler. – Sikke hurtigt! – Hvorfor vente? Vi har kendt hinanden siden skoletiden. Jeg blev bare færdig to år før dig. Nå, hvad siger du – ja eller nej? – Ja! sagde Dasha glad. Dashas mor blev godt nok overrasket, da hun hørte om forlovelsen. – Jamen, min pige, Herman er da noget hurtig for tiden – jeg ved nu ikke helt, om det dér er ægte kærlighed! Hvordan har du det egentlig med ham? – Jeg har det fint og synes rigtig godt om ham, svarede Dasha. – Nå, bare du nu ikke vælger forkert, min pige. En mand skal være en tryg støtte. På det sidste havde alle i landsbyen lagt mærke til, at Mads begyndt at drikke for meget. Han plejede ellers at være en pålidelig fyr, lidt genert og tilbageholdende, men nu sås han jævnligt i selskab med de dagdriver-alkoholikere, som ikke lavede andet end at drikke dagen lang. – Hvad sker der lige for din Mads? undrede de andre i landsbyen sig over. – Han er ellers så dygtig og troværdig som mejetærskerfører, men nu er han ved at drikke sig væk fra det hele. Flere måneder gik, hvor Mads aldrig var ædru. Hans mor, Tove, både græd, tryglede og skældte ud, men intet hjalp. Da høstens tid kom, mødte han ikke engang op. Han blev fyret – og det til trods for, at han før var den bedste på maskinerne. – Hvad mon dog er sket med Mads? sukkede gamle Ingeborg, da hun mødtes med Tove. – Så ham helt ustabil forleden, ellers var han sådan en god dreng. Tove fattede heller ikke, hvad der foregik. Da hun kom hjem, lå Mads på sofaen og mumlede noget. Hun bøjede sig over ham og lyttede. – Dasha, hvorfor giftede du dig med ham … hvorfor … jeg elsker dig stadig … – Herregud, er det på grund af Dasha – postbudet? udbrød Tove og bakkede næsten ud. – Hvem kunne vide, at han var forelsket i hende? Han har jo aldrig snakket med nogen piger – så sky og stille. Samme dag gik Dasha forbi med posten, og Tove tog hende på ordet. – Hvorfor giftede du dig hurtigst muligt med Herman, Dasha? Min Mads har det skidt, han drikker måske på grund af dig! Hvorfor gør du det mod ham? Dasha blev helt paf og kom først til sig selv efter lidt tid: – Tove, hvordan kan du tro det? Jeg aner ikke, hvad du snakker om … – Aner ikke noget? Du gik da ud med min Mads, gjorde du ikke? – Nej, kun på gaden en gang imellem, når vi mødtes tilfældigt og hilste. Aldrig mere! Hvor får du det dog fra? Han har aldrig givet udtryk for noget som helst! – Han er bare så sky og sagde det aldrig … men han elsker dig. – Det anede jeg ikke, virkelig ikke, sagde Dasha. – Jeg skal nok tage en snak med ham, Tove. To dage senere mødte Dasha Mads og hans selskab på en vejkant. Alle forsvandt hurtigt undtagen ham, og Dasha satte sig ved siden af. – Hvor længe har du haft det sådan, Mads? – Siden skoletiden, indrømmede han. – Hvis man elsker én, vil man ikke gøre ondt, men ønsker det bedste – også selvom det gør ondt på én selv, sagde Dasha. – Ved at drikke ødelægger du jo også din mors liv, hun bekymrer sig om dig. Prøv at tage dig sammen for hendes skyld. Du vil møde kærligheden igen, men du må videre. Dasha gik, og Mads blev siddende, mens han mumlede: “Du er stadig den bedste, hvad end du siger.” Senere, da Dasha gik forbi købmanden, så hun Hermans bil. Hun gik ind og opdagede, at Herman og ekspedienten Tanja var lidt mere end venner. Chokeret gik hun hjem. Senere talte hun med sin mor. – Jeg advarede dig, min pige, du var for godtroende! Men det kan altid rettes op. Nyheden om skilsmissen spredte sig lynhurtigt i landsbyen – Dasha havde fundet ud af Hermans affære, og nu havde hun søgt skilsmisse. Dashas liv begyndte forfra, og Mads tog sig sammen, fik jobbet tilbage og begyndte at håbe. Snart gik snakken: – Har I hørt det? Post-Dasha og Mads skal giftes! Tillykke til dem! Tove stråler, og Dasha ser lykkelig ud. Deres liv gik stille og roligt, med børnefødsler og familiehygge. Tove elsker sine børnebørn og er glad for sin svigerdatter. Og uanset hvad, var Dasha stadig den bedste.

Du er stadig den bedste

Sikke en fest, der var til brylluppet ude på landet! Freja og Mads blev gift og ja, du ved jo, hvordan det går for sig her i Danmark: hele sognet var der, dansen varede til langt ud på natten, og én efter én trak folk ud på bænkene foran husene med øl i hånden. Fest skal der jo til.

Freja og Mads flyttede med det samme ind i Mads’ farmors gamle hus. Mads kørte lastbil ja, sådan en gammel Sprinter og fragtede varer fra Aarhus ud til de to lokale købmænd. Et lille bitte sogn, men du ved, sådan er det.

De havde faktisk ikke kendt hinanden så længe. Mads mente hurtigt, at Freja ville blive en god og omsorgsfuld kone sød, stille pige, og de havde kendt hinanden fra skoletiden, selvom han var to år ældre. Så Mads han sagde bare:

Freja, skal vi ikke blive gift?

Allerede? Er det ikke lidt tidligt? sagde hun med store øjne.

Vi har jo kendt hinanden altid, sagde han bare roligt. Hvad siger du?

Ja, det vil jeg gerne, svarede Freja og smilede hele vejen hjem.

Frejas mor var godt nok skeptisk, da hun hørte om frieriet.

Satans, datter, det gik godt nok stærkt med den Mads! Er du nu sikker? Han er en god fyr, men elsker han dig nu rigtigt? Hvad tænker du selv?

Jeg kan faktisk godt lide ham, mor.

Nå, ja, bare du ikke fortryder. En mand skal jo være ens sikre base, Freja.

Noget andet begyndte alle også at snakke om: Jakob, han var begyndt at drikke lige lovligt meget. Han havde ellers altid været sådan en ordentlig og lidt genert fyr kørte mejetærsker for den store gård og havde styr på alt maskineri. Men nu sad han dag ud og dag ind på bænken med gutterne og dåsebajere.

Det går ikke godt med Jakob der, sagde folk på kryds og tværs. Hvis han ikke passer sit job, bliver han nok fyret!

Og sådan gik det. Han dukkede ikke engang op til høsten og så røg jobbet. En skam, for han havde jo altid været den mest pålidelige.

Engang da Frejas mor, Kirsten, mødte Jakobs mor, Bente, sagde hun:

Bente, hvad sker der lige med din søn? Han var jo altid sådan en sød dreng, og nu ja, jeg så ham nærmest snuble hjem forleden.

Bente forstod det heller ikke. Hun kom ind ad døren, og så lå Jakob på sofaen, halvsovende og mumlede:

Freja Freja, hvorfor hvorfor skulle du gifte dig med ham og ikke med mig Jeg elsker dig jo

Gud, er det alt der? Er det derfor du drikker dig fuld?! råbte Bente helt paf. Jakob havde aldrig selv sagt et ord til nogen ham den generte dreng.

Senere samme dag gik Freja rundt med posten og stødte på Bente, der stod og ventede udenfor.

Freja, hvorfor gik du nu og giftede dig med Mads? Jakob er helt knust, måske derfor han har drukket så meget. Du kunne jo have givet ham en chance!

Freja blev helt forvirret.

Hvad snakker du om, Bente? Jeg har aldrig været sammen med Jakob. Vi har da bare hilset på hinanden et par gange i Brugsen og udvekslet nogle ord.

Jamen, han elsker dig altså! Jeg hørte ham selv sige det, han turde bare ikke fortælle dig det. Og nu drukner han i øl

Det anede jeg seriøst ikke, sagde Freja stille. Jeg troede ikke engang, han lagde mærke til mig.

Han er bare så genert, sukkede Bente.

Okay, Bente, jeg skal nok snakke med ham. Måske hjælper det.

To dage efter gik Freja svingende ned ad vejen med posttasken, og der sad Jakob på en stak brædder med de andre bumser, flaskerne klirrede.

Hva så, Jakob? Kan jeg liige få et ord med dig? sagde hun, og de andre fortrak hurtigt. Hun satte sig ved siden af.

Siden hvornår har du været forelsket i mig? spurgte hun.

Siden skolen, sagde han efter noget tøven.

Jakob, hvis du virkelig elsker nogen, så ønsker du det bedste for dem. Og du hjælper ikke dig selv eller din mor ved at hænge på bænke og drikke. Giv nu din mor lidt fred sognets folk snakker jo om, hvordan du er faldet ned i et hul. Kan du ikke se det?

Jo, men det er bare svært

Tag dig nu sammen, Jakob. Altså, helt ærligt, jeg er jo ikke noget særligt jeg er rodet, dårlig husmor og mest af alt rimelig besværlig. Du finder en anden en dag, lover du ikke lige at gøre din mor glad nu?

Freja gik og Jakob sad tilbage og sukkede:

Du er stadig den bedste, hviskede han.

Senere den dag kom Freja forbi den lille købmand og så Mads bil. Det er da mærkeligt, tænkte hun han skulle jo være i Aarhus.

Hun smuttede ind ingen bag disken. Pludselig kom Maria, ekspedienten, ud fra bagrummet, helt rød i kinderne.

Freja, skal du handle?

Nej nej, jeg så bare Mads bil. Men han skulle jo først komme hjem senere?

Øh, den gik i stykker, så han måtte låne værktøj, mumlede Maria hurtigt.

Aha, ja, det kan jo ske, sagde Freja og gik.

Ugerne gik. Freja så aldrig mere Jakob med drukkammeraterne. Faktisk var han slet ikke til at få øje på. Så da hun kom for at aflevere posten til Bente, spurgte hun:

Bente, hvad med Jakob egentlig?

Han er hjemme hele tiden, sagde hun lettet. Han har lagt flasken på hylden, hakker brænde, hjælper mig og han har endda jaget vennerne væk. Det er på grund af dig, sagde han, at han stoppede.

Det var da godt, Bente! Alt løser sig.

Nogle dage efter gik Freja igen forbi købmanden og så igen Mads bil. Hun gik op af trappen, åbnede døren og blev helt stiv: Mads stod og kyssede Maria. De så hende ikke først engang.

Nå, jeg kom sørme vist ubelejligt

Freja, vi snakker hjemme, sagde Mads og så væk, mens Maria bare smilede stort og ligeså godt kunne have sagt endelig.

Hvorfor? Det er da ret belejligt. Vi har været sammen i lang tid, Mads og jeg det var bare fordi jeg engang lavede rod, at han blev sur og giftede sig med dig. Men vi har elsket hinanden hele tiden, ikk, Mads? sagde Maria, og han nikkede, flov.

Hjemme, Freja, bare derhjemme, prøvede Mads igen.

Nej tak, jeg har set alt, sagde Freja og løb ud. Da hun kom hjem, trøstede Frejas mor hende:

Jeg sagde jo, du skulle passe på, Mads virkede for hurtig. Men ved du hvad, man kan lave fejl du får det godt igen.

Snakken om skilsmissen gik hurtigt i sognet. Folk havde jo hørt om affæren, selv om det først var Freja selv, der opdagede det til sidst.

Jakob, skal jeg sige dig noget? sagde Bente, da hun kom hjem. Freja og Mads skal skilles. Du skulle tage og prøve igen. Jeg har snakket med din gamle chef, han vil gerne have dig tilbage som mejetærsker, hvis du bare vil.

Jeg vidste egentlig godt, at Mads havde noget med Maria, men jeg turde ikke sige det til Freja, hun ville alligevel ikke tro på mig

Og et stykke tid senere gik rygtet igen:

Har du hørt? Jakob og Freja skal giftes! sagde gammelmor Ingrid til damerne udenfor Brugsen. Åh, Bente er så glad, hun stråler jo.

Godt for dem. Jakob er rolig, han laver ikke ballade, og nu hvor han er clean, bliver han en god mand for Freja, sagde naboen, Vibeke.

Ja, og Mads og Maria tja, de passer da sammen men jeg tror Maria render fra ham en dag!

En dag sad Jakob hjemme ved spisebordet. Der var duft af frikadeller og hjemmebag, og Freja kom glad med suppen. Uhmm, Freja, sagde Jakob med et smil, du sagde, du var dårlig til det der husmoder-halløj!

Ja, ja, rolig nu, jeg rodede bare lidt engang, grinede Freja.

Men Jakob så sig rundt i det hyggelige køkken og sagde stille:

Jeg har altid vidst, at du er den bedste.

Jakob, jeg er jo gravid, sagde Freja pludseligt, og han tabte næsten gaflen af overraskelse.

Helt seriøst? Hvor er det fedt! Sagde jeg det ikke du er den bedste, Freja! sagde han og greb hende.

Freja fødte en pige, og tre år senere en dreng og især Bente var lykkelig for både svigerdatter og børnebørn. Livet gik derudad, stille og roligt og alle var glade.