Hvor mange gange har vi ikke hørt, at fristelser lurer om hjørnet, især når mænd nærmer sig de famøse 40? Nogle kvinder, de tror bare det ikke rammer dem sådan havde det også været for Marlene, og ikke bare én gang, desværre
Da Henrik første gang var hende utro, blev Marlene dybt såret, men endte alligevel med at tilgive ham:
Okay, jeg tilgiver dig denne ene gang. Alle kan dummet sig. Du er jo bare et menneske en svaghed i øjeblikket, tænkte hun. Det sker jo, især når mænd bliver lidt midaldrende
Hun havde aldrig tidligere mistænkt Henrik for noget, eller også havde hun bare ikke villet se det. Hun stolede blindt på ham, og med to skolebørn og en forretning de drev sammen, havde hun heller ikke tid til mistanke. Firmaet var hendes i forvejen, men det var Henriks idé at tage lån og udvide. De boede i hans treværelses lejlighed i Valby, den han havde arvet fra farmor før de blev gift. Virksomheden stod i hendes navn, men alt tilhørte dem begge, og alle pengene røg i fælleskassen.
Henriks første brøler var så selvfølgelig sekretæren, Signe høj, ben så lange som en sommerdag og et blik, der kunne smelte is. Ung var hun også, og selvom Marlene var på kontoret, kunne Signe dårligt skjule sin interesse for Henrik. Marlene kunne straks mærke det:
Henrik, vi behøver altså ikke en model i receptionen men en alvorlig, ordentlig kvinde og gerne en der har lidt erfaring, sagde Marlene.
Jamen, Signe HAR erfaring, og du siger jo selv, at en sekretær er firmaets ansigt udadtil. Hun er jo smuk. Hun trækker kunder til os, svarede Henrik med et vrik på skuldrene.
Marlene skævede til ham:
Jaja, nu ser vi hvordan hun trækker kunder.
Men Signe viste sig at være både høflig og pligtopfyldende, og hun var klædt efter kontorets dresscode med diskret makeup.
Lad hende arbejde videre. Hun gør det fint og opfører sig professionelt, besluttede Marlene til sidst.
Men ikke engang en måned gik, før skuffelsen ramte hende. Én fredag, da Marlene havde handlet ind til weekenden, og var på vej tilbage forbi kontoret, opdagede hun, at lyset stadig var tændt på Henriks kontor.
Gad vide hvorfor han stadig er der? Jeg må hellere hente ham han er sikkert både træt og sulten, tænkte hun.
Hun gik op og åbnede døren og der stod hun så, som forstenet. Det syn der mødte hende, var ja, du kan jo nok tænke dig til det. Henrik sprang op, og Signe gemte sig bag hans skjorte.
Det var altså ikke lige dét jeg håbede at finde, mumlede Marlene. I morgen er den pige altså ikke længere ansat her. Og dig og mig vi skal snakke.
Hun gik ud, med tårerne trillende ned i sin gamle Toyota, hovedet presset mod rattet. Hele verden vaklede under hende alt det de havde bygget op sammen, virkede som spild.
Henrik kom hjem bagefter, og bankede på soveværelsesdøren mellem undskyldninger:
Marlenelil, undskyld. Det var dumt det var første og sidste gang. Jeg lover det aldrig sker igen!
Hun åbnede ikke.
Hele natten lå hun søvnløs og tænkte: Skulle hun gå? Tage drengene og flytte? Men Henrik var jo en god far, og knægtene elskede ham. Ville hun virkelig ødelægge det? Desuden elskede hun ham jo stadig.
Til sidst trøstede hun sig selv med, at han var faldet i, fordi Signe havde lagt an på ham. Men hun græd og besluttede sig alligevel for at tilgive Henrik. Ikke med det samme men dog. Næste morgen stod han i køkkenet og tryglede igen:
Undskyld, undskyld. Det var bare et svagt øjeblik, hun forførte mig jeg kunne ikke stå imod. Forlåt, det sker ALDRIG mere.
Efter frokost kom vennerne over. De lod som om alt var okay, og Henrik åbnede morgendagens avis alt virkede normalt. Om aftenen besluttede Marlene:
Han får én chance til.
Henrik lagde sig i selen, sagde han elskede hende kun hende.
To måneder senere helt tilfældigt, mens hun skulle hente nogle kontrakter på hans kontor lyste hans mobil op. Uden at ville det, kunne hun ikke lade være med at læse smsen. En eller anden Tilde havde sendt ham en moderat fræk besked og bad ham ringe. Med rystende hænder trykkede Marlene nummeret, og en blød kvindestemme tog telefonen:
Hej min lille bjørn!
Marlene lagde på.
Så er han bjørn nu, tænkte hun surt.
Henrik kom tilbage, lige tids nok til at få mobilen slynget i hovedet:
Ring til Tilde, bjørn!
Hun gik ud og tændte en cigaret selvom hun ikke havde røget i flere år. Åd Nikotinen og slugte raseri. Så gik realismen op for hende det her kunne hun ikke tilgive. Hun ville ikke være sådan en kvinde, der bliver trådt på.
Hvad nu? To næsten voksne drenge, fælles bolig, men den står i Henriks navn. Firma, lån hvordan deler man alt det?
Hun tog hjem gennem regnvåde gader, han ventede som sædvanlig med blomster i vasen og unger på skødet renskuret familiefar. Om aftenen, da drengene sov, begyndte han at forklare:
Marlenelil, det er hende der lægger an på mig men jeg elsker kun dig. Og det er helt nyt jeg sværger, kun halvanden måned. Familie, børn det er jo os.
Igen følte hun den der frygt hvis hun gik, forsvandt alt det, hun havde kæmpet for. Men hun ville lære ham en lektie. Iskold stilhed i fire måneder, hun læste hans beskeder, gennemgik hans mail. Hun glemte aldrig at holde øje. Først i sommerferien skete der noget nyt.
De tog til Skagen hele familien, hyggede sig med havbad, isvafler og sol. Men Henrik kunne ikke lade være og kaffen var knap dryppet, før han havde sneget sig ind til naboværelset, hvor en enlig, køn kvinde logerede. Marlene så ham stikke hovedet ud, glad og let på tå, mens han takkede hende og så Marlenes blik.
Marlenelil, det er ikke hvad du tror! peb han.
Og så gik det hele om igen. Efter at have sendt drengene en tur på stranden, diskuterede de sig halvgale og pakkede bilen til hjemturen. Stilhed hele vejen. Selv sønnerne havde regnet den ud mor kommer ikke til at tilgive far denne gang.
Hjemme gik snakken igen, Henrik undskyldte, snakkede udenom, så meget at Marlene nærmest ramtes af skyld:
Måske er det min egen fejl, hvis jeg virkelig havde været den perfekte hustru osv.
Men så vågnede noget i hendes sind:
Hele tiden har Henrik løjet, og jeg har givet ham lov. Jeg troede på hans jeg elsker dig og bildte mig ind, det var alt. Han manipulerede, så jeg følte skyld. Men jeg fortjener mere end et hjem og to unger. Børnene er voksne jeg vil ikke finde mig i mere.
Hun lod som om hun næsten tilgav ham, men satte én betingelse fremover skulle alle deres værdier deles op på papir, sort på hvidt.
Det er min betingelse: enten skriver vi under på det her, eller så er det slut, sagde hun.
Henrik sagde han var ligeglad bare han ikke mistede hende. Han lod også alle penge gå igennem hende, og troede at så skulle hun nok tilgive alt.
Så rejste deres ældste til Aarhus for at læse på universitetet. Marlene fandt selv en lejlighed på Nørrebro til sig selv og den yngste. Den havde hun købt og skrevet i sin mors navn.
Vi gør det for at sikre opsparingen mod inflation. Ejendom er en god investering, forklarede hun Henrik.
De boede stadig sammen en tid, men for hende blev det mere og mere klart, at det ikke var let bare at gå han var jo god far og næsten perfekt mand hvis ikke det var for utroskaben. Hun blev i tvivl igen:
Tænker jeg nu for meget? Han har jo ændret sig, måske! Staklen
Hun rystede på hovedet, grinede en lille smule ad sig selv.
Et års tid gik sådan. Men så var det, at en ung kvinde Louise med kort, sort page, mælkehvid hud og kulsort blik, pludselig stod på hendes kontor:
Goddag, Marlene. Jeg hedder Louise og det er vedrørende Henrik.
Min mand?
Ja, din nuværende. Men ikke særlig længe endnu han skal være min. Har han ikke fortalt dig om mig? Ved du hvad, jeg kom bare selv man kan jo aldrig stole på mænd. Vi elsker hinanden og han har lovet at vi skal giftes.
Marlene sad lidt og så kom hun til at storgrine. Ikke ad Louise men sig selv og Henrik. Tænk hvor let han igen havde narret hende! Hun kom til at tænke på det gode gamle udtryk: En krukke går til brud, til den springer. Henrik var bare sådan og det måtte hun acceptere.
Du kan bare tage ham. Han vil aldrig selv bede om skilsmisse han ved, han mister alt. Jeg vil anbefale dig at finde en anden, en ordentlig en, for du får intet ud af min mand.
Samme dag begyndte Marlene at pakke. To dage efter flyttede hun og den yngste ind i deres nye hjem. Og hun vidste det blev svært til at begynde med. Men meget, meget bedre end hans evindelige svigt.
Livet begynder først rigtigt efter fyrre, sagde hun til sig selv, og det bliver på mine vilkår nu. Alt ligger åbent foran mig.
Søde venner, pas nu på jer selv, hav et dejligt humør og husk at male livet med de klareste farver. Giv et lille hjerte eller følg med, hvis du lytter endnu.
