Tidligere i år var jeg på besøg i en 3.g-klasse på et gymnasium i København. Under timen rakte en pige, Line Kristensen, hånden op og bad pænt om lov til at gå på toilettet. Læreren, hr. Mikkelsen, sagde dog nej. Line prøvede igen, stadig høfligt, men fik endnu engang et afslag.
Et par minutter senere sagde Line, at det altså var ret akut, men læreren blev irriteret og nægtede hende fortsat at gå. Da hun cirka fem minutter senere spurgte for tredje gang, denne gang meget desperat, sagde hr. Mikkelsen skarpt: “Nej!” Line rejste sig pludselig op, rødmede voldsomt af forlegenhed, og sagde foran hele klassen, at hun havde fået sin menstruation og virkelig havde brug for at komme på toilettet.
Et øjeblik var der helt stille, alle stirrede overraskede på hende. Læreren sagde så med kold stemme, at hun skulle sætte sig ned, og nægtede stadig at lade hende gå. Stemningen var anspændt og pinlig, men så rejste Jonas Pedersen sig. Han var kendt for at være skolens store fodboldtalent. Jonas kiggede på læreren og spurgte: “Har De aldrig haft en kone eller søster? Det er altså helt almindeligt for kvinder at få menstruation, og hun har brug for at gå på toilettet. Hun går nu, uanset hvad De siger.”
Jonas gik roligt over til Line, tog hendes hånd og fulgte hende ud til toilettet. Da de kom tilbage, var læreren oprevet og gav Jonas en skriftlig advarsel for upassende opførsel. Alle i klassen sad målløse tilbage, og jeg vidste, at jeg aldrig ville glemme denne episode.
Den dag lærte jeg noget vigtigt: Det kræver mod at stå op for andre, især når en autoritetsperson opfører sig urimeligt. Sand styrke handler ikke om at følge reglerne blindt, men om at vise omtanke og respekt for dem omkring os.
