Hævn
Så snart den unge kvinde trådte ud fra kontoret, løb en lav, rund kvinde hende i møde. Hendes stemme, der plejer at være skarp og kommanderende, lød denne gang mildere, dog med en underliggende bebrejdelse.
Rikke, hvad er der sket mellem dig og Mads? Han ringede til mig i går og sagde, at du havde forladt ham. Kan man virkelig gøre sådan?
Han har mere end nogensinde brug for din støtte og opbakning nu, men i stedet stikker du af? Hvordan kan du kalde dig en kærlig kvinde efter det?
Præcis så kærlig, som han er kærlig mand, smilede Rikke koldt. Eller har du glemt, hvordan I altid talte om det hjemme hos os for halvandet år siden? Skal jeg hjælpe dig med at huske? Du var jo helt enig i hans idé, hans principper for samliv hvorfor er det pludselig blevet et problem? Eller er det noget andet, når det gælder mig?
Hvad snakker du om! Jeg ville da aldrig bifalde, at nogen forlader deres partner, slet ikke i svære tider!
Det er mærkeligt, for jeg husker noget helt andet. Jeg husker også, hvordan du var imod, at jeg skulle giftes med din søn, og hvordan du advarede ham om, at hvis vi giftede os, så ville jeg hænge på ham som en klods om benet, og i tilfælde af uheld ville jeg blive hans tungeste byrde.
Så for ham er det i orden ikke at tage ansvar, men jeg skal finde mig i det?
Hvilket ansvar, altså? I elsker jo hinanden man klarer tingene sammen…
Han ville ikke klare det sammen. Og du ville heller ikke. Nu kan du kærligt hygge dig med situationen jeg går min egen vej, og jeg har ikke brug for flere problemer på min kappe.
Og du kan sige mange tak fordi vi takket være dig aldrig nåede at blive gift. Så behøver jeg heller ikke betale Mads nogen underholdsbidrag. Tak for den, Birgitte.
Rikke bukkede nærmest teatralsk for hende og vendte sig. Hun gik hurtigt mod busstoppestedet. I hovedet kom tankerne om bolig igen snigende hun burde snart tage et realkreditlån på en lejlighed nærmere arbejdet; turen til hendes gamle etværelses på Amager, som hun havde arvet fra sin mormor, tog næsten to timer hver vej med trafik og stop undervejs.
Tankerne om boligen blev dog afløst af overvejelser om, hvorvidt hun havde gjort det rigtige ved at lade Mads stå alene på det tidspunkt.
Logikken sagde, at det var helt rigtigt. Hjertet det var for blødtsindet.
Men al medlidenhed forsvandt, hver gang hun mindedes den samtale, hun for måneder siden ved et tilfælde havde overhørt.
Rikke kunne egentlig ikke lide at lytte ved døre og plejede aldrig at gøre det. Men den aften, hvor hun havde ligget syg i sengen hele dagen, rejste hun sig for at hente lidt vand i køkkenet hun kunne ikke finde sine futter ved sengen.
Éntre, hun eller Mads, havde sparket dem ind under kommoden. I stedet gik hun barfodet ud i entreen.
Ingen hørte hende nærme sig, hverken hendes kommende mand (som hun stadig anså Mads for at være) eller hendes svigermor.
Men Rikke hørte alt.
Hun er nu en sød pige, Mads, men du skal ikke gifte dig med hende. Hvis hun var rig, var det da noget andet så kunne du måske håbe på en ordentlig arv, så var risikoen det værd. Men du ved, hvad der sker, hvis du gifter dig?
Hvad kan der ske, mor? Rikke arbejder, hun forventer ikke at jeg forsørger hende. Og hvis jeg gifter mig nu, kan det være, jeg får forfremmelse min chef elsker det der med kernefamilier og gode gamle værdier.
Du siger vel ikke, du har tænkt dig at få børn med hende? sagde Birgitte forskrækket.
Selvfølgelig ikke. Jeg gider ikke bruge penge på børn. Og Rikke gider heller ikke hun vil hellere fokusere på karrieren. Børn interesserer hende ikke. Jeg regnede bare med at sige, hun ikke kan få børn, hvis nogen spurgte. Så ser jeg bare ekstra tolerant ud, at jeg tager hende alligevel.
Lad nu være, Mads, tag ingen. Se på mit arbejde jeg ved hvor galt det kan gå. Alt, du køber i ægteskabet, vil skulle deles. Vil du skilles, så tager hun halvdelen af lejligheden, bilen, og de penge du har stående på kontoen. Måske kan du få hende til at skrive under på ægtepagt, men tror du hun vil opgive chancen for at få så meget som muligt? Ingen går med til det. Og hvis der sker hende noget under ægteskabet, er du tvunget til at forsørge hende bagefter.
Der var for nylig en mand hos mig hans kone havde været utro og var kommet til skade sammen med sin elsker. Han kunne godt blive skilt, men mistede en formue og skal stadig betale hende penge. Som om han var skyld i, at hun blev invalid!
Nej, du skal ikke gifte dig med Rikke. Så kan du smide hende ud når som helst, hvis det går skævt. Men papirer får du ingen glæde af medmindre hun bliver rig eller opbygger karrieren men det har hun slet ikke.
Rikke listede stille tilbage til soveværelset og græd hele natten.
Hun vidste da godt, at Mads næppe ville fri to år havde de været sammen, og der var aldrig kommet et frieri.
Men det er én ting at vide, at en mand ikke er ivrig efter vielse, og noget helt andet at høre, hvordan det handler om, at han bare vil kunne smide hende ud, hvis noget går galt.
Tidligere havde Mads sagt, han ikke kunne gifte sig på grund af chefen, fordi firmaet ikke ville have ægtefolk ansat. Han havde lovet, at hvis han fik andet job, skulle de nok blive gift.
Men virkeligheden var langt fra det, Rikke havde forestillet sig.
Tårerne forsvandt hurtigt og med dem, al kærlighed til Mads.
Næste morgen satte Rikke sig ned og tænkte på forholdet fra et økonomisk synspunkt.
Samlivet sparede hende både tid med hverdagsopgaver og transport Mads boede i indre København. Og trods alt var Mads god i sengen, og hvis de gik fra hinanden, ville hun spilde tid på at finde en ny for helbredets skyld hvilket jo heller ikke var garanteret at gå godt.
Og med ham kunne hun udleje sin egen lejlighed i Sundby, og få lidt ekstra penge.
Hvis hun pakkede følelserne væk de eksisterede nok ikke længere for hans vedkommende, så havde de i bund og grund et fornuftsforhold, hvor begge havde fordel, så længe der ikke opstod nye problemer.
Sådan levede de, indtil Mads nogle måneder senere kørte galt.
Han satte sig bag rattet fuld, drejede skævt ind i et sving og smadrede både autoværn og sin næsten nye bil. Og det værste hans egen rygsøjle.
Lægerne sagde, at der var håb, men genoptræningen ville blive lang og hård.
Det var da heldigt, at Mads både var skyld i og eneste offer for ulykken. Så slap han for at blive sigtet.
Dette nyhed delte han med hende, da hun første og sidste gang besøgte ham på hospitalet.
Det skal nok gå, Rikke. Et år eller sådan, og jeg går igen. Vi skal bare igennem det her kaos og ikke miste modet.
Held og lykke med det, sagde Rikke med et bredt smil.
Så forklarede hun roligt, at forholdet ikke længere var fordelagtigt for hende at leve med en mand, der faktisk nu var handicappet, var en byrde, hun ikke ønskede. Hun ville derfor allerede samme dag flytte helt ud af Mads hjem.
Jeg er egentlig bare kommet for at aflevere nøglen. Mine ting og alt mit udstyr har jeg taget, og jeg har taget billeder af lejligheden, så du kan se, at alt dit stadig er der.
Vent du forlader mig lige nu? Rikke, vi elsker jo hinanden. Skal man ikke hjælpe hinanden, når livet er hårdt?
Sagde du og din mor ikke netop for længe siden, at det vigtigste var at undgå at hjælpe hinanden i netop sådanne tider? Det gælder begge veje, Mads. Jeg har ikke tænkt mig at bære ansvaret for en mand, der hverken er min mand eller havde tænkt sig at blive det. Og du ville have gjort det samme omvendt.
Nej! Jeg ville
Det siger du nu. Men man ved aldrig, hvad der ville ske, hvis det var mig, der sad her.
Tak for nu, og held og lykke med din genoptræning. Forsøg aldrig at kontakte mig igen.
Med de ord forlod hun hospitalet og blokerede straks hans nummer.
Der var ingen tvivl hverken med ham eller hans familie ville hun længere have noget at gøre.
