Mandag den 3. juni
I dag kom jeg hjem fra arbejde, og til min overraskelse fandt jeg min kones eksmand i vores lille lejlighed på Østerbro. Det føltes mærkeligt måske er det ikke så smart, at han kommer her. Han er altid stresset og virker ikke til at bryde sig om nogen af os. Sidste gang han var her, sagde han ikke engang hej til os, og nu, når han kommer forbi, går han bare ind i køkkenet og sætter sig uden et ord. Vi har ikke engang plads nok vi bor jo ikke i en villa! Måske ville det være bedst, hvis han holdt sig væk
Jeg kan ikke lade være med at beundre min kone, Annemette, for den måde hun elsker sin datter, Signe. Jeg er stolt af, at hun er så god en mor og vigtigst af alt, at hun vil hendes bedste, også efter skilsmissen. Mange oplever problemer med deres eks, men Annemette formår at tale med sin tidligere mand uden drama for barnet.
Nu venter vi selv en lille dreng, og jeg ved, at Annemette bliver en fantastisk mor. Alt ville være perfekt, hvis bare ikke det var for de øjeblikke, hvor jeg føler mig uvelkommen i mit eget hjem. De sidste par gange jeg er kommet hjem, har hendes eksmand været her. Første gang ignorerede han mig fuldstændig, sagde farvel til Signe og gik igen.
Anden gang hilste han dog i det mindste men talte kun med Signe som om jeg slet ikke var til stede. Han blev en times tid, og jeg følte mig akavet, alene i stuen, sulten men uden lyst til at lave mad, mens han sad i køkkenet. Vi har aldrig rigtigt talt sammen
Jeg tog det op med Annemette; hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun syntes, det var trist, og jeg kunne se, hun også følte sig lidt magtesløs. Hun ved godt, det ikke er optimalt, men hun vil ikke skære sin datters samvær med faren væk. Jeg har ingen problemer med, at de mødes bare ikke i vores hjem. De kunne tage på café eller gå en tur omkring søerne. Jeg har ikke lyst til at snakke med ham, og min kone vil undgå konflikter.
Det er som om situationen gentager sig igen og igen jeg sidder alene på kontoret, indtil han endelig forlader lejligheden.
Jeg tror, der er mange, der ville have det underligt med eksen i deres hjem. Det er en træls situation
Men i dag gik det op for mig, at man ikke kan kontrollere alt. Jeg må lære at finde ro i, at det vigtigste er, at Signe har det godt også selvom det betyder, at jeg må være lidt mindre komfortabel i ny og næ. Måske er det netop det, der betyder at være en god bonusfar at tænke på barnets trivsel frem for egen bekvemmelighed.
