Uønsket i mit eget hjem – Kan du slet ikke forstå det, Mark? – Zhenya kunne ikke holde sig tilbage længere. – Jeg bryder mig virkelig ikke om det! Det gør ondt, at du aldrig tænker på mig i de øjeblikke! Elsker du din datter? Så sig det til hende, når I er alene! Mark stirrede målløst på sin hustru. – Zhenya, er du blevet helt skør? Forbyder du mig at sige til min egen datter, at jeg elsker hende? Jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal reagere! Måske skulle jeg bare opgive min datter, hva’? Er det dét, du vil? Lika, Marks tiårige datter fra et tidligere ægteskab, havde netop spist færdig og løb ind på værelset, mens hun efterlod krummer overalt. – Lika, er du færdig? – råbte Mark uden at se op. – Ja, far! – lød det fra stuen. – Kom herhen, min skat, – Mark lagde mobilen fra sig og smilede varmt, et smil Zhenya efterhånden så sjældent. Lika kom løbende og landede på skødet af sin far. Hun var en god pige, og Zhenya forsøgte virkelig at være ven med hende. De valgte tøj sammen, bagte småkager, og Lika betroede endda Zhenya sine hemmeligheder fra skolen. Men… – Kan du huske, hvad jeg sagde til dig? – Mark krammede sin datter og udtalte højt, tydeligt og mens han så over på Zhenya: – Jeg elsker dig højere end noget andet i verden. Du er min største glæde. Zhenya mærkede et stik i hjertet. Det her skuespil gentog sig flere gange om dagen. – Mark, – sagde Zhenya stille, uden at vende sig. – Lika skal til at gøre sig klar, vi aftalte, vi ville i parken om en halv time. – Om lidt, Zhenya, forstyr ikke. Vi har et øjebliks kærlighed, – Mark kyssede sin datter på hovedet. – Jeg elsker dig, prinsesse. Virkelig meget. Lika spandt som en kat, mens Zhenya modvilligt lukkede øjnene. Hvorfor gør han det? *** Efter gåturen i parken, da Lika var bragt hjem til sin mor, vendte parret tilbage til den tomme lejlighed. Mark gik med det samme hen efter et glas vand og spurgte, som om alt var fint: – Hvad skal vi have til aftensmad? Skal vi bestille noget? Jeg er træt efter alt det i dag. Zhenya satte sig overfor ham. – Mark, vi er nødt til at tale om, hvordan du opfører dig, når Lika er her. Mark frøs med flasken i hånden, hans bryn gled op. – Igen? Zhenya, vi har talt om det før. Hun er min datter, jeg elsker hende! Hvad er problemet? – Problemet er ikke, at du elsker hende, – Zhenya lænede sig frem. – Det er helt normalt. Jeg holder også meget af hende. Problemet er måden, du gør det på. De konstante “elsker dig mest i hele verden” – lige mens jeg er der… Mark, jeg bryder mig ikke om det. Jeg føler mig uønsket i mit eget hjem. – Er du jaloux på en tiårig? – Mark trak på smilebåndet. – Det er jo helt vildt, Zhenya! Du burde da få undersøgt det, hvis du bliver så påvirket af, at en far siger, han elsker sin datter. – Det er ikke sjovt, – sagde Zhenya hurtigt. – Jeg beder dig kun om én enkelt ting. Vær sød ikke at sige sådanne ting til hende, når jeg er der. Du ser hende på skolen, henter hende fra din ekskone, i har masser af tid alene. Sig det i bilen, i telefonen, på din arbejdsplads, hvor som helst – bare ikke, så jeg skal høre på det! Mark var så paf, at han først ikke vidste, hvad han skulle svare. – Kan du høre dig selv? Du vil have mig til at skjule mine følelser for min datter, bare fordi du synes, det er ubehageligt? Jeg siger det, når jeg vil! – Jeg er din kone! – råbte Zhenya. – Jeg laver mad til hende, vasker hendes tøj, hører på hendes brok om lærerne, når hun er her. Jeg gør alt for dit barn, selvom jeg ikke behøver. Jeg har også ret til at have det godt følelsesmæssigt! – Dit velvære stopper, når det kommer til min relation til min datter, – brølede Mark. – Hvad vil du opnå? Du prøver at skille mig og min datter ad? – Nej! – Zhenya sprang op. – Hvis du ikke kan lade være, så lad os finde et kompromis. Du plejede at gøre det engang, da Lika var her. Hvis du siger, du elsker hende, så sig i samme sætning, at du også elsker mig. Sig: “Mine to piger, jeg elsker jer begge.” Er det så svært? Det bekræfter min plads i familien. Lika vil se, at vi er et par – jeg er ikke bare en fremmed kvinde, men din hustru. Mark stirrede på hende, som havde hun foreslået noget kriminelt. – Nej, – sagde han koldt. – Det kommer jeg ikke til. Det lyder jo mærkeligt. Jeg vil ikke blande kærlighed til et barn og en kvinde sammen, bare for at gøre dig glad. – Så det er altså “mærkeligt” at sige én sætning, men helt normalt at ignorere mine følelser i ugevis? – Zhenya mærkede tårerne presse sig på. – Jeg beder bare om, at du ikke sætter mig i anden række. Jeg ved, du elsker hende. Sig det til din mor, din bror, dine venner. Bare lad mig slippe! – Du er ikke rigtig klog, – Mark vendte sig væk. – Misundelig og klam. Jeg troede, du var venner med Lika, men du har bare spillet skuespil. Jeg er målløs, Zhenya! Mark gik ind i soveværelset. Han ville ikke tale mere. *** Hele næste dag talte de ikke sammen. Mark opførte sig, som om Zhenya ikke eksisterede: så fjernsyn, bestilte mad kun til sig selv, og da Lika ringede på video, gik han demonstrativt ind i soveværelset – men Zhenya kunne stadig høre hans overdrevne kærlige stemme: – Ja, skat, du ved jo, at jeg elsker dig allermest … Det var dråben. Da han havde talt med sin datter, begyndte Zhenya at pakke. – Hvor skal du hen? – han rynkede brynene, da han så hende med kufferten i gangen. – Jeg går. Til en veninde, på hotel – lige meget. Du hører mig ikke, Mark. Jeg kan ikke mere… – Så skrub af, – Mark trak på skuldrene. – Vi får at se, hvor længe du kan være væk. Du kommer nok krybende tilbage, når du indser, hvor åndssvage dine krav er. Han vendte sig ikke engang, da hun gik. *** Zhenya boede hos en veninde, arbejdede, gik i biografen og ventede hele tiden håbefuldt på et ord fra sin mand. Men Mark ringede ikke, skrev ikke, undskyldte ikke. Så sagde veninden en dag: – Forresten, Zhenya, jeg så Mark i Fields i går, sammen med Lika. Han så helt udbrændt ud. – Og? – Zhenya forsøgte at lyde ligeglad. – Han kan bare nyde at være far. Marina fnes. – Lika var umulig, ville have en eller anden dyr gave, og Mark prøvede at få hende til at falde til ro. Og ved du, hvad hun sagde? “Du har jo sagt, at du elsker mig allerhøjest, så du SKAL købe det!” Han var ildrød i hovedet, folk gloede. Hun skreg helt vildt… Jeg troede aldrig, hun var så forkælet! Zhenya trak bare på skuldrene: – Han ville selv have det sådan. Ville være den vigtigste for hende – nu må han tage konsekvensen. Samme aften tikkede der endelig en sms ind fra Mark. Han skrev, at han kom forbi om en time. *** Han så ud til at være blevet år ældre – Zhenya blev faktisk trist da hun så ham. De mødtes på en café: – Hej – han satte sig overfor hende. – Hej. Hvordan går det med Lika? – spurgte Zhenya høfligt. – Lika… – Mark sukkede. – Lika er hos sin mor nu. Zhenya… De sidste fire dage har været forfærdelige. Jeg lagde aldrig mærke til, hvor meget du gjorde for, at der var ro derhjemme. At Lika havde det godt. – Kom du for at sige, at du mangler en hushjælp og børnepasser? – Nej, slet ikke. Jeg har tænkt meget på det, du sagde. Om alle de der erklæringer. Jeg var først rasende, troede du ville ødelægge min relation til Lika. Men i går og i dag… I går skændtes vi, og hun vendte mine egne ord imod mig! Hun er overbevist om, at jeg “elsker hende mest”, og derfor skylder jeg hende alt! – Børn på ti er geniale manipulatorer, Mark. Især hvis man får dem til at tro, at alt drejer sig om dem… – Ja… – Mark blev tavs. – Jeg indså, at det er min skyld. Jeg var så bange for, at Lika ville føle sig forladt efter mit nye ægteskab, at jeg gik for langt. Zhenya sagde ikke noget. – Du havde ret, – fik han sagt. – Du er min kone, den jeg deler min hverdag med. Hvis ikke jeg viser det overfor Lika, vil hun aldrig respektere dig. – Hvad så nu? – Zhenya hævede øjenbrynet. – Kom hjem igen. Please. Jeg lover at sige til Lika, at vi er en familie, og at du er min førsteprioritet. Ved min side. Og jeg vil holde de her scener privat fremover. At jeg elsker hende, siger jeg, når vi er alene. De tog hjem sammen. Mark bar hendes kuffert ind og gik straks hen og omfavnede Zhenya. – Jeg elsker dig. Virkelig meget. Næste weekend kom Lika igen på besøg. Zhenya var nervøs for, om det gamle mønster ville gentage sig, men Mark gjorde tingene anderledes. Han var sød ved sin datter, men da hun prøvede at tale midt i de voksnes samtale, stoppede han hende blidt: – Lika, vent lidt – Zhenya og jeg taler lige om vores planer for i aften. Gå ind og leg lidt imens. Om aftenen satte de sig i sofaen, som de plejede, Lika krøb ind til sin far. Mark lagde armen omkring hende – men trak samtidig Zhenya hen til sig. – I er mine yndlingspiger, – sagde han roligt. – Jeg er så glad for, vi er sammen allesammen. Lika så på Zhenya, så på sin far, smilede finurligt og satte sig tættere på dem. Hun kunne nemlig rigtig godt lide sin bonusmor – de havde det sjovt sammen og hun følte sig tryg. Barnet havde aldrig tænkt sig at skabe splid mellem far og stedmor. Der er nemlig kærlighed nok fra far til dem begge.

Ekstra i eget hjem

Hvordan kan du ikke forstå det, Morten? sagde Emma, mens hun ikke længere kunne holde sig tilbage. Jeg bryder mig ikke om det! Det sårer mig, at du ikke tænker på mig i de øjeblikke!

Elsker du din datter? Så sig det til hende, når I er alene!

Morten så forbløffet på sin kone.

Emma, nu må du da stoppe! Forbyder du mig virkelig at sige til min egen datter, at jeg elsker hende?

Jeg forstår ikke engang, hvordan jeg skal reagere! Hvad vil du have? At jeg slet ikke har noget med hende at gøre? Er det dét, du ønsker?

Freja, Mortens tiårige datter fra hans første ægteskab, var netop blevet færdig med morgenmaden og løb ind på sit værelse efter at have efterladt en masse krummer på bordet.

Freja, er du færdig? råbte Morten uden at kigge op.

Ja, far! lød svaret et sted fra lejligheden.

Kom herhen, skat, Morten lagde telefonen fra sig og smilede, en slags smil, Emma så sjældent efterhånden.

Freja løb ind og sprang op på sin fars skød. Hun var en sød pige, og Emma forsøgte virkelig at have et godt forhold til hende.

De valgte tøj sammen, bagte småkager, og Freja betroede Emma sine små hemmeligheder fra skolen.

Men…

Kan du huske, hvad jeg sagde til dig? Morten krammede sin datter ind til sig, så hele rummet kunne høre det, især Emma: Jeg elsker dig allermest i hele verden. Du er min største glæde.

Emma mærkede, hvordan det snørede sig sammen i maven på hende. Den forestilling gentog sig flere gange om dagen.

Morten, sagde Emma stille uden at vende sig om. Freja skal til at gøre sig klar. Vi aftalte jo, vi skulle i Kongens Have om en halv time.

Bare rolig, Emma, vi har lige et øjeblik for os selv, sagde Morten og kyssede Freja på håret. Elsker dig, min prinsesse. Virkelig meget.

Freja spandt lykkeligt, og Emma lukkede øjnene.

Hvorfor gør han egentlig det?

***

Efter gåturen i parken, da Freja var blevet afleveret hos sin mor, vendte Morten og Emma hjem til den tomme lejlighed.

Morten gik straks ud i køkkenet for at tage et glas vand og spurgte som om intet var hændt:

Hvad skal vi have til aftensmad? Skal vi bestille noget? Jeg er helt færdig efter det legeplads-maraton.

Emma satte sig over for ham ved bordet.

Morten, vi bliver nødt til at snakke. Om hvordan du er, når Freja er her.

Morten frøs midt i bevægelsen med vandflasken i hånden.

Igen? Emma, vi HAR talt om det her. Hun er mit barn, og jeg elsker hende. Hvad er egentlig problemet?

Problemet er ikke, at du elsker hende, Emma lænede sig frem. Selvfølgelig holder jeg også af hende.

Problemet er måden, du viser det på. De der konstante “jeg elsker dig mest af alle” især når jeg er i nærheden

Det føles ikke godt. Jeg føler mig som en gæst i mit eget hjem.

Er du jaloux på en tiårig? spurgte Morten med et smil, der ikke nåede øjnene. Det lyder altså ret langt ude, Emma!

Hvis du bliver såret af, at jeg elsker min datter, burde du måske snakke med nogen om det.

Det er ikke sjovt, svarede Emma. Jeg beder dig bare om én ting. Lad være med at sige den slags, mens jeg hører det.

Du henter hende, afleverer hende, og I har masser af tid alene sammen.

Sig det i bilen, sig det i telefonen. Men lad mig undgå at høre på det!

Morten blev helt forvirret og vidste ikke, hvad han skulle sige.

Ved du overhovedet, hvad du siger? Mener du virkelig, jeg skal skjule mine følelser for mit barn, fordi det gør dig utryg?

Jeg siger det, når jeg vil!

Men jeg er din hustru! råbte Emma. Jeg er den, der laver mad til hende, vasker hendes tøj, lytter, når hun brokker sig over skolen.

Jeg lægger så meget energi i dit barn, selv om jeg ikke er nødt til det. Og jeg har også ret til at have det følelsesmæssigt godt her!

Dit behov for komfort stopper, hvor mine forhold til min datter begynder, sagde Morten skarpt. Hvad prøver du at opnå egentlig?

Vil du have mig til at miste kontakten til hende?

Nej! Emma rejste sig. Men hvis du absolut har brug for at sige det, kunne du ikke bare sige, at du elsker os begge? Som du gjorde før i tiden, da Freja var lille.

Sig bare: “Mine piger, jeg elsker jer begge.” Er det for meget?

Det ville bekræfte min plads i familien. Freja ville se, at vi er et par at jeg ikke bare er en fremmed dame, men din kvinde.

Morten stod helt stille og så på hende, som om hun havde foreslået noget lovstridigt.

Nej, svarede han kort. Det lyder for mærkeligt. Jeg vil ikke blande min kærlighed til min datter sammen med min kærlighed til dig for at gøre dig glad.

Så at sige én sætning er mærkeligt, men at ignorere mig uge efter uge er ok? Emmas stemme begyndte at ryste. Jeg vil bare ikke sættes på sidelinjen.

Jeg ved, du elsker hende. Snak med din mor, din bror, dine venner om det. Men det gør ondt at lytte til!

Du er ikke rigtig klog, Morten vendte sig væk og gjorde det klart, at nu var samtalen slut. Du er bare misundelig og urimelig.

Jeg troede, du var venner med Freja, men det har bare været et skuespil. Jeg har ikke flere ord, Emma!

Morten gik ind i soveværelset og lukkede døren hårdt. Han ville ikke tale mere.

***

Hele næste dag snakkede de ikke sammen. Morten opførte sig, som om Emma ikke eksisterede. Han så fjernsyn, bestilte mad kun til sig selv, og når Freja ringede på Facetime, gik han teatralsk ind i soveværelset, men Emma kunne stadig høre hans ekstra blide stemme:

Ja, skat, jeg elsker dig allermest i verden, det ved du jo…

Det blev dråben. Da han lagde på, begyndte Emma at pakke sine ting.

Hvor skal du hen? spurgte han hårdt, da han så hende i entreen med kufferten.

Jeg tager væk. Til en veninde, et hotel, det er ligegyldigt. Du hører mig ikke, Morten. Jeg kan ikke mere…

Pyt med det, trak Morten på skuldrene. Lad os se, hvor længe du gider. Du kommer krybende tilbage, når du indser, at dine krav er vanvittige.

Han så ikke engang på hende, da hun gik som om intet særligt var sket.

***

Emma boede hos sin veninde, arbejde, gik i biografen, men ventede hele tiden på bare en lille besked fra Morten. Men han ringede aldrig, skrev aldrig, sagde ikke undskyld.

Så sagde veninden:

Emma, jeg så Morten i Fields i går, sammen med Freja. Han så faktisk ikke for godt ud. Virkede stresset.

Hvad så? Emma forsøgte at lade, som om det intet rørte hende. Lad ham nyde faderrollen.

Rikke lo.

Freja var ret krævende, ville have en dyr bamse, og Morten prøvede at tale hende fra det.

Ved du, hvad hun sagde? “Du sagde, du elskede mig allermest så skal du også købe til mig!”

Han blev ildrød i hovedet, folk gloede. Hun råbte virkelig højt… Jeg havde aldrig troet, hun kunne være sådan!

Emma trak bare på skuldrene:

Han har selv valgt det. Han ville være det vigtigste i hendes liv nu må han tage konsekvensen.

Samme aften tikkede der endelig en besked ind fra Morten.

Han skrev, at han ville komme forbi om en times tid.

***

Emma blev faktisk lidt trist, da hun så ham; han så pludselig så meget ældre ud.

De mødtes på en café.

Hej, sagde han og satte sig overfor.

Hej. Hvordan går det med Freja? spurgte Emma høfligt.

Freja… Morten sukkede. Hun er hos sin mor nu. Ved du hvad, Emma… De sidste fire dage har været et mareridt.

Jeg har aldrig lagt mærke til, hvor meget du egentlig gjorde, bare for at få det hele til at glide. For at Freja skulle være glad.

Og er det derfor, du er kommet? For at sige, du savner en hushjælp og en barnepige?

Nej, slet ikke. Jeg har tænkt over det, du sagde. Om alle de gange, jeg sagde det der til Freja.

Først blev jeg gal, troede, du ville ødelægge mit forhold til hende. Men i går og i dag…

I går havde vi et skænderi, Freja og jeg, og hun brugte mine egne ord mod mig!

Hun mener, at hvis jeg “elsker hende mest”, så skal jeg gøre alt for hende!

Børn på ti kan være eksperter i at manipulere, Morten. Især hvis man hele tiden får at vide, at verden drejer rundt om dem…

Ja… Morten holdt en pause. Og jeg indså, jeg har selv skabt det.

Jeg var så bange for, at hun skulle føle sig udenfor på grund af mit nye ægteskab, at jeg gik for langt.

Emma tøvede.

Du havde ret, mumlede han. Du er min kone, den jeg deler hverdagen med. Hvis jeg ikke viser det overfor Freja, vil hun aldrig lære at respektere dig.

Og hvad nu? spurgte Emma og løftede øjenbrynene.

Kom hjem igen. Vær sød. Jeg vil tale med Freja og forklare, at vi er en familie, og at du står ved min side.

Og jeg lover, jeg vil ikke lave scener foran dig længere. Når jeg vil sige til hende, jeg elsker hende, gør jeg det i al fortrolighed.

De vendte hjem sammen. Morten tog kufferten og det første, han gjorde, var at give Emma et kram og sige stille:

Jeg elsker dig. Virkelig meget.

Ugen efter kom Freja igen til weekenden.

Emma var nervøs for, om alt skulle gentage sig, men Morten opførte sig anderledes.

Han var sød mod sin datter, men da Freja forsøgte at blande sig i de voksnes snak, sagde han roligt:

Freja, vent lidt Emma og jeg taler lige om vores planer for aftenen. Gå lige ind og leg lidt.

Senere, da de sad i sofaen, lagde Freja sig tæt ind til sin far. Morten slog armen omkring hende og trak samtidig Emma ind til sig.

I er mine yndlingspiger, sagde han roligt. Jeg er så glad for, at vi er sammen.

Freja kiggede på Emma og så på sin far, smilede lumskt og rykkede tættere på dem.

Hun kunne godt lide sin stedmor det var rart og trygt sammen.

Barnet ville aldrig forsøge at skille sin far og stedmor ad. En fars kærlighed rækker altid til begge.

Livets lektie må være: Sand kærlighed og respekt bliver kun større, når vi giver plads til hinanden i hjertet.