Halvt år senere blev jeg kørt til børnehjemmet, mens min tante solgte mine forældres lejlighed under bordet.
Da jeg fyldte fem år, blev jeg forældreløs. Ansvarligheden for mig blev min fars søster tante Ingrid. Da mine forældre stadig var i live, manglede vi ingenting. De havde gode stillinger, vi boede i en rummelig lejlighed og havde et lille sommerhus oppe i Nordsjælland. Men da de døde, blev der vendt op og ned på det hele.
Tante Ingrid tog sig mest af sin egen datter, Astrid, og vi fik aldrig rigtig et tæt forhold. Astrid, min yngre kusine, havde altid et eller andet på hjertet, og det var sjældent venligt. Tante Ingrid kunne charmere enhver fremmed, men hjemme var hun stram, nærig og lidt af en regnemester det var aldrig kærlige ord eller støtte, kun krav og list.
Fra jeg var lille, var min pligter at gøre rent og tage opvasken. Fjernsynet var forbudt område, og hvis der blev købt slik, var det kun til Astrid. Kort efter forsvandt familiens bil den blev solgt. Min mors kjoler og smykker forsvandt også mystisk, mens Ingrid og Astrid pludselig altid var lidt finere klædt og brugte weekenderne på café eller restaurant uden mig, naturligvis.
Da jeg var barn, tænkte jeg ikke over, at Ingrid havde solgt hvad der kunne sælges og sagt, at pengene gik til min opvækst. Nogle år senere flyttede vi til tantes lejlighed et gammelt etværelses i Brønshøj. Et halvt år senere blev jeg sendt på børnehjem, og hendes lejlighed blev solgt igen under radaren.
Det var svært at vænne sig til de nye forhold, men jeg tilpassede mig hurtigt. Jeg fik en god skolegang, og da jeg var færdig, lejede jeg et lille værelse i et kollektiv på Amager. Jeg arbejdede i supermarkedet som rengøringshjælper, men havde fået at vide, der måske ventede en forfremmelse. Så en dag kom ejeren, Morten, forbi.
Morten genkendte mig og inviterede mig forbi hans kontor efter arbejdstid. Da jeg kom, sad han der alene og bad mig fortælle om min familie og hvad mine forældre lavede. Jeg fortalte hele min historie.
Han smilede og sagde, at han huskede mig som lille, for han havde været ven med mine forældre. I tidernes morgen startede han sit forretningseventyr og havde nu en hel kæde af butikker, med et nyt indkøbscenter på vej. Når det stod færdigt, ville han have en butikschef og ville gerne tilbyde mig jobbet! Men jeg havde jo ingen faglig baggrund.
Jeg var klar til at takke nej, men Morten lovede at hjælpe mig med uddannelse og oplæring. Med de betingelser kunne jeg ikke sige nej. Skolen var hård, ja men spændende, og jeg fik gennemført. Da uddannelsen var i hus, fik jeg jobbet med løn, der kunne betale huslejen og lidt til. Ikke dårligt for en, der kom fra børnehjem.
Årene gik. Jeg købte min egen toværelses lejlighed på Frederiksberg og så en dag dukkede Astrid op uden varsel og ringede på min dør. Jeg aner ikke, hvordan hun og tante Ingrid havde fundet mig, men Astrid gik straks i gang med at beordre mig til at lukke hende ind og hjælpe med at skaffe et job.
Hendes uddannelse var ikke ligefrem imponerende, så jeg tilbød hende et vikariat som rengøringshjælper. Hun blev rasende, takkede nej og ringede straks til sin mor. Tante Ingrid skældte mig huden fuld over telefonen hun mente, jeg skyldte hende alt for min opvækst, og truede med at tage hævn hvis ikke jeg hjalp Astrid med noget bedre.
Mine følelser var mildest talt blandede. Tiden havde ikke ændret hende synderligt, men jeg selv var ikke det barn hun efterlod jeg havde fundet min egen vej i livet. Og så besluttede jeg, at jeg da hverken behøvede den slags tante eller kusine i mit liv mere.
