I otte år har jeg passet mine børnebørn, uden en eneste krone i betaling… og i går fik jeg at vide, at de egentlig hellere ville være hos den anden mormor, for hun skælder dem ikke ud og køber dem iPads.
Jeg er mormoren med varm suppe.
Mormoren, der henter dem fra skolen, pudser næser og læser godnathistorier om aftenen.
Den anden mormor er den elegante dame, som kigger forbi to gange om året med dyre gaver.
I går knuste mine børnebørn mit hjerte, da de sagde, at de ønskede, jeg var som hende.
Hvad gør man, når ens daglige opofrelse bliver usynlig ved siden af et kreditkort?
Min ryg gør ondt. Ikke fordi jeg er gammel jeg er kun 62.
Den gør ondt af de skoletasker, jeg slæber, som ikke er mine.
Af legetøj, som jeg samler op, selvom det aldrig var mit.
Af børn, jeg har båret på mine arme, og som nu er blevet alt for tunge.
Jeg er, som de kalder det, den faste mormor.
Mit liv snurrer rundt om min datter, Anna, og hendes to børn Sofie på 8 og Maja på 6.
Anna arbejder. Min svigersøn, Lars, arbejder også.
De har jo ikke råd til en børnepasser og stoler ikke på de kommunale tilbud, så det er en selvfølge, at jeg bruger min pension på at opdrage næste generation.
Og det gjorde jeg.
Med kærlighed.
Jeg står op 6:30.
Laver morgenmad. Klæder børnene på. Følger dem i skole.
Jeg gør rent nu du alligevel er her, mor, kan du ikke lige
Jeg laver mad. Hjælper med lektier.
Og det er mig, der siger:
Ingen slik før aftensmad.
Husk at børste tænder.
Sæt dig nu og læs den bog.
Jeg er mormoren, der holder orden. Passer på. Strammer op.
Den kedelige mormor.
På den anden side har vi Lars mor, Grethe.
Hun bor i Aarhus. Hun har penge. Mange penge.
Hun går til frisøren hver uge, har negle der skinner og dufter altid af parfume.
Hun har aldrig skiftet en ble.
Aldrig tørret bræk op fra gulvet.
Hun er mormoren, der kommer med pomp og pragt.
Hun dukker op til jul og fødselsdage.
Ankommer som julemanden med store gaveposer, lækker chokolade og den nyeste elektronik.
I går var det Sofies fødselsdag.
Jeg stod op klokken fem for at lave hendes yndlingstårte.
Hjemmelavet. Ikke fra bageren.
Jeg piskede fløden, til min arm gjorde ondt.
Mit gavebudget holder kun til et eventyr og en hjemmestrikket trøje.
Det er, hvad min pension rækker til.
Klokken 16 kom hun ind.
Grethe, med parfume, der lugter af tusindvis af kroner.
Mine elskede! råbte hun.
Børnene løb hende i møde, slet ikke et blik til mig.
Mormor! jublede de.
Hun hev to blanke kasser frem.
De nyeste tablets.
Så I ikke keder jer, sagde hun. I dag ingen regler.
Børnene blev stille.
De sad med næsen i skærmen.
Anna og Lars så ikke på mig.
De så på hende.
Du er så gavmild! Den bedste mormor!
Jeg stod ude i køkkenet og skar kagen ud.
Ingen lagde mærke til mig.
Jeg gik hen til Sofie.
Min skat se, gaven og kagen
Ej, ikke nu, mormor, sagde hun uden at se op.
Jeg skal lige indstille min figur.
Men jeg lavede den til dig
Det er jo bare kage, mormor. Hun kom med en tablet. Det er en rigtig gave. Du kommer altid med tøj og kedelige bøger.
Jeg så på Anna.
Ventede, hun ville sige noget.
Rette op.
Sige: Respektér din mormor.
Hun grinede bare.
Åh, mor, tag det ikke så tungt. De er jo børn. Det er teknologien, der trækker. Og du er jo mormoren med rutinen. Hun er den sjove.
Rutinen.
Maden. Trygheden. Omsorgen.
Maja lukkede ballet:
Jeg ønsker den anden mormor boede her. Hun skælder os aldrig ud. Du er altid træt.
Jeg lagde kagekniven fra mig.
Mine hænder rystede.
De hænder, der er mærket af sæbe og rengøringsmidler.
Jeg tog forklædet af.
Foldede det pænt sammen.
Nu går jeg, sagde jeg roligt.
Hvordan kan du gå? Kagen er ikke engang færdigskåret. Der skal også gøres rent.
Ja, men den sjove mormor er her jo.
Mor, jeg skal på arbejde i morgen! Hvem henter dem?
Det ved jeg ikke. Måske hende. Eller sælg en tablet og få råd til en børnepasser.
I har brug for mig men I sætter ikke pris på mig.
Og så gik jeg.
I dag har min mobil ringet non-stop.
De græder. Siger, jeg er alt for dramatisk.
Men jeg kommer ikke tilbage.
I morgen står jeg op klokken ni.
Drikker min kaffe.
Spiser af den sidste kage.
For første gang uden skyld.
Jeg har forstået noget, sent men dog i tide:
Hvis man passer børnebørn, mens forældrene får fred, og den anden mormor får roserne
så er man ikke mormor.
Man er gratis arbejdskraft.
Og jeg har lige sagt op.
Mit spørgsmål til jer:
Er bedsteforældre forpligtet til at passe børnebørnene eller sparer forældrene bare penge på børnepasning på deres egen bekostning?
