Kan du ikke bare flytte din fødselsdag?! svigermors ansigt forvandler sig på et splitsekund. Den dag skal vi fejre noget andet!
Svigermor træder ind i vores hjem uden en hilsen, med skarpt trutmund og den der specielle tone, som fra døråbningen varsler ballade.
Min mand, Mikkel, ser forvirret på hende, for han fatter knap hvad hun taler om. Men hun spilder ikke tiden:
Er det virkelig rigtigt, at I skal holde kvindernes internationale kampdag herhjemme og at du vil slå det sammen med din fødselsdag?
Han trækker på skuldrene.
Ja sådan bliver det. To fester i én.
For ham er det den mest naturlige ting. Men for svigermor, Annelise, føles det som om nogen har revet tæppet væk under hende.
Hun retter straks ryggen, sætter hænderne i siden og siger:
Kvindernes internationale kampdag skal ALTID fejres hjemme hos mig! Det er tradition! Sig til din kone, at hun ikke skal ødelægge den. Hun kan holde sin fødselsdag dagen før!
Mikkel forsøger at undgå konflikt:
Snak med hende selv hun er i bad.
Annelise slænger sig demonstrativt på sofaen og brokker sig højlydt over hvor meget vand der går til spilde og hvor overdådigt det er at tage så lange bade.
Da jeg, Frederikke, kommer ud fra badet, springer hun nærmest frem for at stoppe mig.
Jeg hopper forskrækket tilbage.
Hvorfor besluttede du, at holde din fødselsdag på kvindernes internationale kampdag?! hvæser hun.
Jeg prøver at svare roligt:
Det er jo to fejringer. Hvorfor ikke slå dem sammen?
Annelise stirrer på mig, som om jeg har begået en forbrydelse.
Hvor mange år har du været gift med min søn?
Ti.
Og på de ti år har du stadig ikke forstået, at hele familien samles hjemme hos mig den 8. marts?!
Jeg mærker uroen stige. Jeg forklarer, at der kan være forandring bare én gang, at vi allerede har inviteret folk, at det passer bedst sådan men det gør hende kun mere gal.
Det er TRADITION! Hvordan kan du bare ændre på traditionen?!
Så begynder truslerne:
Hvis du ikke flytter din fødselsdag, kommer ALLE til mig! Også min søn! Du skal ikke splitte familien!
Jeg svarer stille, men bestemt:
Jeg flytter den ikke.
Så forvandler hun alt til et personligt drama, som kun nogle svigermødre kan.
Så gør du det med vilje for at ydmyge mig! Jeg troede, vi havde et godt forhold men nu ser jeg, at jeg har lukket det forkerte menneske ind i familien!
Mikkel står klemt mellem os akavet og splittet, som han altid er når han skal vælge side.
Han prøver at berolige hende:
Der er ingen, der vil skubbe dig væk fra familien. Kan vi ikke bare fejre hos os denne ene gang?
Det gør bare tingene værre.
Hvad?! Holder du nu med din kone?!
Hun bliver bleg, tager sig dramatisk til hjertet og siger den sætning, der altid hænger som en skygge:
Jeg venter dig den 8. marts klokken to. Hvis du ikke kommer, så ved jeg, hvor jeg har dig.
Så forlader hun huset.
Da vi er alene, vender Mikkel sig om mod mig:
Måske burde du have givet dig
Der eksploderer jeg:
Alle er inviteret! Hvad skal jeg sige jeg aflyser min fødselsdag, fordi nogen har bestemt, at 8. marts er deres dag?
Mikkel sukker. Han forstår nu, at hans mor ikke giver sig. Og ligegyldigt hvad han gør, bliver der scener.
Til sidst vælger han et kompromis: Han tager morgenen hen til sin mor, overrækker hende en buket tulipaner og ønsker hende tillykke. Bagefter kommer han hjem til mig, så han kan fejre min dag sammen med mig.
Men det hjælper ikke.
Da gæsterne ankommer, opdager vi, at flere af hans slægtninge er kommet til os.
Mikkel er chokeret.
Og jeg mærker allerede, hvad der nu venter og jeg tager ikke fejl.
Fra den dag bryder svigermor al kontakt med mig. Hun ringer ikke, sender hverken sms eller mails. Hun ignorerer mig totalt.
For hende er jeg nu kvinden, der smadrede traditionen.
Og jeg jeg ville bare fejre min fødselsdag i ro og fred.
Hvad tænker du?
Synes du, det er rigtigt, at konen bør flytte sin fødselsdag for svigermors tradition, eller er svigermor gået over stregen?
