Jeg vil leve for mig selv
Nå, Rigmor, hej! Kommer du for at besøge din mor? råbte fru Hansen nede fra altanen.
Hej, fru Hansen. Ja, jeg skal op til mor.
Kunne du ikke tage en snak med hende? sukkede kvinden. Hun er blevet helt anderledes efter skilsmissen, stakkels hende.
Hvad mener du? spurgte Rigmor og mærkede nervøsiteten stige.
Jeg sover dårligt, står ofte op før solen. En morgen, det må have været klokken fem, så jeg hende træde ud af en taxa. Og hun så altså, for nu at sige det mildt, ikke ud som hun plejede. Måske endda lidt rundtosset. Hele opgangen taler om det. I hendes alder! Og hvorfor smed hun dog din far ud? Ja, han lavede en fejl, men har vi ikke alle det på samvittigheden? Så mange år sammen at gå fra hinanden nu er da meningsløst.
Tak, fru Hansen, svarede Rigmor, mens hun blev rød om kinderne. Jeg skal nok tage en snak med hende.
Med de ord skyndte hun sig op ad trapperne. Moren havde faktisk smidt hendes far ud for et halvt år siden, efter at have taget ham i utroskab. Rigmor havde bedt moren om at overveje det hele grundigt alt kan jo ske. Men hendes mor havde været urokkelig. Og det mærkeligste var ikke, at hun ikke blev trist eller grå, men tværtimod: Hun blomstrede. Nye kjoler, dansetimer, barer, veninder alt sådan noget, hun aldrig havde gjort før.
Rigmor havde svært ved at acceptere det. Hun skulle selv snart giftes, børn var med i planerne. Men mor på bar til langt ud på natten? Hvilken slags bedstemor var det? Hvordan kunne hun præsentere hende for svigermor, hvis den ene strikkede karklude og den anden dansede natten væk på klub?
Da hun trådte ind, åbnede moren døren med tekande i hånden og et kæmpe smil. Ikke en slidt morgenkåbe, men et moderne beige sæt. Friske negle, fine fødder, lange vipper det bragede ud, at hun nød livet.
Nå, og hvordan går det med Anton? spurgte moren, mens hun satte kopper på bordet.
Alt går fint, mumlede Rigmor og beholdt stemmen cool. Men hvad med dig?
Fantastisk! I går var jeg ude med pigerne til klokken fem. Vi dansede og skrålede til karaoke. Hold op, hvor havde vi det sjovt!
Fru Hansen har fortalt mig det hele, sagde Rigmor mut. At du var hjemme klokken fem og vist virkede ja, lidt beruset.
Moren lo højt.
Hvad havde du ventet? Man drikker ikke kun kamillete på bar!
Rigmor kunne ikke længere holde sig tilbage.
Mor, tror du ikke, du tager munden lidt for fuld?
Hvordan det?
Tja, for nu at sige det ligeud, du er ikke tyve længere. Hvad er det for noget med dans og klubber? Du burde være ja, et forbillede. Du skal være bedstemor!
Jeg er en kvinde, der endelig er fri. Jeg vil ikke leve efter andres manuskript.
Men du har jo elsket far så mange år! Hvordan kan du bare komme videre?
Mor blev stille. Så sagde hun roligt, men bestemt:
Din far sveg mig. Det var ikke et uheld, men et valg. Og jeg vil ikke kun være husholderske for andre længere. Jeg vil leve. For mig selv. Hele mit voksenliv har jeg levet for familien. Nu gør jeg, som jeg vil.
Men du er jo næsten halvtreds!
Ja, og hvad så? Man skal ikke gå i stå, bare fordi kalenderen siger noget.
Rigmor blev klar over, at hun var gået for langt.
Undskyld, jeg mente ikke at gøre dig ked af det. Jeg bekymrer mig bare.
Hvis du skammer dig over mig, så inviter mig ikke til dit bryllup. Men du skal vide: Jeg pakker ikke mit grå hår væk under et tørklæde, og jeg tager ikke løstsiddende kjoler på. Jeg vil danse måske endda flirte. Jeg har det godt!
Nej, mor, jeg vil have dig der. Det er bare
Bare at fru Hansen ikke bryder sig om det? Det må hun så lade være med at gøre. Endelig lever jeg.
Da hun kom hjem, fortalte Rigmor det hele til sin forlovede.
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig, sagde hun.
Anton lo:
Jeg synes, din mor er sej. Hun nægtede at give op, hun valgte livet. Der er ikke noget galt i at være glad.
I weekenden ringede Rigmor til sin mor:
Mor, skal vi tage i spa, og bagefter i byen og høre live musik?
Og du skammer dig ikke over mig?
Jeg siger bare, du er min storesøster, grinede Rigmor.
Det er en aftale. Men vi går altså ikke tidligt hjem!
Den dag blev en skillelinje. For første gang forstod Rigmor, hvilken indre styrke hendes mor havde. Og at hun måske selv skulle lære af det at turde være sig selv. Ikke leve som “man bør”, men som hjertet beder om.
Jeg vil leve for mig selv: Historien om Mette og hendes nye frihed efter skilsmissen – når naboer hvisker, datteren skammer sig, og mor vælger dans, veninder og glæden ved livet fremfor gamle roller
