En dag ringede det på døren. Victor skyndte sig ud for at åbne, overbevist om at det var hans mor, der kom for at besøge børnebørnene. Men udenfor stod en fremmed kvinde, der så syg ud, og ved hendes side stod en pige på omkring ti år. Victor er nu i trediverne og havde egentlig ikke tænkt sig at gifte sig. Han plejede at sige, at han ikke var færdig med at leve livet endnu. Når han så sine venner, der allerede var gift, tænkte han, at han slet ikke var klar til sådan et liv med kontrol, skænderier, rutiner og børn. Ingen af dem kunne længere sidde fredeligt over en øl. Fodbold og fisketure var helt glemt. Alt ændrede sig dog da Victor bemærkede en ung kvinde, Victoria, som straks fangede hans opmærksomhed. Han blev fascineret af hende og fulgte hende diskret, selvom hun lagde mærke til det og hurtigt steg på en bus. Dagen efter gik han samme vej og håbede på at se hende igen. Efter flere dages venten lykkedes det, og han tog mod til sig og talte med hende. Fra det øjeblik blev de uadskillelige, og hans syn på ægteskab ændrede sig markant. Han ville have hende som sin kone. De dannede en familie, og Victoria viste sig at være en fantastisk værtinde. Vennerne, der før havde drillet ham med, at han aldrig skulle giftes, kunne nu se hvor lykkelig han var. Et år senere fik de en søn, og to år efter kom en datter til verden. Familien var glad, Victor støttede sin kone, og børnene løb dagligt imod ham med glædesskrig og kram. Victors mor var stolt af sin søn og sin svigerdatter. Så, en almindelig dag, lød ringeklokken. Victor troede, det var hans mor, men foran ham stod en syg kvinde med en lille pige. Kvinden talte næsten ikke… – Hej, du kan næppe kende mig. Jeg hedder Maria. Vi kender ikke rigtig hinanden. Dette er din datter. Jeg ville aldrig have opsøgt dig, hvis jeg ikke var blevet syg. Jeg skal på hospitalet og har ingen til at tage sig af hende. Hun er klog og rolig. Hun krammede pigen, sagde at hun skulle lytte til sin far og gik. Victor stod målløs, hans kone havde hørt det hele. Pigen blev vist ind på et værelse. Han forsøgte at forklare sin kone, at han ikke forstod noget, men hun spurgte ikke yderligere – det var tydeligt, hvad der foregik. Nu skulle pigen møde sin nye bror og søster. Situationen faldt hurtigt til ro, og Victoria ringede til sin svigermor for at fortælle, at hun havde fået endnu et barnebarn. Dagen efter fik Victor foretaget en faderskabstest, bare for at være sikker. Han tog derefter pigen med hen til hendes mor på hospitalet. Lægerne sagde, at kvinden kunne blive rask – hun behøvede bare dyr medicin, og Victor lovede pigen, at de nok skulle hjælpe hendes mor. Efter nogle dage kom testresultatet – Victor var faktisk faren. Victors mor blev lykkelig over sit nye barnebarn og tog pigen med sig et stykke tid. Hun fortalte pigen, hvem hendes mormor var. Efterhånden blev pigens mor rask. Victor tog et lån, og hans chef gik ham i møde. En måned senere kunne Maria komme hjem, og hele familien drog for at hente hende: Victor og Victoria samt moren og datteren. Maria kunne ikke holde tårerne tilbage. Hun var taknemmelig for, at de ikke havde vendt hende ryggen, men hjalp hende gennem krisen. Hun lovede at betale pengene tilbage, men Victor sagde hurtigt nej. – Du skylder ikke noget. Jeg har aldrig vidst, jeg havde en datter, før nu. Lev for hendes skyld. Jeg vil hjælpe dig alt hvad jeg kan. Victorias smil blev bredt. Hun var uendelig stolt af sin mand.

En dag lød ringeklokken i entréen. Viktor skyndte sig hen for at åbne døren, overbevist om at det var hans mor, der ville komme forbi for at se sine børnebørn. Men i døren stod en kvinde. Hun så syg ud. Ved hendes side stod en pige på omtrent ti år.

Viktor er nu tredive. Han har aldrig haft planer om at gifte sig. Oprindelig påstod han, at han ikke havde nydt livet nok endnu. Når han kiggede på sine kammerater, der allerede var gift, blev det tydeligt for ham, at han slet ikke var klar til det liv. Al den styring fra konen, skænderierne, hverdagsrutinen, børnene. Hans venner kunne ikke engang nyde en øl i fred længere. Fisketure, de talte end ikke om det mere. Det samme gjaldt fodboldkampene.

Men alt ændrede sig for Viktor, da han fik øje på en pige, der gik forbi ham. Hendes udstråling ramte ham som et lyn. Han blev straks nysgerrig og fulgte hende på afstand. Pigen mærkede hurtigt, at hun blev fulgt, men forsøgte at ignorere det. Pludselig steg hun på en bus, og Viktor nåede ikke at komme med.

Dagen efter gik Viktor samme vej i håb om, at hun ville dukke op igen. Dagene gik med venten, men til sidst så han hende igen. Han vidste, at han ikke kunne lade øjeblikket passere, og gik med et bankende hjerte hen til hende. Hun hed Viktoria. Siden den dag var de uadskillelige. Med Viktorias ankomst forandrede Viktors syn på ægteskab sig markant. Han ønskede nu, at hun skulle være hans hustru.

Sammen stiftede de familie. Viktoria viste sig at være en fremragende værtinde. Deres liv blev harmonisk og rigt. Hans gamle venner kunne ikke lade være med at grine af hans forvandling. Han, der altid havde sagt, han aldrig ville gifte sig!

Et år senere fik de en søn, og to år efter en datter. De levede lykkeligt. Viktor støttede og hjalp sin hustru med alting, og børnene løb dagligt Viktor i møde med glade råb og varme kram. Viktors mor kunne ikke få nok af børnebørnene, og var stolt over at hendes søn havde valgt sig sådan en fornuftig kvinde.

Så, en dag, ringede det på døren. Viktor skyndte sig derud, overbevist om at det var hans mor, der ville lege med børnene. Men denne gang stod der en ukendt kvinde. Hun så bleg og træt ud. Ved siden af hende stod en lille pige. Kvinden talte sagte:
Goddag, jeg tvivler på du kan genkende mig. Jeg er Maria. Vi kender egentlig ikke hinanden så godt, men… husker du? Og det her er din datter. Jeg ville aldrig være kommet, hvis ikke jeg var blevet syg. Jeg skal indlægges. Jeg har ingen til at passe min pige. Hun er rolig og meget fornuftig.

Hun gav sin datter et langt kram, bad hende lytte til sin far, og forsvandt hurtigt ud af døren. Viktor stod tilbage, forvirret og forstenet. Hans hustru havde overhørt alt og stod stille i baggrunden. Den lille pige blev ført ind på gæsteværelset. Viktor forsøgte nervøst at forklare Viktoria, at han ikke forstod hvad der foregik. Viktoria stillede ingen unødvendige spørgsmål svaret stod jo lige foran dem. Det var på tide at præsentere pigen for hendes nye bror og søster. Huset faldt atter til ro. Viktoria ringede straks til sin svigermor og bad hende komme.

Da hun kom, fik hun at vide, at der var endnu et barnebarn. Dagen efter bestemte Viktor sig for at få lavet en faderskabstest bare for at være sikker. Herefter tog han pigen med på sygehuset for at besøge hendes mor. Lægerne mente, der stadig var håb. Behandlingen ville dog koste mange penge, og med medicinpriserne i Danmark ville det løbe op. Viktor så på pigen og lovede, at de nok skulle få hendes mor rask.

Nogle dage senere kom svaret fra testen den bekræftede faderskabet. Viktors mor kunne ikke skjule sin glæde over endnu et barnebarn, og tog pigen med hjem et stykke tid.

Hun sørgede for, at pigen lærte hvem hendes farmor var. Snart kom beskeden: Marias behandling havde virket! Viktor søgte et lån på arbejdet, og hans chef tog imod ham med forståelse. En måned senere blev Maria udskrevet fra hospitalet.

Hele familien tog sammen afsted for at hente hende Viktor og Viktoria, hans mor og begge døtre. Maria brød ud i gråd. Hun var oprigtigt taknemmelig for, at de ikke havde vendt hende ryggen, men havde hjulpet hende gennem hendes sværeste tid. Hun mumlede, at hun nok skulle betale pengene tilbage. Men Viktor tog hurtigt ordet.

Maria, du skal ikke bekymre dig om det. Jeg har levet så mange år uden at vide, jeg havde en datter. Nu lever vi, for hendes skyld. Og jeg vil hjælpe jer begge fremover.
Et varmt smil bredte sig over Viktorias læber.

Hun var stolt af sin mand.