Jeg har boet i udlandet i to år
Min datter blev gift med en tysk mand. Jeg boede hos dem i to år, hvor jeg passede mit barnebarn og stod for det meste af husholdningen.
Min datter og hendes mand arbejdede for samme firma og vendte hjem om aftenen. Jeg håbede på at blive boende hos dem permanent, men sådan gik det ikke. En dag sagde min datters mand, at de ikke længere havde brug for min hjælp, og bad mig om at flytte. En måned senere var jeg tilbage i Danmark. Heller ikke her var jeg særlig velkommen, skulle det vise sig. Mens jeg havde været væk, gik min søn fra sin første kone, flyttede ud af hendes lejlighed, og tog min lejlighed i brug.
Han flyttede ind sammen med sin nye kone, som allerede var gravid. Han spurgte ikke engang, om det var i orden med mig.
Hvad skulle jeg gøre? Skulle jeg smide min søn og hans gravide kone ud? Nej, selvfølgelig ikke. Men hvordan kunne vi fire personer, snart fem, bo i en etværelses lejlighed? Hverken min søn eller jeg havde penge til at leje en anden bolig. Jeg ringede til min datter og forklarede situationen, og jeg håbede, de ville forstå og kontakte mig. Det skete ikke. Det var nedslående. Der var ikke meget at gøre de har en anden måde at se livet på
Min søns opførsel giver egentlig mening han havde ikke regnet med, at jeg ville komme hjem. Nu må jeg nøjes med at sove på sofaen i køkkenet. Om dagen går jeg meget ud. Jeg handler ind, besøger min tidligere arbejdsplads og taler med mine gamle venner. Jeg taler almindeligt med min søn uden bebrejdelser, men min svigerdatter ignorerer mig totalt. Det er tydeligt, at hun helst var fri for min tilstedeværelse.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg som tresårig skulle føle mig overflødig, og at en anden kvinde skulle bestemme i mit eget hjem. Min søn tænker kun på sin gravide kone og ikke på boligproblemet.
Nu leder jeg efter et deltidsarbejde. Mine svigerdatters forældre bor på landet. Skulle jeg bede hende tage hjem til dem, indtil barnet kommer? Men kan min søn finde et job derude? Jeg tvivler på det. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre
Men den største indsigt, jeg har fået, er at livet sjældent bliver, som man har tænkt sig. Til slut må man lære både at tilgive og tilpasse sig, selv når man føler sig tilsidesat og forsøge at finde glæde i de små ting, alderen bringer med sig.
