Jeg har levet sammen med min kone i 34 år, men nu er jeg blevet forelsket i en anden kvinde. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op.
Mit navn er Jens. Jeg er 65 år gammel. Jeg er gift, men her i alderdommen er jeg blevet ramt af kærligheden til en anden kvinde. Min kone, Birgitte, er 62. Vi har en voksen søn, som er gift og har børn.
Efter vores søn blev voksen og stiftede sin egen familie, opdagede jeg, at Birgitte og jeg langsomt var gledet fra hinanden. Uden at kunne sige hvornår, var vi bare blevet to fremmede under samme tag.
Da jeg gik på pension, talte jeg tit om at købe et hus ude på landet. Birgitte var ikke meget for det, hun syntes bedst om livet i København. Alligevel fik jeg hende overtalt. Kort efter købte vi et lille hyggeligt bindingsværkshus på Sydsjælland. Jeg elskede somrene derat gå i haven, mærke solen og duften af græs. Men Birgitte brød sig slet ikke om det landske liv. Hun ville bare ligge på sofaen, læse en bog eller se fjernsyn. Hjælpe til i haven nægtede hun, hun sagde, det ikke var noget for hende. Så det hele endte med, at jeg lavede alt arbejdet selv.
Da efteråret kom, flyttede vi tilbage til byen igen. Birgitte var ovenud lykkelig, det var som om hun åndede lettet op. Men jeg følte mig ikke hjemme der mere, og efter bare en uge pakkede jeg mine ting og tog ud til landet igen. Jeg kunne bare bedst lide at være der. Siden blev Birgitte boende i byen. Vi ser kun hinanden sjældent nu.
Ude på landet mødte jeg Karen, en kvinde på 60. Først var hun ret tilbageholdende overfor mig, men nu har vi fundet ind til hinanden, og hun betyder mere og mere for mig. Jeg ønsker at blive skilt fra Birgitte, men jeg frygter virkelig, hvad vores søn ville sige. Foreløbig siger jeg til Birgitte, at jeg bare passer huset på landet. Men sandheden er, at det meste af min tid tilbringer jeg sammen med Karen, som jeg holder så meget af.
Birgitte ved stadig ingenting om det her. Jeg kan ikke beslutte mig for, om jeg skal fortælle hende, at jeg vil skilles. Hvad jeg skal gøre, ved jeg simpelthen ikke.
