Jeg fik en fridag fra arbejdet. Jeg sagde det ikke til min mand. Gik hen til min mor uden børn, uden ægtefælle.
Da jeg så beskeden fra HR om at jeg havde en fridag, gik der straks noget forbudt gennem mig.
En hel dag kun for mig selv.
Jeg kiggede på min mand, som snorkede roligt ved siden af, og mærkede den følelse, man helst ikke taler om højt som mor glæde.
Allerede klokken syv stod jeg klar, lige som om jeg skulle på en helt almindelig arbejdsdag.
Skal du afsted allerede, skat? mumlede han søvnigt.
Ja, jeg har et tidligt møde løj jeg uden at blinke.
Jeg forlod huset lidt som en, der stikker af. Tjekkede lige bagspejlet om samvittigheden var på lur.
Så satte jeg kursen mod mit hemmelige fristed min mors lejlighed.
Barn, hvad laver du her? spurgte hun og åbnede døren iklædt morgenkåbe.
Schh jeg er stukket af. Ingen ved det hviskede jeg sammensvorent.
Hun smilede stort og lod mig komme ind. Der duftede af kaffe og lune tebirkes.
Du er en slem pige grinede hun og lagde mad op til mig.
Vi brugte morgenen præcis som i gamle dage. Morgenmad uden afbrydelser. Sladder uden filter. Kaffe, som kunne drikkes VARM.
HELT VARM.
Uden at jeg skulle varme den ad flere omgange, fordi nogen har brug for noget.
Det her er bedre end kurbad sukkede jeg, godt nedsunket i sofaen.
Har du ikke dårlig samvittighed? spurgte min mor.
Overhovedet ikke. De klarer sig. Jeg havde brug for det her.
Klokken to ringede min mobil. Det var min mand.
Jeg smutter nu løj jeg med stoisk ro, mens min mor næsten ikke kunne holde grin tilbage. Ja, virkelig effektivt møde, sagde jeg.
Da jeg kom hjem om aftenen, følte jeg mig som et nyt menneske.
Min mand lignede én, der havde været igennem stormen, og stuen var forvandlet til en slagmark af legetøj.
Hvordan gik din dag? spurgte han uskyldigt.
Helt almindeligt sagde jeg og skjulte mit smil.
Samme nat, efter alle var faldet i søvn, fik jeg en sms fra min mor.
Samme tid næste uge?
Er jeg et dårligt menneske, fordi jeg har brug for en dag med mor-utroskab eller bruger jeg bare min ret til at forblive normal?
