Det er din mor altså er det dit ansvar! siger han, men hun har fået nok.
Freja knapper sin søns jakke, mens hun bider tænderne sammen for at holde vreden i sig. Endnu en gang skal hun igennem dagens mest frygtede prøvelse: et besøg hos sin svigermor. Siden starten har forholdet været en evig kamp.
Bente Pedersen har aldrig accepteret Freja som sin søns hustru. Uanset hvad Freja gør, finder Bente altid noget at sætte en finger på, altid en ny kritik, nye anklager.
Igen, Freja? sukker Mads, mens han ser hendes lukkede ansigtsudtryk. Du har ikke lyst, vel?
Freja griner bittert.
Mener du det seriøst, Mads? Du ved jo godt, hvorfor jeg ikke gider!
Hendes øjne gnistrer af frustration.
Hun skal nok begynde på det igen, kritisere mig, sætte mig på plads! Hun siger, jeg ikke kan opdrage vores søn ordentligt! Hun er ligeglad med, at jeg arbejder, står for hele hjemmet, laver mad, gør rent og betaler alle regningerne! Det er MIG, der får det hele til at hænge sammen!
Men du er jo hjemme hele dagen siger Mads og trækker lidt på skuldrene.
Frejas blik bliver mørkt.
Nå, synes du jeg bare sidder og laver ingenting? Eller tror du, pengene bare vokser på træerne?
Jeg arbejder altså også, mumler han. Det er ikke min skyld, at min løn ikke er højere.
Sandheden? Freja tjener som selvstændig designer tre gange så meget som Mads. Hun er familiens hovedforsørger.
Kan du ikke tage alene afsted? prøver hun, håbefuldt.
Freja, det er Mors Dag! Du kan ikke ignorere min mor!
Hun undertrykker et suk og hjælper sin søn med skoene. To timer senere står de hos Bente.
I stuen sidder Mads niece, Signe, allerede klar. Længe har Freja haft mistanke om, at Bente foretrækker Signe. Hun behandler hende som en prinsesse, mens hun næsten overser sit eget barnebarn. Det overrasker ikke Signe har jo været uden forældre i fem år, og Bente har selv taget sig af hende.
Omkring dem sidder Bentes søstre og skåler højlydt med deres glas rødvin.
Så dropper Bente bomben.
Jeg har besluttet mig, siger hun alvorligt. Min lejlighed skal gå til Signe. Du har jo allerede dit eget hjem, Mads.
Mads trækker ikke en mine. Han nikker bare stille.
Kun en uge senere er det hele ordnet. Lejligheden står nu i Signes navn på betingelse af, at hun først flytter ind, når Bente ikke længere er her.
Men livet ville det anderledes.
Et voldsomt slagtilfælde rammer Bente, hun bliver lam og kan ikke tage vare på sig selv.
Vi er nødt til at flytte hjem til mor, siger Mads uden diskussion. Hun kan ikke være alene.
Freja mærker et sug af kulde i kroppen. Hun ved, hvad det betyder.
Det er hende, der skal made, klæde på, vaske alt samtidig med hun skal arbejde og tage sig af deres søn.
Men hun siger intet.
Ugerne går, og Freja er ved at drukne.
En aften kan hun ikke mere.
Mads, det er Signe, der ejer din mors lejlighed nu. Skal hun ikke tage sig af hende?
Signe går på universitetet, Freja. Hun har kæreste på. Vil du have, hun flytter ham ind her?
Freja griner koldt, næsten hysterisk.
Mads, jeg kan ikke mere!
Han folder armene.
Nå, så er du allerede træt?
Hendes hænder ryster.
Jeg bliver kvalt! Alt hviler på mig! DIG, din mor, vores barn, mit arbejde JEG KAN IKKE MERE!
Men du arbejder jo hjemme mumler han overlegent.
Frejas blik er skarpt som glasskår.
Hvad så? Tror du, jeg ikke laver noget?
Hendes hjerte banker vildt.
Fremover er det din tur til at tage dig af din mor!
Det er min mor, men hun er også din svigermor! Det er dit job! Skal jeg måske vaske hende?!
En isnende tavshed.
Så, lavmælt men iskoldt:
Jeg skylder dig ingenting.
Mads snerrer:
Så må vi jo hyre en hjemmehjælper!
Vil du betale?
Hvorfor skulle jeg det?!
Så får vi ingen hjemmehjælp.
Hun folder armene.
Brug din mors folkepension. Eller din løn?
Mads ansigt stivner.
Hvad skal jeg så med en kone?
Noget inde i Freja knækker for alvor.
Alt bliver skarpt og klart.
Mads har udnyttet hende i årevis.
Og Signe? Hun har ikke engang gidet besøge sin mormor.
Den nat sover Freja ikke.
Om morgenen ved hun, hvad hun skal.
Så snart Mads går, pakker hun, tager sin søn og forlader huset.
Et enkelt sms sender hun, før hun blokerer ham:
“Jeg bærer ikke byrden alene længere.”
Samme aften vælter Mads ind, gal af raseri.
Kom hjem ellers søger jeg skilsmisse!
Freja smiler roligt.
Gør det. Jeg var alligevel på vej.
For første gang ser Mads forvirret ud.
Men hun har besluttet sig.
En måned senere er skilsmissen endelig.
Mads siger aldrig undskyld.
Og Freja?
Hun fortryder ikke et øjeblik, hun gik.
Et halvt år efter
Freja får meldingen.
Bente er død.
Og Signe?
Hun smider Mads ud uden et sekunds tvivl.
Og først da forstår han det.
Han har mistet alt.
