Min svigermor kom med et forslag: at vi skulle flytte ind hos hende og leje vores egen lejlighed ud. Vi havde næsten ikke andre muligheder, så vi sagde ja. Så længe min mand var hjemme, var alle venlige over for mig, men i det øjeblik han gik ud ad døren, skiftede stemningen fuldstændig. Jeg blev sat på plads med det samme, og jeg måtte end ikke gå i nærheden af køleskabet.
Jeg græd ofte for min mand, Jens, og forsøgte at forklare ham, hvad der foregik, men han troede mig ikke. Han mente slet ikke, at hans mor og søster kunne finde på sådan noget. Han var især skeptisk, når jeg fortalte, at de havde smurt min hårbørste ind i noget klistret stads. Jeg ved ikke, hvor længe jeg kunne have holdt ud, hvis ikke noget afgørende var sket.
Normalt gik vi hjemmefra om morgenen sammen: Jens på arbejde, og jeg afleverede børnene i børnehave. Men den morgen havde Jens det ikke godt og blev hjemme. Jeg gik ud for at handle, og da jeg kom tilbage, stødte jeg på min svigerindes kæreste Mads i entreen.
Hey, du! Gå lige ud og hent nogle øl!
Er du blevet helt skør? spurgte jeg forbløffet.
Forstår du ikke dansk? Jeg sagde: Skynd dig! Skal jeg sige det igen?
Min svigermor kom straks ud fra køkkenet:
Ja, det kan hun da sagtens! Så laver hun da endelig noget nyttigt, den dvaske pige! Tag også skraldet med ud!
I det samme gik døren til soveværelset op, og Jens trådte frem. En tung tavshed lagde sig over stuen. Min svigermor smuttede hurtigt ud i køkkenet, mens Jens gik målrettet hen til Mads, tog ham i kraven og smed ham ud på trappen, mens han råbte, at han aldrig skulle vise sig der igen.
Min svigerinde, Frida, åbnede munden som om hun ville sige noget, men endte bare med et opgivende skuldertræk. Svigermor lagde an til at optrappe balladen, men Jens stoppede hende, før hun overhovedet fik begyndt. Han ringede straks til vores lejere og sagde, at den kommende måned ville blive deres sidste. Derefter vendte han sig mod sin mor og søster og sagde fast:
“Hvis I så meget som siger ét ondt ord mere til min kone inden måneden er omme, har I ikke længere nogen søn.”
En måned senere flyttede vi hjem i vores egen lejlighed igen. Men mareridtet forfulgte mig længe efter. Min svigermor og svigerfar slog hånden af Jens, hvilket ikke rørte ham det mindste. Han sagde, at han aldrig ville se dem eller høre fra dem igen.
Nogle gange først, når alt er allermest vanskeligt, viser det sig, hvem der virkelig står ved ens side. Vær ikke bange for at sætte grænser det er både et spørgsmål om selvrespekt og om at beskytte dem, man holder af.
Min svigermor foreslog, at vi flyttede ind hos hende og lejede vores lejlighed ud – vi havde næsten …
