Ødelagde brylluppet
Det er din skyld! DIG! skreg Signe, med tårerne strømmende ned ad kinderne.
Astrid betragtede sin søsters hysteri og sendte i tankerne barske ord til sin mor, Kirsten, som dagen før brylluppet insisterede på, at Signe skulle inviteres.
Hva er det for noget? Hvordan kan man undlade at invitere sin egen søster til brylluppet?! sagde Kirsten alvorligt. Det ville være umenneskeligt. Hvad vil folk tænke?!
Og nu ser folk konsekvenserne af det valg. Og de vil tale om det, meget mere end jeg havde håbet. Alle vil grine og fortælle, hvilken tosset søster jeg har, og at Kirsten har sådan en datter, tænkte Astrid fortvivlet, mens hun så sin mor tage den grædende Signe forsigtigt i armen og føre hende ud af festsalen for at få lidt frisk luft og overtale hende til at falde til ro.
Det er min dag! Ingen skal ødelægge den, tænkte Astrid vredt og sendte et strålende smil til gæsterne.
Konferencieren, let rystet over optrinnet, fandt hurtigt tilbage til sig selv, da han så Astrids smilende ansigt, og annoncerede at festen fortsatte.
Valsen! proklamerede han højtideligt.
Musikken lød, og snart svævede parrene over gulvet.
Astrid dansede og smilte stadig, hendes brudgom, Kasper, smilte tilbage og hviskede kærligt til hende, hvor meget han elskede hende.
Festen fortsatte, og kun de spredte rosen- og irisblade på gulvet mindede om det tidligere drama
* * *
Astrid og Signe var søstre, Signe ældre med tre år. Astrid havde altid været mere rolig og eftertænksom, mens Signe var som et stormvejr følelser i alle retninger. Hendes humør skiftede hver femte minut, beslutninger kom impulsivt og fortrydelsen lige så hurtigt.
Ingen kunne holde hende ud særlig længe venner havde hun ikke, hun var blevet uvenner med dem alle, og når hun bad om tilgivelse virkede det nærmest som en nådegave fra hende. Ingen hastede med at tilgive, og dem der forsøgte, fortrød senere for Signe ændrede sig ikke.
Kirsten sukkede altid og sagde til sin mand, Niels, hvordan hendes temperament skulle holde til en mand. Niels svarede altid: Det skal den nok ikke, for for at få en mand skal hun først gifte sig, og det har hun skræmt væk alle potentielle bejlere til.
Hun læser for mange dumme råd! sagde Astrid til sin mor, når Signe ikke var i nærheden. Hvem tror på de tossede tips fra magasiner? Jeg føler mig nogle gange som den ældste, selvom jeg er den yngste
Hvad skal vi gøre sukkede Kirsten. Sådan er hun. Vores lille prinsesse. Hvilke råd har hun nu fundet?
Åh, det er så banalt Astrid viftede afværgende. Hun har alle mulige vanvittige tricks med at teste kæresten for troskab, mærkelige krav, nykker, og provokationer for at teste hvor meget han elsker hende Ingen kan holde det ud. Jonas var sådan en fin fyr! Men nu er han væk. Hun gnaskede hjernen af ham.
Kirsten sukkede tungt. Hun kunne også godt lide Jonas, som Signe for nyligt havde datet. Men Signe havde opført sig forfærdeligt. Jonas var godt nok holdt ud længere end nogen før ham, men til sidst flygtede han.
På et tidspunkt besluttede Signe, at hendes evige uheld i kærlighed var skæbnen. Hun havde før troet på små overtroiske ting, men nu fyldte det alt. Det blev værre, nu hvor Astrid skulle giftes.
Hun er yngre end mig! snøftede Signe til sin mor. Hun skal giftes. Alt bare glider for hende. Jeg er allerede femogtyve!
Den alder blev sagt så tragisk, som om hun nærmede sig de firs. Kirsten kunne ikke lade være med at smile og sagde:
Du har masser af tid! Du skal bare lade være med at tro på de dumheder: horoskoper og forudsigelser
Det ER ikke dumheder! forsvarede Signe sine magiske ting ivrigt.
Jeg bryder mig ikke om dine amuletter, ritualer og kærlighedsbesværgelser Kirsten rynkede brynene. Det kan ramme dig selv!
Hvis der ikke er andre muligheder, hvad så? spurgte Signe stille.
Der blev ikke svaret.
Tiden gik, Signe blev mere besat. Hun kunne få Astrid eller mor til at hente en pakke fordi hendes horoskop sagde, at hun ikke måtte forlade hjemmet efter klokken 18 ellers ville det gå galt.
Eller hun kunne overtale Astrid til at tage med til et sted, for tarotkortene spåede mødet med kærlighed og for at det skulle ske, skulle hun have en ung kvinde med. Signe havde ingen veninder, så Astrid passede perfekt.
Astrid så på Signes mærkelige vane med et venligt smil. Hun syntes på sin vis, det var synd.
* * *
På den dag kan I ikke gifte jer, Astrid! protesterede Signe. I må gå tilbage til rådhuset og vælge en anden dato!
Astrid drejede bare en finger ved tindingen. Hun og Kasper havde netop været i rådhuset og booket bryllup til om en måned, og Signe efter at tjekke sine horoskoper råbte, at den dag gik slet ikke. Retrograd Jupiter et eller andet
Astrid gad ikke høre det. Hun gik ud af værelset.
Men det var ikke slut. Hver dag, indtil brylluppet, prøvede Signe at fortælle, hvordan festen burde være.
Du må ikke tage guld på! Nogen kan også sende onde øjne, insisterede Signe, mens Astrid holdt sig for panden, hovedet dunkede af Signes evigt snakkende stemme. Du skal huske bryllupskagen, men den skal bages rigtigt! Og der skal stå et tændt lys på bordet.
Astrid fniste nervøst og forestillede sig at kaste sine guldsmykker ud af vinduet, og placere et stort tændt stearinlys på bordet, der satte ild til det vide brudekjoles ærme og dugen, og bryllupskagen trillede på gulvet
Åh nej, vi mangler bare en brand, mumlede Astrid.
Hvilken brand? Hør nu efter! insisterede Signe og fortsatte med sine traditioner. Men det vigtigste er buketten! Du skal give den til mig. Jeg blev lidt misundelig, da jeg hørte du skulle giftes, men så kom jeg i tanke om, at der er en tradition
Signe havde læst i nogle af sine mærkelige bøger, at den sikreste måde at finde en mand er, når brudens nære slægtning får buketten direkte, hånd til hånd, under brylluppet. Så skal hun nok selv giftes.
Hvad?! spurgte Astrid hårdt, træt af snakken. Buketten giver jeg ikke til nogen! Kasper bestiller en buket til mig i et anerkendt blomstercenter! Hvorfor skulle jeg give den til dig?!
Du smider den jo alligevel! Hvad gør det?! skreg Signe fortvivlet.
Måske bestemmer jeg mig for ikke at smide buketten!
Det er traditionen! Det er ikke dig, der skal ændre det! insisterede Signe.
Mor Kirsten, som hørte, at pigerne talte højt, kom ud og lyttede. Hun bemærkede, at Astrid også var ved at blive påvirket af bryllupsstress ellers kunne hun ikke forklare den buket-debat. Kirsten rystede opgivende på hovedet og vendte tilbage til køkkenet.
Vores piger er da helt skøre, grinte Niels og tog en slurk af sin kop med en ugle.
Kirsten rørte i suppen på komfuret, uden at vide hvor det alt sammen ville ende.
En dag, træt af Signes magiske instrukser, sagde Astrid alvorligt, at hun ikke ville have Signe til sin bryllup. Kirsten begyndte at råbe og forsvarede Signe det ville hun ikke lade ske.
Astrid lod sig overtale kun fordi Kirsten insisterede så stærkt. Hun havde ikke lyst til at tale med Signe.
Så kom den store dag. Astrid ignorerede alle Signes råd og gjorde, hvad der passede hende og Kasper, ikke de særlige prognoser om retrograd Merkur.
Signe gav sig, men håbet om at få buketten var ikke slukket. Hun gik igen og igen hen til Astrid og mindede hende om ønsket. Astrid lod som ingenting, og til sidst annoncerede konferencieren, at nu skulle bruden kaste sin buket hvis nogen ville giftes snart, skulle de stikke af.
Signe sprang fra bordet, væltede næsten det hele, og løb hen til bruden. Men buketten var allerede kastet. Signe hylte og græd samtidigt. Astrids forvirrede veninde, som havde grebet buketten, tilbød Signe den venligt.
Det virker ikke! stampede Signe. Buketten skulle gives fra hånd til hånd, frivilligt!
Astrid lukkede øjnene opgivende. Hun skammede sig over sin søsters opførsel.
Kirsten løb ud fra bordet og førte Signe ud af salen
Hun ødelagde mit bryllup lavede det til en cirkusforestilling, sukkede Astrid trist, da hun endelig var alene med Kasper efter den lange, festlige dag.
Nej du Det gik fint, Kasper trøstede hende. Gæsterne har glemt det allerede. Der sker værre ting til bryllupper!
De talte om dagen, og Signe havde også fundet nogen at tale med. Baristaen, Anders, der lavede hendes kaffe, da Kirsten tog hende ud, viste sig at være en fascinerende ung mand.
Lige ved siden af festsalen lå en kaffebar, hvor Signe og Kirsten gik ind. Senere, da Anders sagde, han skulle lukke, var klokken ti om aftenen.
Signe og Anders gik rundt i den mørke by og kunne ikke stoppe samtalen.
Kirsten vendte tilbage til gæsterne og sagde til Niels, at retrograd Merkur var i det rigtige hus i dag, og deres datter havde mødt sin skæbne.
De lagde ikke mærke til mig engang! hviskede Kirsten til Niels med store øjne. De snakkede om deres mystiske astrologi. Gryden fandt sit låg.
Kirsten grinede dæmpet bag hånden, hendes mand smilte og tilbød hende en dans de var jo stadig til fest.
En time senere skrev Signe til sin mor, at alt var fint, og at hun og Anders gik langs havnen det var romantisk. I morgen ville de arbejde på horoskoper og datoer sammen. Kirsten forstod ikke helt hvad, men var glad for, at hendes datter var lykkelig.
* * *
Ved du hvad, sagde Signe til Astrid nogle måneder senere, jeg vil slet ikke smide min bryllupsbuket. Jeg må advare konferencieren, så han ikke laver et cirkus ud af det!
Astrid fniste og huskede, hvordan hun sagde det samme til Kasper på sin bryllupsdag men det var Signe, der lavede cirkus den dag. Men hun fik faktisk sin egen skæbne. Anders var studerende, læste fysik på universitetet og arbejdede om aftenen i kaffebaren.
Anders interesserede sig for astrologi ved siden af fysik og astronomi, men troede ikke på overtro mente det var dumheder for naive folk. Han fik Signe til at ændre sig, og hun blev langt mere rolig og moden.
Pludselig blev Signe optaget af metafysik og talte nu om eksistensens grundprincipper med hele familien og bekendte. Med Anders havde hun fundet kærligheden, og de var lykkelige.
Sådan kan retrograd Merkur være uforudsigelig, jokede Astrid, efter at Signe og Anders blev gift. Hun råbte at vi ikke burde gifte os den dag, men mødte faktisk sin mand netop den dag. Ville hun have mødt ham, hvis vi ikke havde haft vores bryllup?
Alt sker som det skal, sagde Kirsten med et smil.
