Du må ikke blive syg, ellers bliver jeg sur på dig: skrev min bejler (40 år), dengang jeg lå brak med feber. Sådan svarede jeg ham
Jeg husker tydeligt, hvordan efteråret kom snigende dengang. Om aftenen faldt jeg i søvn uden problemer, men næste morgen vågnede jeg med følelsen af, at jeg var blevet kørt over af en lastbil. Hele kroppen værkede, halsen brændte, hovedet hamrede. Termometeret var nådesløst næsten 39. Jeg slæbte mig besværet ud i køkkenet efter et glas vand, og det slog mig, hvor tomt der var i lejligheden. Ikke en eneste pille, ingen citroner, ikke engang det mest basale mad i køleskabet.
Jeg besluttede mig for at skrive til Rasmus. Vi havde set hinanden i tre måneder. Alt havde virket så fint: hyggelige middage i små københavnske caféer, lange gåture, samtaler om, hvor meget jeg betød for ham, og hvor meget han drømte om at tage sig af mig. Rasmus var fyrre, og han brugte altid ordene skulder at læne sig op ad og klippe. Med rystende hænder tastede jeg:
Hej Rasmus. Jeg tror, jeg er blevet syg. Har næsten 39 i feber, kan næsten ikke røre mig. Jeg har det virkelig dårligt
Svaret kom straks. Jeg åbnede beskeden med et lille håb måske noget i retning af:
Jeg kommer straks sig, hvad jeg skal tage med. Medicin, frugt, suppe jeg ordner det.
Men på skærmen stod der:
Søde, hvad laver du nu? Du må altså ikke blive syg, ellers bliver jeg sur på dig! 
Og et sørgmodigt emoji bagefter.
Jeg stirrede på telefonen og mærkede, hvordan frustrationen blev blandet med feberen. Bliver sur på dig hvad hjælper dét? Skulle influenzaen så tage sig i agt? Ville feberen så fordufte? Jeg prøvede i stedet at give ham en chance måske var det bare klodset sagt. Jeg tastede:
Rasmus, jeg har det altså virkelig skidt. Jeg har intet i køleskabet eller medicinskabet. Kan du komme forbi efter arbejde? Køb gerne noget Panodil, citroner og lidt suppe. Jeg overfører pengene.
Pause. Han skriver
Ida, ikke i dag. Havde helt vildt travlt på arbejde, og har aftale om fodbold med gutterne har ikke set dem i evigheder. Du må bare lave klassikeren: te med honning og under dynen, så sveder du det ud. Skriver i morgen og hører, hvordan du har det.
I dét øjeblik smuldrede hele hans klippe fuldstændigt. I stedet for at hjælpe, fik jeg gammeldags råd. I stedet for omsorg fodbold. Mit dårlige helbred og det tomme køleskab var ham fuldstændigt ligegyldigt. Det vigtigste var blot, at jeg ikke ødelagde hans humør. Han ville have en glad og frisk kvinde til selskab på restauranter, men en syg passer ikke ind i hans livsplan.
Jeg lagde telefonen væk, bestilte selv det, jeg skulle bruge fra apoteket og supermarkedet. Buddet kom overraskende hurtigt en fremmed unge mand var mere hjælpsom og betænksom end kæresten. Jeg tog medicinen, spiste lidt og tog så telefonen frem igen. Nu skulle der sættes en streg i sandet.
Rasmus, drop bare fodbolden. Og du behøver heller ikke skrive i morgen. Jeg bliver rask igen men ikke for din skyld. Jeg har brug for en rigtig voksen mand, ikke en gammel radio med platte råd. Skriv ikke mere, ellers bliver jeg sur på dig.
Og så trykkede jeg Bloker.
Ugen efter forsøgte han at ringe fra andre numre, sendte mobilepay-beskeder på én krone med forespørgsler om at blive ophævet fra blokeringen, skrev, at jeg overdrev, og at han bare ville opmuntre. Men jeg svarede ikke. Sygdom er den bedste sortering den skiller effektivt de ligegyldige mennesker fra, på en måde ingen pille kan.
Hvorfor skriver nogen mænd så fjollede beskeder, i stedet for at hjælpe rigtigt?
For det første: barnlighed og rådvildhed. Sætningen du må ikke blive syg, ellers bliver jeg sur er bare et forsvar. Manden aner ikke, hvad han skal stille op med andres sårbarhed, så han siger noget fjollet. Han kan ikke tage ansvar han blev selv passet på som barn og er aldrig blevet voksen.
For det andet: Forbrugertankegang. Kvinden er et glædesobjekt. Når objektet i en periode er ubrugeligt, bliver han irriteret. Truslen betyder i bund og grund: Giv mig ikke flere problemer.
Og til sidst er det et spørgsmål om empati. Nærhed viser sig ikke ved caféborde, men ved apotekets disk. Hvis en voksen mand ikke forstår, at der ved 39 i feber kræves medicin og hjælp ikke emojis så er det nærmest en diagnose. Hun gjorde det rigtige: Tiggede ikke om omsorg, købte selv ind og slap for en nytteløs bagage.
Har du også fået sådanne opmuntrende beskeder? Blev du rask af dem? Del gerne din historie.
