Hver tur til lægehuset med et barn føles som en prøvelse. Især når barnet er sygt, græder og hoster. Man ønsker blot hurtigt at få en anbefaling fra lægen, en recept og komme hjem, før barnets temperatur stiger. Det tænkte jeg på, mens jeg sad i ventekøen.
Denne gang kom jeg alene for at hente en attest til børnehaven, for mit barn var kommet sig. Jeg havde registreret mig på forhånd, men der var stadig mange forkølede børn i venteværelset, og jeg ville gerne hjælpe dem lidt, så jeg lod nogle få komme foran mig. Der var en kvinde med tre døtre. Pigerne lignede hinanden meget og spurgte konstant deres mor, hvornår de skulle hjem. Kvinden var tydeligvis presset og kom uden en tidsbestilling, håbende på at kunne snige sig ind, og jeg tilbød hende at gå foran mig.
De andre i køen var ikke tilfredse. Mødrene brummede utilfreds, men der sad også to fædre med deres sønner, der, ud fra det jeg hørte, var venner. De blev hurtigt enige og begyndte at kritisere mig for at springe min plads over, for alle var jo travle.
“Det er jo hele pointen med digital tidsbestilling, unge frue! Hvis du lader andre gå før dig, så bliver du tre timer forsinket til din egen tid!”
Nu begyndte kvinderne at give mændene ret, brokke sig over min adfærd og påpegede, at jeg havde mistet min tid og burde gå bagerst i køen
Jeg forstår, at alle har travlt, og lægehuset er ikke stedet, man ønsker at tilbringe flere timer, men nogle gange må man have lidt empati og prøve at sætte sig i andres sted. Hvad nu, hvis en af dem engang selv står og har brug for at komme til lægen hurtigt, og ingen lader dem komme foran? Det må være op til den enkelte, om man vil lade nogen komme før sig eller ej. Jeg blev bare endnu engang bekræftet i, at hvis jeg ikke havde givet den mor plads foran mig, ville ingen have gjort det.
Hvad synes I? Er det i orden at lade nogen komme foran i køen på lægehuset, eller mener I, at alle bør følge deres bookede tid, så det hele bliver mere organiseret? Måske handler det bare om at vise lidt medmenneskelighed og huske, at vi alle kan få brug for andre engang.
