Du ved, jeg sad lige og snakkede med min kone om, at min mor simpelthen ikke vil hjælpe med lille Robert. Hun sagde nærmest: “Du kan ikke tvinge mig til at passe dit barn, og jeg skal ikke gå glip af min aften med veninderne på grund af mit barnebarn. Det var dig der fik ham, nu må du tage ansvar og regne med dine egne kræfter.”
Ærligt, jeg tror hun var i dårligt humør over noget helt andet, for hun var virkelig grov. Min mor er jo ikke kun pensionist; hun arbejder stadig lidt ved siden af, så det er måske rimeligt nok, at hun gerne vil have tid til sig selv og ikke altid vil involveres. Men min kone blev faktisk ked af det hun synes det er mærkelig, at det altid er hendes forældre, der skal krydse hele København for at hente eller sidde med Robert, mens min mor aldrig tilbyder det. Det føles lidt uretfærdigt, synes hun.
Men hvad skal jeg gøre, tvinge min mor? Hun glemmer jo, at da jeg var barn, blev jeg altid efterladt hos mormor, for min mor arbejdede meget. Min far var aldrig en del af billedet han drak for meget og interesserede sig ikke for familien. Så måske er min mor lidt modvillig overfor mænd generelt, men det burde jo ikke gå ud over hendes barnebarn. Jeg har aldrig gjort hende noget ondt tværtimod, alt hvad jeg gør er for hende. Det ville være så rart, hvis hun bare en gang imellem gad hjælpe lidt, sidde med Robert, bare holde øje med ham og give ham en rugbrødsmad. Han er så stille og nem, kræver ikke noget særligt. Men hun vil ikke engang prøve.
Hvordan kan jeg få hende til at hjælpe, uden at det ender med endnu en skideballe? Jeg vil jo bare gerne have lidt støtte, ikke konstant være afhængig af svigerforældrene…
