Min kones ting stod ved døren
Hvordan skal det nu være? Frida Arensson tog et skridt tilbage. Har du overhovedet tænkt på mig? Hvad med mit privatliv?
Mor, mumlede Alma med et skævt smil. Du er jo fyldt 50! Hvilket privatliv snakker du om?
Det helt almindelige privatliv! svarede Frida irriteret. Jeg siger ikke, jeg har en beundrer, men jeg vil leve, som jeg har lyst til! Det har jeg ret til!
Ingen tager de rettigheder fra dig! sagde Alma.
Selvfølgelig! udbrød Frida. Enten lever jeg på mine egne vilkår, eller så forventes det, at jeg passer dit barn!
Hvilken slags liv får jeg så? Det er jo stadig et barn! Han kræver opmærksomhed, omsorg, kærlighed! Og jeg kunne godt tænke mig at nyde livet, mens jeg stadig har kræfter!
Jamen, nyd livet! Hvem forhindrer dig? sagde Alma og trak på skuldrene.
Er det en joke? spurgte Frida forbavset. Hvordan kan man nyde livet, når man skal passe dit barn?
Og det er faktisk også dit barnebarn! sagde Alma bestemt.
Jeg afviser ikke mit barnebarn, indrømmede Frida. Kom forbi en gang om måneden, så skal jeg sørge for, at han får kanelboller!
Men det, du foreslår, er mere end jeg kan klare!
Jeg var færdig med at opdrage dig! Skal jeg nu også passe dit barn?
Hvad foreslår du så? Alma stillede sig med armene over kors. Skal jeg sende ham på børnehjem, når hans mormor er i live?
Præcis, jeg lever stadig! Frida hævede pegefingeren. Jeg lever! Og jeg vil leve mit eget liv, ikke det, du foreslår!
Alma sukkede dybt, før hun forsøgte at bevare roen.
Mor, du blev fyret fra bureauet
Jeg blev skåret bort! rettede Frida hendes datter.
Okay, skåret bort, sagde Alma. Men nu arbejder du som pedel på skolen! Og du gør også rent dér.
Og hvad så? udbrød Frida. Ethvert arbejde er ærefuldt!
Du er uddannet arkitekt med erfaring, og nu tjekker du adgangskort og vasker gulve Alma rystede på hovedet. Og det for sølle tyvefem tusinde kroner om måneden!
Jeg har lidt opsparing, sagde Frida stædigt.
Som snart er brugt op, bemærkede Alma. Jeg foreslår, at du dropper jobbet og begynder at tage dig af Gustav!
Jeg betaler både for ham og dig!
Vil du ansætte din egen mor som barnepige? spurgte Frida spidst.
Det er da bedre end at svinge moppen på skolen! Alma mødte morens blik. Det er jo dit barnebarn!
Egentlig var tilbuddet ikke dårligt. Frida var nok allerede indstillet på det, men hun ville have Alma til at forstå prisen.
Hvorfor vil du ikke selv opdrage din søn? Du har jo råd! Frida lænede hovedet til siden og smilede snedigt. Sæt ham da på en privatskole!
Alma pressede læberne sammen. Det samme spørgsmål havde hun stillet sin mand. Men
Anders siger, han ikke vil have noget med min søn at gøre. Han vil kun have mig!
Uden det var svært at sige, men Alma tog sig sammen, uden bagage! Han betaler kun til Gustav! Ikke andet!
Kunne du ikke finde en ordentlig mand? fnøs Frida.
Hvis du mener én som min ex-mand, så hellere være uden sagde Alma. Anders er fin! Han interesserer sig for mig, og jeg for ham. Det gør alle glade.
Ja, nikkede Frida indforstået. Med undtagelse af, at en mor lægger sit barn til side, fordi det forstyrrer hendes nye mand!
Tung stilhed, blik ned på gulvet.
Alma, jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan lade sig gøre Frida gned sine tindinger. Jeres familie er lidt sær.
Ja, sådan er det sagde Alma. Mænd vil sjældent have andres børn. Her er det noget specielt
Det er svært at indrømme sine fejl. Endnu sværere, når man har bildt sig ind, at det slet ikke var en fejl.
Sådan var det for Alma med sin første mand. Til det sidste troede hun, han ville tage sig sammen, blive voksen, indse sit ansvar. At han ville være mand, ægtemand og far!
Men Mikkel, med al sin charme og skarpsindighed, forblev bare en dreng. Han ville ikke tage voksenlivet på sig.
Han ville feste, gå på klubber, more sig. Han tjente kun nok til sine egne fornøjelser og det brugte han penge på.
Uanset hvor meget Alma sagde, at hun var på barsel og han skulle være forsørger, svarede han:
Det er ikke sådan længere! Ligestilling! Du har fået et barn, det må du selv tage dig af!
Så du er bare donor? udbrød Alma vredt.
Jeg er far! Men jeg vil ikke ødelægge mit liv, fordi du fik en søn! grinede Mikkel. Når han bliver ældre, tager jeg ham med. Men nu forstår jeg slet ikke, hvad han skal til!
Alma burde have søgt børnepenge. Selv uden skilsmisse. Men hun ventede stadig på, at han skulle komme til fornuft.
Da barslen var slut, måtte Alma erkende sin fejl. Det blev første skridt til at rette op på den.
En nat, mens Mikkel var ude med venner, fandt han sine ting ved døren og en seddel:
»Jeg søger skilsmisse! Låsen er skiftet! Farvel!«
Skilsmissen blev gennemført, børnepenge tilkendt, men Alma fik aldrig noget. Mikkel gik under radaren.
Det gjorde det endnu værre.
Jeg anede ikke, hvor rådden han var! klagede hun til venner og til Frida.
Men ikke meget lettede. Alma var nok ikke skarp til at gennemskue folk. Alle sukkede, men ingen rakte en hjælpende hånd.
Mor heller ikke. Hun sagde blot:
Jeg sagde det jo! Du lod dig rive med af kærlighed hvad fik du ud af det?
Frida var ikke helt så hård; men hun var blevet skåret bort i bureauet. Hun havde arbejdet hele livet som arkitekt, men så kom en ny chef, og han ville forny og modernisere.
Kort fortalt han fyrede alle over 45. Satset på unge og nye idéer.
Frida havde det svært efter fyringen. Kun job på skolen som pedel.
Alma havde aldrig forventet hjælp. Nu var illusionerne væk. Nu måtte hun og Gustav klare sig selv.
Man siger modgang gør stærk. Alma var ikke bange for at tage en omgang til, når livet bød på det. Hun gik direkte fra gymnasiet ud i voksenlivet. Derfor valgte hun måske også galt, da hun giftede sig.
Men det er fortid, fremtiden skulle bygges.
Havde Alma valgt en mere lukrativ uddannelse, var alt blevet nemmere.
Hun var uddannet sygeplejerske, men havde job som massør og instruktør i et fitnesscenter. Herfra gik hun på barsel og vendte tilbage.
Hvis hun ikke havde haft massage-arbejde på barslen
Efter fødsel og barsel skulle hun finde sig selv igen. Hun startede som massør, ikke instruktør.
Alma, du kan jo ikke sælge træningstimer lige nu! sagde chefen. Massør kræver mindre.
Det ved jeg sagde Alma.
Men du får lov at træne selv, var eneste kompromis.
Gustav måtte på døgnvuggestue. Alma hentede ham så ofte hun kunne, men havde ofte sene klienter.
Et år var hun bare massør, men hun arbejdede på igen at blive instruktør.
Instruktør-massør løn var væsentligt bedre. Pengene var kneben.
Lejen på lejligheden slugte det meste. Gustav og egne behov det var altid stramt.
Chefen tøvede, Alma ville bare i gang med livet.
Hvilke principper var hun klar til at ofre? Flere og flere hver dag. Hun var endnu ikke uden skrupler, men tiden kunne vise noget andet.
Alma begyndte at overbevise klienter om ekstra kurser. Hun var villig til at tilbyde privat arbejde uden for klubben.
Det var egentlig forbudt, men hun fik hele beløbet i stedet for bare tredive procent.
»Mon jeg slipper?« tænkte hun, hvis hun blev opdaget. Om ikke, så skulle hun åbne eget massage-klinik. Men det var også besværligt.
Hun var så optaget af sine tanker, at hun ikke lagde mærke til manden, som nærmede sig i klubbens café.
Undskyld mig, gentog han. Må jeg forstyrre dig?
Ja, hvem er du? Alma løftede hovedet.
Det kunne være en klient. Man skulle være venlig i klubben.
Takket være dig har jeg lavet en god forretning sagde han. Jeg har et forslag!
Anders, introducerede han sig. Han tilbød Alma at følge ham til møder og distrahere hans forhandlere, så de ikke læste kontrakter for nøje.
Du er så smuk, de må jo stirre på dig i stedet! grinede han.
Alma skulle være hans ledsager og kone, så det så naturligt ud.
Alma spurgte om ægteskabet ville være ægte.
Anders lo:
Hvis der var følelser og ikke bare en kontrakt, ville jeg være glad! Kærlighed kan jeg ikke love, men begejstring føler jeg.
Du er dygtig til samtale du kunne blive min partner, ikke bare en pyntedukke!
Anders gav kun to dages betænkningstid. I de to dage overvejede Alma at gå over endnu en princip-grænse.
Hvis Anders tog sig af hende og Gustav, så var det ikke så slemt.
Men hun sagde intet om sin søn. Kun tre dage til bryllup, tre dages kaos.
Først, efter den første intense nat, fortalte hun Anders om Gustav.
Hans reaktion overraskede hende.
Nej! Ingen børn! Slet ikke fremmede! sagde han.
Hvad skal jeg så gøre? spurgte Alma.
Det har ikke noget med mig at gøre! sagde Anders hårdt. Du er nu min kone, alle ved det.
Men du må ikke nævne barnet for mine venner! Han kommer ikke i mit hjem, jeg vil ikke engang møde ham!
Og jeg insisterer på, at du heller ikke bliver set med ham!
Det eneste, jeg tilbyder, er at betale hundrede tusind kroner om måneden til en, der kan tage sig af ham.
En barnepige eller én, du stoler på!
Alma kunne ikke tro, hvad hun hørte.
»Skal jeg også tage det skridt?«
Hun havde allerede taget mange.
Du har en uge til at løse det! Ellers Anders rystede på hovedet bliver det skidt!
Jeg forstår svarede Alma.
Hun begyndte at pakke, for at tage til Frida, hvor Gustav havde været under bryllupsforberedelserne.
***
Du har solgt dig selv, og nu vil du købe mig! råbte Frida.
Mor, brug hovedet! Alma råbte tilbage. Anders vil forsørge os, både Gustav og dig.
Jeg skal leve af mit udseende, du skal passe barnebarnet! Alma rystede med hænderne. Opdrage og passe på ham!
Hvor ellers får du løn for det? Det er jo dit eget barnebarn!
Det er ulækkert svarede Frida.
Det er livet! Men vi får det let. Det er en gylden mulighed det må man tage!
Ja, kommercielt projekt Frida sukkede. Tag til din mand! Opfyld din del af projektet!
Vi klarer det.
Nogen siger, denne historie er beskidt. Måske. Men det er ikke enden…
Personligt har jeg lært, at livet nogle gange kræver kompromiser, og at principper ikke er fast grund, men flydende. Man må tilgive sig selv, hvis ens valg ikke var perfekte. Det vigtigste er modet til at tage næste skridt, selv når verden føles forkert.
