Jeg fatter simpelthen aldrig, hvor det kommer fra det her børns grusomhed. Man skulle tro, at børn kommer til verden helt uskyldige, og selvom livet selvfølgelig gør dem lidt hårdere med tiden, hvordan kan de allerede være så modbydelige, når de starter i skole?
Jeg har altid været engelsklærer, faktisk hele mit arbejdsliv. Jeg har undervist mange klasser fra femte til ottende, så jeg har mødt utallige børn gennem årene. Der har været skønne elever, men også rigtige bøller og dem, der altid ender som mobbeofre. De er bare altid så forsvarsløse, og af en eller anden grund ender hele klassen med at gå efter dem som om de prøver at kvæle dem socialt.
I min klasse var der også en dreng, som ingen rigtig kunne lide fra starten. Han hed Mikkel. Helt almindelig, faktisk ret pæn, men han havde lidt ekstra på sidebenene, og det var det første, de andre drillede ham med. Bagefter gik de over til, at han spurgte for mange spørgsmål i timen (og i frikvarteret). Han prøvede virkelig at gøre det godt i skolen, men det kneb nogle gange, og børnene ydmygede ham så meget, at han til sidst skjulte sig for at slippe for kantinen alene. Så sad han istedet ved lærernes bord sammen med mig og nogle kolleger.
At snakke med børn i den alder virker lidt håbløst de har bare ikke styr på sig selv. Men efterhånden, som årene gik, blev Mikkel behandlet lidt bedre. Da de nåede til ottende klasse og indså, at det hele snart var slut, blev stemningen også mere afslappet; de gik op i karakterer og prøver, og der bredte sig en slags våbenhvile i klassen. Men stadig, nu og da, var der nogen der gik målrettet efter Mikkel, især Freja. Hun var konstant efter folk. En dag rev hun Mikkels jakke itu og truede ham med ikke at sige noget til hans forældre. Det skulle han så heller ikke jeg tog selv affære, skrev til hendes forældre og bad Freja undskylde og sy jakken sammen igen.
Efter den episode blev hun endnu mere ubehagelig over for Mikkel, men hun turde ikke rigtig gå direkte efter ham længere.
Og så børnene gik videre fra skolen og kom ud i vidt forskellige retninger.
Der er gået rigtig mange år siden, men jeg har stadig kontakt med nogle af mine gamle elever på Facebook og Instagram. For ikke så længe siden faldt jeg over et bryllupsbillede af Mikkel og Freja. Jeg blev så paf de gamle klassekammerater var endda inviteret.
Man undrer sig jo virkelig: Hvordan sker sådan noget? Freja kunne ikke udstå Mikkel dengang, og han var decideret bange for hende og nu er de gift!
Livet er altså uforudsigeligt! Før var de uvenner som børn, og så vender det hele på hovedet senere i livet. Jeg er virkelig glad for dem og stadig overrasket. Når jeg i dag ser børn slåes og blive uvenner i klassen, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om noget lignende kunne ske med dem eller om det bare er Mikkel og Freja, der er et helt særligt tilfælde.
