10. marts
Jeg har nu været gift i ti år. Min mand og jeg bor sammen i en toværelses lejlighed på Amager, som vi købte med realkreditlån. Betalingerne klarer vi måned for måned, og vi forsøger stadig at få helt styr på økonomien, før vi vover os ud i at få børn. Begge vil vi gerne være sikre på, at vi står solidt på benene først.
Jeg har en bror, Jakob. Han er også gift. De bor i en lille etværelses i Valby. Jakob knokler og har to jobs, mens hans kone, Birgitte, ikke arbejder. Hun får bare børn det ene efter det andet. De har allerede tre, og hun er gravid med deres fjerde og snakker højt om at ville have en femte. Oven i børnene har de også lånt penge til alt muligt nye møbler, fladskærm, vaskemaskine – listen er lang.
Min mand og jeg hjælper dem ofte. Nogle gange sender vi penge, andre gange kommer vi forbi med mad. Ærligt talt virker Birgitte til tider lidt fræk hun kræver bare ting, i stedet for pænt at spørge.
Så bliver jeg nødt til at sige fra og får hende ned på jorden igen. Hun og Jakob bliver naturligvis fornærmede, men efter nogle uger beder de om hjælp igen.
En dag sidder vi i vores stue, og Birgitte udbryder: “I har jo ingen børn, men vi får snart fire I burde give os jeres lejlighed!”
Jeg blev fuldstændig mundlam. Hvordan kunne hun tænke sådan? Jeg spurgte: “Hvad mener du?” Birgitte forklarede selvsikkert: “Vi kan leje vores ud, og I kan finde noget at bo i, så kan I betale leje og afdrag for os.”
“Så vi skal både betale jeres realkreditlån og husleje?”
“Ja, præcis. Hvornår kan I flytte ud?”
“Dét er en sindssyg idé. Hvad du har brug for er ikke en større lejlighed, men et mentalt eftersyn. Ud af mit hjem.”
Birgitte stirrede på mig, og hun sagde med kold stemme: “Så går jeg ud og bortaborterer barnet. Det vil være din skyld.” Så gik hun ud af lejligheden. Og ja, hun gjorde alvor af det samme dag, i det skjulte trods hun var tre måneder henne.
Midt om natten kom Jakob rasende på døren og anklagede mig for det hele. Min mand fik ham beroliget og spurgte ind til, hvad der var foregået. Jeg fortalte ham det hele. Min mand greb fat i Jakob, rystede ham et par gange og smed ham ud af vores hjem.
Siden den aften har jeg ikke haft nogen bror.
Mit liv har lært mig, at grænser er nødvendige også over for dem, man holder af. Ellers bliver man selv opslugt.
