Bruden kom fra et beskedent hjem, og brylluppet blev en stor økonomisk belastning for hendes familie. For at kunne købe en smuk kjole måtte de droppe det store festmåltid. Hun kunne selvfølgelig have valgt en billigere kjole, men det var netop denne kjole, hun faldt pladask for.
Jeg husker tydeligt, da jeg prøvede den første gang, og straks vidste: den er min! fortæller hun ofte. Jeg havde været rundt i flere butikker og prøvet masser af kjoler, men da jeg fik denne på, nægtede jeg at tage den af igen. I butikken sagde de, at den var unik og syet i hånden. Kjolen kommer til at koste os en god portion kroner sukkede hendes mor men det er ikke så vigtigt, det vigtigste er, at du er glad og tilfreds.
Efter vielsen flyttede det unge par ind hos gommens forældre. Selvom de nu boede i København, var svigermoren oprindeligt fra samme landsby som bruden, og hun huskede hende som lille pige. Derfor følte bruden sig slet ikke utilpas eller som blandt fremmede.
Hvad har du egentlig tænkt dig at gøre med kjolen? spurgte svigermoren flere gange. Sælg den dog, den fylder bare! Og pengene kan bruges. Jeg tænker over det. Den kan nu godt blive hængende lidt endnu, så kan jeg beslutte senere svarede svigerdatteren. Hendes mor havde sagt, at det bringer uheld at give sin brudekjole videre til en anden, at man skulle passe på ikke at give sin lykke væk. Ingen troede dog rigtig på det, men hun var ikke klar til at lade sin smukke kjole gå.
I begyndelsen troede hun bare, at svigermoren var nysgerrig, men det viste sig, at der var noget mere bag.
Nogle uger senere tog parret på besøg hos hendes egne forældre, og blev der i flere uger. I den periode inviterede gommens niece, som boede i samme lille by, dem til sit bryllup.
Se lige, hun har præcis samme kjole som dig! Du sagde jo, at den var unik, dyr og håndsyet.
Det var en temmelig pinlig situation. Udover hendes mand, prøvede også hendes forældre at få hende til at fortælle, hvordan det kunne gå til. Hun blev meget såret. Hun anede ikke, hvordan en anden brud kunne have præcis samme kjole.
Under festen kom det så langt, at bruden trådte på kanten af kjolen med hælen og rev den op, og spildte rødvin på den. Da festen var slut, var der en stor rød plet midt på kjolen. Bruden beklagede sig:
Jeg har lånt kjolen, den er dyr og håndsyet hvordan skal jeg aflevere den tilbage nu?
Der gik et par måneder, og den uheldige episode med kjolen på brylluppet blev glemt. Kjolen lå stadig og samlede støv i æsken bagest i skabet. Så kom en veninde og prøvede at overtale hende til at låne den smukke kjole til sit eget bryllup og ville gerne betale godt for det. Men så brød helvede løs. Næste morgen på arbejdet smed veninden æsken på hendes bord og sagde:
Det er da pinligt, at tage så mange penge for sådan noget lort tog sine penge tilbage og fortalte alle kollegerne, at hun var snydt og at jeg ville narre hende.
Da hun åbnede æsken og fandt kjolen, blev hun målløs. Kjolen var revet i kanten, og der var en stor rød plet midt på.
Endelig gik det op for hende. Hun ringede til sin mands niece. Det var præcis som hun havde mistænkt. Svigermoren havde taget kjolen med til niecen, solgt den som om den kom fra en butik, og havde taget betaling for at leje den. Efter brylluppet havde svigermoren sagt til niecen:
Bare rolig, jeg snakker med dem, de tager den nok retur. Det koster dog ekstra.
Hun var rystet over svigermorens frækhed. Endnu værre var det, at hendes mand støttede sin mor i situationen. Det blev afgørende for hende.
Jamen hvad så? Du ville alligevel bare lade kjolen ligge i æsken. Mor udnyttede bare mulighederne, som man siger: Man må kunne sno sig, hvis man vil frem!
Samme aften pakkede hun sine ting og flyttede hjem til sine egne forældre. Hun kunne ikke leve med, hvordan hun blev behandlet og var dybt skuffet over den dobbeltmoralske og egoistiske familie.
Men da hun blev gift anden gang, købte hun en endnu flottere kjole og den har hun stadig! Begyndte hun at tro på overtro? Nej. Men denne oplevelse åbnede hendes øjne for, hvilken grådig og falsk familie hun var kommet ind i.
Tror du på bryllupsomen?
