Min kæreste (34 år) nægtede simpelthen at købe ind til hjemmet og brugte hele sin løn udelukkende på eksklusiv kosmetik
Vi flyttede sammen efter fire måneder med romantiske middage og lange gåture langs søerne i København. Dengang havde jeg en fornuftig stilling, lejede en rummelig lejlighed på Østerbro og syntes ikke, det gjorde noget, at jeg tog mig af de fleste udgifter. Freja arbejdede som receptionist i en privat klinik og tjente faktisk rimelig godt, så jeg troede naivt, at vores økonomi ville blive et fælles fundament for fremtiden. Men allerede efter et par uger begyndte jeg at bemærke nogle underlige ting.
Hver dag, når jeg kom hjem fra arbejde, var køleskabet helt tomt. Jeg kiggede i skabe og fandt kun en pakke havregryn og to poser te. Til gengæld stod der dagligt nye gyldne æsker og flasker med mystiske navne på hendes toilette i soveværelset nogle af dem havde samme pris, som hvad jeg brugte på mad i en hel uge.
En aften kom jeg hjem, virkelig sulten og godt frustreret.
Freja, hvorfor er der igen ingenting at spise herhjemme? Jeg bad dig jo gå i Netto, mens jeg var på arbejde, sagde jeg, mens jeg ledte efter noget spiseligt i køkkenet.
Hun vendte sig ikke engang stod bare der og klappede noget fancy serum ind i kindbenene.
Rune, jeg var lige et smut inde forbi Magasin, for de havde en ny kollektion cremer med ægte guld i. Du ved, hvor vigtigt det er for mig at holde huden ung. Min løn røg på hele kuren, så den er væk nu, svarede hun helt roligt.
Hør nu, du brugte hele din løn på cremer velvidende, at vi ikke engang har til morgenmad i morgen? Vi blev enige om, at de daglige udgifter deltager vi altså begge i, bare delvist, sagde jeg, mens irritationen voksede indeni.
Freja kiggede endelig op uden det mindste gran af skyld, kun et forundret blik.
Du er jo manden, Rune. At sørge for mad på bordet og betale regninger er din opgave. Mine penge skal jeg bruge på, at du kan være stolt af at have en smuk kvinde ved din side. Hvis jeg dropper luksus og køber discount, bliver jeg jo bare en grå mus. Det vil du vel ikke have?
Jeg prøvede at forklare hende, at parforhold handler om at bakke hinanden op og ikke bare køre solo. Men alle mine argumenter prellede af på hendes urokkelige selvsikkerhed. I hendes verden kom varerne af sig selv i hjemmet, og regninger blev betalt af en usynlig kraft, som kun havde adresse i min pengepung.
Det endegyldige punktum kom sidst på måneden. Jeg havde lagt lidt til side til service af min cykel samt sat penge af til næste måneds husleje, men så opdagede jeg, at Freja havde taget mit Dankort, som jeg havde ladet ligge hjemme, og brugt det på en eller anden eksotisk skønhedsbehandling hos kosmetologen.
Hvorfor gjorde du det uden at spørge? Vi skal betale husleje om to dage! sagde jeg uden at skjule min frustration.
Der var tilbud kun dén dag! Jeg gjorde det jo for din skyld, så min hud kan stråle. Du minder mig om en fedtet købmand, der tæller hver en krone, jeg bruger på min skønhed. En rigtig mand ville aldrig bebrejde sin kvinde sådanne udgifter! svarede hun og lagde læbestift, der alene kostede, hvad en familie i provinsen kunne spise for i flere dage.
I det øjeblik gik det op for mig, at jeg ikke boede med en partner, men med en smuk og meget dyr snylter. Hun så ikke et menneske i mig, men en bankkonto, der skulle finansiere hendes evige make-over. Jeg samlede bare hendes tasker og stillede dem ud i opgangen. Hun råbte og skreg, kaldte mig fattigrøv og påstod, jeg havde ødelagt hendes liv hun skulle nok finde en, der værdsatte hende rigtigt, sagde hun.
Da døren lukkede bag hende, mærkede jeg for første gang i flere måneder en befriende ro. Pludselig smagte en ganske almindelig omelet spist i fred tusind gange bedre end at sidde overfor eksklusiv skønhed, som man hver dag får ublu regninger for. Nu ved jeg: Hvis en kvinde på 34 mener, hendes løn kun skal bruges på cremer, og mad nærmest falder ned fra himlen, så er der intet at komme efter.
Freja og mit eksempel er et tydeligt billede på den økonomiske umodenhed, mange desværre forveksler med femininitet.
Freja var 34 år og havde aldrig lært at kende forskel på egne lyster og fælles behov. Hendes adfærd vidner om dybt egoistisk og udnyttende indstilling til sin kæreste, og hun brugte sit udseende som valuta bare hendes tilstedeværelse i mit liv var, mente hun, mere end betaling nok for alle materielle goder.
Sådan et syn på forhold opstår typisk, hvis opvæksten eller samfundet i dag ofte Instagram og TikTok har fortalt en pige, at hun er pynt og manden en forsørger uden ret til egne ønsker. Freja magtede ikke at vise reel omsorg, for for hende var kærlighed en transaktion. Da hun stjal mine penge, trådte hun ikke bare over økonomiske, men også moralske grænser og viste ingen respekt for mit arbejde.
Min beslutning var benhård, men nødvendig. Havde jeg fortsat med at finansiere hendes vaner, var jeg hurtigt gået helt ned både følelsesmæssigt og økonomisk. Man taber sig selv, når man kun skal fungere ikke leves som partner. Bruddet var eneste vej tilbage til mening og styring i mit eget liv.
Modne forhold bygges på aftaler og fælles forståelse for ansvar. Uden det bliver al skønhed til en tung lænke, der langsomt ødelægger alt omkring sig.
