Mads vidste ikke, at jeg er 40 år gammel, da vi begyndte at se hinanden. Ærligt talt troede jeg, at det ville blive et hurtigt forhold, men nu er vi nået meget længere. Vi har besluttet at blive gift og flytte sammen. Men der er et “men” Mads vil virkelig gerne have et barn, sukker Mette.
Mads er 43. Han har været gift to gange før, men har ingen børn. Det første ægteskab var en fejltagelse han og hans daværende kone boede sammen i kun et par måneder. De indså hurtigt, at de ikke elskede hinanden og gik hver til sit, uden drama.
Anden gang gik Mads på rådhuset som 26-årig. Hans nye hustru havde allerede et barn. De levede sammen i ni år. Mads opfostrede barnet som sit eget og sørgede for dem begge, men hans kone ønskede ikke et fælles barn.
Hun var bange for, at Mads ville forlade hende, ligesom hendes tidligere mand havde gjort. Hvad skulle hun så gøre med to børn?
Efter skilsmissen havde hun det økonomisk svært, fordi hun sad med eksmandens gæld, og før hendes søns fødsel virkede den første mand som den perfekte fyr.
Derfor ramte Mads forsikringer ikke hendes hjerte. Hun trak tiden ud og lagde emnet på hylden. Kort fortalt: de blev skilt.
Bagefter mødte han Mette. Han blev forelsket som aldrig før og ville gøre alt for hende. Men sagen er, at Mette heller ikke vil have børn.
Hun føler, at toget er kørt. Hun ser bestemt ikke ud til at være 40, men hun mener ikke, at hendes krop er egnet til graviditet. Mads fandt først for nylig ud af, at Mette er lige så gammel som ham han troede maks, hun var 35.
Hendes friske udseende skyldes et frit og bekymringsløst liv med et barn ville alt ændre sig.
Mette er bekymret for at miste sin tiltrækning efter en fødsel. Hun er heller ikke klar på søvnløse nætter og alt det bøvl, der følger med. Hun har aldrig drømt om at blive mor, og nu slet ikke. Hun har mange bekymringer og vil ikke engang høre tale om at få børn.
Alligevel er hun bange for at miste Mads, for hun elsker ham virkelig. Hun har aldrig før kæmpet så meget for en mand, og hun ønsker ikke at give slip. Hun ville ikke lyve for ham, så hun har fortalt ham direkte, at hun ikke ønsker børn.
Mads har fundet på en løsning! Han foreslog, at han kunne få et barn med en anden kvinde, altså naturligt, og så ville kvinden selv opdrage barnet. Han ville selvfølgelig hjælpe økonomisk og være en del af barnets liv. Der er jo kvinder, der ønsker at få børn uden en mand det ville sikkert kunne lade sig gøre. Desuden har Mads penge nok, så barnet ville ikke mangle noget, forklarer Mette.
Hvad synes I om sådan en løsning? Ville I acceptere, hvis jeres mand ville have et barn med en anden, mens I selv var gift? Og her er det altså ikke surrogatmoderskab, men på helt almindelig vis
Men vi er jo voksne, så vi må finde et kompromis i sådan en situation. Så kan både Mette og Mads måske blive glade. Hvad tænker I?
