Jeg har boet i mit hus i over tyve år, og min nabo næsten lige så længe. Han begyndte først at bygge, da vi netop var ved at gøre huset færdigt. Derfor kender vi hinanden ret godt, har ofte snakket sammen og endda besøgt hinanden indimellem. Alligevel har vi aldrig været rigtig tætte venner.
Sidste vinter flyttede jeg midlertidigt ind hos min datter, da det var svært at klare hverdagen alene i huset. Da foråret kom, og det blev varmere, planlagde jeg at vende tilbage.
Jeg kom hjem sidst i april, da sneen var smeltet helt væk. Huset var i fin stand. Jeg gik straks i gang med haven foran huset og køkkenhaven. Jeg ryddede alt op foran, plantede blomster, satte hindbærbuske og bandt æbletræet op. I køkkenhaven lagde jeg et par kartofler, men fokuserede mest på små grøntsager, bær og frugt.
Jeg har to små drivhuse, der er op til hoftehøjde. Her plantede jeg agurker og peberfrugter, og i det tredje drivhus satte jeg tomater.
I bedene plantede jeg jordbær, gulerødder, løg og dild. Langs hegnet, der støder op til naboen, voksede solbær- og stikkelsbærbuske. Sådan en aktivitet gik ikke ubemærket hen. Stadig kunne det være udfordrende blot at bære en spand vand ud til badet, så af og til tog min datter mig med ind til byen. Om sommeren sendte hun mig en måned til rekreation på et kursted.
Efterhånden fik jeg det meget bedre og var tilbage i mit eget hjem igen. Da jeg gik ud på grunden, opdagede jeg, at vores træhegn var brudt på en måde, så man nemt kunne gå direkte fra naboens side ind i mit køkkenhaveareal.
Det var tydeligt, at naboen havde brugt mine drivhuse, vandfade og nogle af mine bede. Han havde end ikke ringet for at spørge, om det var i orden selvom han har mit nummer.
Naturligvis var jeg ikke begejstret for det. Jeg spurgte ham, hvorfor hegnet var gået i stykker. Han indrømmede roligt, at det var nemmere sådan, så kunne han blandt andet bruge mine drivhuse og bede. Jeg gav udtryk for min utilfredshed, hvilket han også tog ganske roligt. Jeg sagde til ham, at jeg ikke bryder mig om, at nogen går og passer mit grønne område uden tilladelse.
Jeg bad ham sætte det ødelagte hegn i stand igen, så det stod snorlige. Og jeg nævnte, at det ville være rimeligt, hvis han delte lidt af høsten med mig. Det handlede ikke om, at jeg absolut behøvede en spand agurker, men jeg ville lære ham, at man skal spørge om lov først.
I Danmark sætter vi pris på både fællesskab og respekt for hinandens grænser. Denne oplevelse mindede mig om, at god naboskab bygger på både hjælpsomhed og ærlighed men også på at vi husker at respektere hinandens grænser. Verden bliver altid lidt bedre, når vi taler sammen og deler med hinanden.
