Min datter er lige blevet gift. Med en god, hårdtarbejdende mand. Familien virker fornuftig. Hans mor er beskeden og arbejder som sygeplejerske på en lokal klinik. Han tjener godt. De har alt, hvad de skal bruge derhjemme.
Foruden min datters mand har hans forældre et par yngre børn. Siden brylluppet har de ikke besøgt os ude på landet. Vi har til gengæld været over hos dem flere gange, både til fødselsdag og nytår.
Vi bor lige uden for byen, i vores eget hus med have. For nylig sagde svigerfamilien, at de ville komme med børnene og lære os bedre at kende, mens børnene kunne lege ude i haven. Ærligt talt var vi ikke så begejstrede, for haven kræver meget arbejde nu, og vi er midt i sæsonen. Men det var svært at undgå, så selvfølgelig sagde vi ja.
Vi lod dem få deres eget værelse. Hele morgenen løb jeg frem og tilbage i køkkenet uden pause. De havde stor appetit, og børnene spiste også godt igennem. Svigermoren var stille og beskeden, men hun hjalp ikke rigtig til. Hun sad og læste magasiner hele tiden. Deres børn plukkede alle mine æbler; det kunne jeg sådan set acceptere, hvis bare de havde spist dem. Men nej, de tog et bid, smed resten væk og kravlede op for at hente flere.
Svigeren viste sig at være glad for en øl.
Jeg håber virkelig, at de ikke kommer forbi foreløbigt. Og for resten, jeg kom i tanke om, at der mangler nogle værktøjer fra min mands værksted efter deres besøg. Og i køkkenet mangler der også nogle ting.
Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Der har ikke været andre her, som kunne have taget det hele.
Hvis de får lyst til at komme igen, må jeg finde på en undskyldning for ikke at have tid.
