Min arbejdsløse søster sendte konstant sin søn over til mig. Til sidst besluttede jeg mig for at sige sandheden direkte til hende.

Min søster blev gift for fire år siden. Nu er hun mor til en treårig dreng, og jeg er hans faster og gudmor. Jeg er 22 år gammel, studerer og arbejder samtidig. Indimellem sker det, at jeg kan more mig med vennerne, men det er sjældent på grund af min travle hverdag. Det er virkelig svært at få alle enderne til at mødes, men jeg gør mit bedste.

Min søster, som er mor til lille Asger, har ingen job. Hun slentrer altid rundt i butikkerne; jeg fatter aldrig helt, hvem hun shopper for. Hendes mand, der hedder Jesper, rejser væk i lange perioder med arbejdet. Asger går i børnehave, og om morgenen afleverer hun ham, hvorefter hun enten sidder hjemme eller drøner rundt i Magasin og Illum i København.

For nylig ringede hun til mig: Hjælp mig! Jeg har fået tid til at få lavet negle. Jeg kan ikke tage Asger med. Jeg sagde ja. Jeg havde alligevel ikke noget på programmet den aften. Efter universitetet gik jeg hen til børnehaven og hentede ham.

En uge senere kom Jesper hjem fra en tjenesterejse. Støt mig, tag Asger! Jesper er hjemme; vi har ikke set hinanden længe, vi vil gerne bare være os to. Jeg kan passe ham, men kun indtil klokken 20:00. Tak, søster!!! Naturligvis kom ingen og hentede ham, uanset hvor meget jeg ringede og skrev. Asger græd og ventede på sin mor og far. De kom først klokken 24. Jeg stod der og så på dem. De var glade, de måtte have haft en festlig aften.

Men mærkeligt nok sluttede det ikke der; tre dage senere ringede de igen. De skulle fejre min søsters fødselsdag. Men de ville ikke tage Asger med. Jeg er rigtig glad på jeres vegne, men jeg har også mit eget liv. Det er dig, der er hans mor, ikke mig. Du ved, jeg har både studie og job. Det er din søn, og til festen er der alligevel flere børn, så tag ham med. Hun blev fornærmet, så jeg ringede til vores mor. Hun tog affære med ord. Min søster sidder hjemme og vil have andre til at tage sig af hendes barn. Det hele føltes som at svæve rundt i København, hvor tiden slørede sammen, og alle talte i gådefulde vendinger, som en viskende brise der blandede sig med duften af kaffe fra caféerne.

Rate article
Add a comment

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!:

seventeen − 8 =

Min arbejdsløse søster sendte konstant sin søn over til mig. Til sidst besluttede jeg mig for at sige sandheden direkte til hende.
Jeg skulle til at giftes, men forelskede mig i hans bror! Hvordan får jeg ryddet op i dette rod?