Præcis klokken to om eftermiddagen stod Frida foran sine forældres røde murstensvilla nord for Aarhus.
Åh, Fridse! udbrød hendes mor og greb hende i et varmt knus.
Endelig nu kom du da! brummede faderen, Erik. Kom nu ind og spis.
Frida fulgte efter sine forældre ind i det lune, tæppebelagte køkken og undrede sig over, hvorfor Erik egentlig havde ønsket at se hende. Hvad havde han nu at sige? Det var sikkert igen noget fjollet eller et umotiveret råd.
Alle satte sig om langbordet, hvor moren straks begyndte at øse kartofler og stegt flæsk op. Bestikkets klirren lød tungt i stilheden. Af og til bad faderen om saltet eller peberen.
Hvorfor spiser du så lidt? spurgte Erik og kastede et strengt blik på Frida. Moren her har gjort sig umage for din skyld!
Erik indskød Fridas mor hurtigt.
Hvad, Kirsten? Man må da godt sige det hun har slidt over kødgryderne.
Nu, Erik, sagde Kirsten med et blik, der betød, at han skulle lade det ligge.
Frida sukkede indvendigt og krympede sig lidt. Der var intet værre, end når faderens kritik ramte hende eller andre. Så viste hun, at han var sur eller nervøs.
“Hvad vil han dog sige til mig denne gang?”
Mor, det smager virkelig godt, sagde Frida og smilede svagt. Må jeg få lidt med hjem?
Selvfølgelig, skat.
Maden gled igen ned i tavshed, kun afbrudt af lyden fra Erik, der sleb gaflen mod tallerkenen.
Efter femten minutter skubbede han tallerkenen fra sig og sagde til Frida, uden at se på hende:
Jeg er i arbejdsværelset. Kom ind til mig om lidt.
Så rejste han sig og gik.
Frida fór straks hen til sin mor.
Mor, hvad tror du, han vil snakke med mig om?
Kirsten trak på skuldrene.
Jeg ved det ikke, min pige. Er der noget galt?
Nej. Alt er fint jeg arbejder bare, Frida forsøgte at smile.
Måske giver han dig et job hos sig? forsøgte moren forsigtigt.
Hold op, mor. Han mener jo, at jeg ikke duer til noget som helst, Frida sukkede. Nå, jeg går ind til ham nu. Jeg fortæller dig bagefter, hvad han ville have.
Hun kyssede Kirsten på kinden og forlod køkkenet.
—————
Frida bankede forsigtigt på døren til Eriks kontor.
“Hvorfor altid kontoret? Hvorfor ikke udenfor eller i haven? Nej, det skal være bag lukkede døre! På gulvtæppet, som om jeg skal til eksamen!”
Erik stod vendt mod vinduet med hænderne på ryggen.
Pap, sagde Frida dæmpet.
Han drejede sig mod hende, blikket var vurderende.
Hvad tog dig så lang tid?
Frida trak bare på skuldrene og møvede sig tøvende ind.
Eriks stirren gjorde hende utilpas. Tavsheden trak ud, indtil Frida til sidst brød den:
Nå, hvad er der, far?
Vil du virkelig spørge mig, hvad der er? Det burde jeg jo spørge dig om, Frida!
Jeg har det fint, svarede hun hurtigt.
Men jeg har det dårligt!
Han var helt stille i et par sekunder og sagde så:
Hvor længe vil din mor og jeg vente?
Frida var forvirret, hjernen summede. Hun fugtede læberne:
Vente på hvad?
Ikke hvad, men hvem. Børnebørn, Frida. Vi venter på børnebørn!
Frida grinede.
Far, hvilke børnebørn? Jeg har ikke engang en kæreste.
Nemlig! udbrød Erik og smed hænderne ud til siden. Nemlig!
Pludselig gik det op for Frida, hvad snakken skulle handle om Erik ville endnu engang have hende gift.
Jeg har set din Facebook, din Instagram. Det er jo rystende! Du ligner en grå mus. Prøv at se dig selv. Se på din mor hun er feminin, hun fremhæver sin skønhed. Men du
Far, hvordan jeg klæder mig ud, er min sag, begyndte Frida.
Nej! Det er også vores sag. Du er en køn pige, og så gemmer du det væk.
Far!
Ja, hvad? Jeg ved godt, hvad du tror. At jeg bare vil præsentere dig for en eller anden rig mand, ikke? Hvad så hvis jeg vil? Jeg vil have, at du får en god mand og giver os børnebørn, svarede Erik roligt.
Det bestemmer jeg selv! Min privatliv er mit, og jeg vælger selv, hvem og hvornår jeg gifter mig med! Frida mærkede vreden boble.
Frida, vi gav dig det navn i håb om medgang men du stritter imod alt hele tiden, som om jeg kun ønsker dig det dårlige.
Kan vi ikke bare lukke den snak nu?
Frida, hvor gammel er du
Jeg er kun 24! Jeg har ikke travlt med det der, afbrød Frida.
Frida! udbrød Erik frustreret. Hvem skal arve forretningen så?
Mig. Jeg skal nok passe på den.
Dig?! Du er en pige. Kvinder har ikke forstand på virksomhed, Erik gispede nærmest af ophidselse.
Det har jeg faktisk!
Ja, ja, brummede han. Du skulle hellere have taget en kunstuddannelse eller noget journalistik ikke det der!
Jeg valgte, hvad der interesserede mig.
Du er for stille, for pæn du bliver kørt over i det miljø. Du SKAL giftes. Og jeg har
Nej! råbte Frida og skyndte sig ud af kontoret.
—————
Frida rystede over hele kroppen. Hendes fader havde valgt for hende, hvem hun skulle giftes med, kritiserede hendes tøj og mente, at hun var usynlig som en grå mus!
Men han havde ret. Sorte og grå jakkesæt fik hende til at forsvinde. Er det derfor, hun ikke har mødt nogen endnu? Måske skulle hun prøve med noget mere farvestrålende? Nej! Hun rankede ryggen. Hendes kæreste skulle kunne se hende, som hun var uden hun skulle larme sig til opmærksomhed!
—————–
Nå, så kom vores bus endelig! Du er sent på den, Frida. Holdt du for længe for rødt? lød det drillende fra Rikke, der mærkeligt nok sad i receptionen.
Frida skævede til hende.
Meget morsomt, Rikke, mumlede hun.
Jeg kan ikke lade være, du har jo noget med navnet, gabte Rikke.
Frida sendte hende endnu et køligt blik og gik videre.
“Irriterende kvinde,” tænkte Frida. Indtil nu havde ingen gjort grin med hendes navn og nu begyndte hun på det!
Frida, tag dig ikke af hende, hviskede Johanne, hendes kollega, og indhentede hende på vej mod kontoret. Hun er stadig sur over, du sagde nej til hendes bror.
Sagde Rikke noget igen? spurgte en forbipasserende, Sofie. Glem hende. Hun er sur, fordi hun skal sidde i receptionen i dag. Vores Mette er jo syg, og Rikke har jo kun råd til sit tøj, hvis hendes kæreste betaler det. Nu er han væk, og nu bider hun.
—————–
Frida satte sig og startede computeren. Telefonen ringede.
Frida, kom ind til mig, lød det fra hendes chef, Oskar Pedersen.
Arbejdslivets mandag! Næppe var hun trådt ind, før hun blev kaldt op.
Hun gik ned til Oskars kontor.
—————–
Inde på kontoret sad Oskar og en ung fyr.
Hej, Frida. Det her er Jonas, direktørens søn. Jonas, det er Frida virksomhedens bedste sælger. Jonas skal i dag og i morgen følge arbejdet. Vis ham, hvordan vi gør.
Frida betragtede Jonas: endnu en forkælet arving, tænkte hun. Sikkert næste i rækken. Skulle han tage over? Hun holdt sine tanker for sig selv.
—————–
Jonas kedede sig bravt. Det var underholdende at se, hvordan firmaet faktisk blev til penge, men det betød intet for ham. Han ville bare programmere og være i fred. Men hans far insisterede på, at han skulle overtage han havde jo læst på DTU, så far måtte have drømme.
Hvor ville Jonas dog ønske, at han var fri. At hans passion for software måtte fylde.
Se på Nikolaj, der elsker salg. Eller Frida, som engageret fortalte om sine metoder til øget salg, og Josefine, der elskede marketing. Hvad med ham?
Hej Jonas! sagde en blid stemme. Rikke satte sig tæt op ad ham for at vise sin nye trøje.
Hej, Rikke, sagde han og forsøgte at sige det med et smil.
Keder du dig? flirtede hun.
Nej, jeg spiser frokost.
Så lad mig spise med dig.
Inden han nåede at svare, satte hun sig og snakkede løs om biler.
Jonas så sig omkring og opdagede Nikolaj ved kaffemaskinen. Han styrtede væk fra Rikke og over til ham.
Han anede ikke, hvordan hendes ansigt forvred sig i vrede.
—————–
Den dag blev Frida længere. Da hun trådte ud på parkeringspladsen, var det begyndt at blive mørkt. Mærkeligt tomt ikke engang lamperne lyste. Hun satte tempoet op.
“Hvad er det dog for noget jeg har gået her tusind gange. Hvorfor er jeg pludselig nervøs?”
Så stillede en gruppe unge mænd sig i vejen.
Hvor skal du hen, smukke? grinede de.
Jeg skal hjem, forsøgte Frida roligt, men hendes hjerte hamrede.
Kom nu med os, sagde en og greb fat i hende.
Så lød der en velkendt stemme:
Frida! Frida, vent lige!
Hun så Jonas komme løbende.
Jeg fandt dig endelig! Undskyld, gutter, men hun er min.
Frida mærkede, at Jonas trak i hende og fik hende ud af ringen ud til hovedvejen, hvor hun løb.
—————–
“Nu sker det igen!” tænkte Jonas.
Det var anden gang, han reddede en pige ud af sådan en situation. Sidst endte det med, han fik tæv, og det kunne let ske igen nu…
Men så kom Frida løbende tilbage med et par betjente. De truende fyre forduftede med det samme.
—————–
Efterfølgende sad de sammen på en café.
Jeg troede ikke, du ville komme tilbage, sagde Jonas.
Selvfølgelig ville jeg det. Hvordan skulle jeg kunne forlade dig?
Hvordan fik du fat i politiet?
På vej væk så jeg dem, og løb bare derhen. Nok bare held…
De snakkede længe om alt muligt, og Jonas fulgte hende hele vejen hjem.
Jeg troede slet ikke, du var sådan, sagde Frida stille.
Hvad mener du?
Ikke som andre rige mænds børn. Du er meget mere nede på jorden.
Som om du møder mange af slagsen, grinede Jonas.
Nej, slet ikke, Frida blev lidt rød i kinderne. Skal du egentlig blive længe i firmaet?
Jonas trak på skuldrene.
Det håber jeg ikke. Det er ikke mig.
Ikke dig?
Nej, jeg vil lave software. Jeg elsker det.
Har du sagt det til din far?
Tror du ikke, jeg har? Jeg har sagt det så mange gange… han nægter bare at høre det. Men, det er også lige meget for nu. Kom godt hjem.
Jonas gav Frida et kys på kinden og så først væk, da hun havde lukket døren bag sig.
—————–
Næste morgen. Frida var sent på den. Selvfølgelig havde vækkeuret ikke ringet!
Hun stødte på Rikke i receptionen, hvor Rikke holdt hoffet for administratoren.
Nå- nå, hvem kommer slentrende sent? lo hun.
Tjah, sådan kan det gå.
Gæt, hvem jeg så i går! Jeg så dig, Frida. Og ved du, hvem hun var sammen med? Jonas direktørens søn! Forestil jer, de er sammen!
Frida sendte hende et skarpt blik. Det måtte jo komme ud, før eller siden.
Ja, om jeg er det bestemmer jeg selv, skød hun igen.
Utroligt, hvad sådan en grå mus kan skrabe til sig.
Måske fordi jeg har hjerne? svarede Frida og gik forbi.
Da hun nærmede sig sit kontor, blev hun stoppet af Oskar Pedersen.
Frida, du er sent på den. Kom lige ind.
Hvad er der sket? Hjertet hamrede.
Der er noget… kom ind.
Oskar satte sig og tav længe, stirrede ud ad vinduet.
Oskar, hvad er der?
Han drejede sig om.
Der er ikke noget usædvanligt, kun at du har fået det forkerte selskab. Du er fyret, Frida.
Hvad?
HR kommer ind og ordner detaljerne.
—————–
Halv time senere forlod Frida kontoret.
Det var det.
Hun var både lettet og lidt knust og kunne ikke lade være med at smile lidt over situationen.
Frida! råbte Jonas og spænede efter hende.
Hun stoppede.
Hvor skal du hen? spurgte han.
Hjem. Hvor ellers?
Er du ked af det?
Hun nikkede.
Det skal nok gå, sagde Jonas opmuntrende. Oskar har givet dig en varm anbefaling og vil fortælle sine venner om dig.
Ja Jeg tror også, alt bliver godt. Hvad der sker, sker for det bedste. Men du må hellere komme tilbage til arbejdet. Lad mig være.
Nej, smilede Jonas. Jeg vender ikke tilbage. Jeg var der kun for dig. Nu forlader jeg det også.
Jonas… Din far vil ikke give dig penge!
Han trak på skuldrene.
Så må jeg jo arbejde som programmør på fuld tid. Jeg har selv købt en studielejlighed her i byen. Flyt ind hos mig.
—————–
Erik og Kirsten nærmede sig Rigshospitalets barselsgang med spænding.
Du er skyld i det hele! sukkede Erik. Du lod hende gøre, hvad hun ville, og så fik vi dette resultat.
Åh nej, skat. Er det ikke fantastisk! Vores datter har selv kæmpet sig til en karriere, selv fundet kærligheden, giftet sig og nu et lille barnebarn!
Hun sagde jo ikke engang, at hun blev gift!
Men vi blev da inviteret til udskrivning og til at møde vores barnebarn. Farfar! Kirsten grinede.
Andre ventede også udenfor med blomster.
Pludselig så Erik et velkendt ansigt firmaets leverandør, Henrik.
Goddag!
De hilste høfligt.
Hvad laver du her, Erik?
Datteren har lige født.
Tillykke! Dreng eller pige?
Pige, smilede Erik stolt.
Vi har også fået en pige. Min søn blev gift uden at sige det til nogen hvad sker der for den unge generation?
Så gik døren op. Ud kom Jonas og Frida, Frida med et lille fnis og en baby på armen.
Jamen! udbrød Erik. Er din søn gift med min datter?
Henrik nikkede.
Utroligt! Jeg frygtede, min datter skulle ende med en fattigrøv…
Og jeg var skeptisk, da min begyndte at se en ukendt pige men det var jo din!
Erik lo.
De siger jo, penge går til penge.
Sikke noget sludder, Erik, indskød Kirsten. De har selv startet fra bunden. Det her er kærlighed ikke penge.
