En dag sidder jeg på arbejde og keder mig bravt. Nu skal det ikke lyde, som om jeg er doven det var bare sådan, at vores IT-system havde lagt sig til at sove, og uden det kunne vi lige så godt spille ludo. Så vi ventede på, at computernørderne kom og reddede os fra tomgang. Pludselig får jeg et opkald. Jeg løfter telefonen, og der lyder: “Hallo, datter, kom venligst, jeg er faldet. Hjælp mig.”
Stemmen var ukendt, men jeg kunne tydeligt høre, at det var en ældre dame, der virkelig havde brug for assistance. Jeg besluttede mig for ikke at lægge på, men i stedet få styr på, hvad pokker der foregik.
“Hvad er der sket, hvordan kan jeg hjælpe? Hvad er din adresse?” spurgte jeg.
Damen lød lige så forvirret i starten, sikkert fordi hun opdagede, at hun havde ringet forkert men af ren fortvivlelse opgav hun adressen. Det var lige rundt om hjørnet fra min arbejdsplads. Jeg spurgte, hvad der var hændt. Det viste sig, hun havde støvsuget et skab, og så brækkede skamlen sammen, så bedstemor væltede med et alvorligt smæld til benet.
Jeg sagde til min chef, at jeg måtte smutte et øjeblik og stormede afsted. På vejen ringede jeg til alarmcentralen. Da jeg ankom, stod døren forsvarligt åben. Indenfor så jeg kvinden hun lå på albuerne, og hendes knæ var vildt forvredet. Som én der intet kan om førstehjælp, tænkte jeg kun på at finde en kold klud.
Bedstemor havde store smerter, hun stønnede og tårene trillede. Mit hjerte snørte sig sammen, så jeg satte mig ved hende, gav hende et kram og forsøgte at berolige hende, indtil lægerne dukkede op. Da de tog over, ringede jeg til hendes datter og fortalte, hvilket hospital moren blev kørt til. Jeg sagde, at jeg ville lukke lejligheden og smide nøglerne i postkassen.
På vej tilbage til kontoret tænkte jeg hele tiden på, hvordan det gik med hende. Dagen efter tog jeg forbi hospitalet. Det hele var heldigvis okay, bedstemor sagde tak og inviterede mig hjem på besøg. Snart blev hun udskrevet, og nu tager jeg engang imellem forbi til en kop te. Jeg er blevet venner med hendes datter de er to af de mest herlige kvinder, jeg nogensinde har mødt.
Ofte funderer jeg over, hvad der ville være sket, hvis jeg havde lagt røret på dengang? Jeg ville aldrig have fundet ud af det. Man kan ikke lade være med at håbe, at der også ville dukke en hjælpsom dansker op, hvis mine forældre en dag stod i knibe.
