Før Signe gik bort, boede vi længe hos hendes forældre. Vores ældste datter blev opdraget af bedsteforældrene, og jeg havde et rigtig godt forhold til Signes mor og far. Jeg følte mig sikker på, at de stolede på mig.
Da vi fandt ud af, at Signe var gravid for anden gang, tog min svigerfar et lån for at hjælpe os med at købe en lejlighed. Det var en étværelses lejlighed, som vi inden fødslen fik byttet til en toværelses. Fordi Signes forældre havde lagt flest penge i boligen, registrerede vi først lejligheden i min svigerfars navn, da han stod for det praktiske og papirarbejdet. Planen var, at vi ville skrive boligen over på Signe, når hun var kommet sig efter fødslen, men hun døde under fødslen. Pludselig stod jeg alene med to børn.
Signes forældre var længe i sorg, og det var mest mine egne forældre, der hjalp mig i starten. Jeg frygtede, at min svigerfar og svigermor ville komme til at hade mig eller måske ikke kunne acceptere deres nye barnebarn men det skete heldigvis ikke. Det tog dem nogle måneder, men derefter blev de aktive i mit og børnenes liv. Jeg er virkelig taknemmelig for alt, de har gjort. Dog er der ét problem: min svigerfar vil slet ikke tale om lejligheden.
Næsten et år senere tog jeg emnet op, og han reagerede med et surt fnys. Tydeligvis var det stadig for tidligt, og det faktum, at jeg stod med to børn og ingen folkeregisteradresse, virkede irrelevant for dem. Svigerfar sagde, at han stoler på mig, at han holder meget af sine børnebørn og at de er det dyrebareste, han har men han vil stadig ikke overdrage lejligheden til mig.
Det føles ikke helt retfærdigt, for jeg har også lagt mine egne penge i lejligheden. Jeg er bange for at komme i konflikt med Signes familie, for de kan nemt smide mig og børnene ud, når alt står i deres navn og jeg kan ikke rigtig bevise noget….
