Stærk og uafhængig
Mette havde i sine studietider hørt en masse fra livscoacher og selvudnævnte psykologer på nettet om, at hun skulle være en stærk, uafhængig kvinde, der ikke havde brug for mænd. Og det blev hun også.
Hun mødte Lasse, som blev vild med hendes “styrke og uafhængighed”. Allerede på deres første date foreslog han, at de skulle dele alle udgifter lige. Åh, hvor var Mette stolt af ikke at være afhængig af en mand.
Det varede ikke længe, før de flyttede sammen. Huslejen blev delt, og madbudgettet kom i en fælles kasse. Hvis nogen bragte noget lækkert hjem, skulle den anden betale halvdelen. Der var tilfælde, hvor Lasse købte en lagkage, og hvis Mettes økonomi ikke kunne klare at betale sin andel, måtte hun enten tage det som gæld eller lade være med at spise. Hvis det var Mette, der købte kagen, insisterede Lasse altid på at betale, selvom hun sagde, det var en gave. Han havde altid penge i modsætning til Mette.
Lasse elskede at belære Mette om, hvordan hun ikke kunne håndtere penge: *”Hvorfor tage bussen et par stop, når du kan gå? Hvorfor købe den dyre spegepølse, når den billige smager lige så godt?”*
Hvis de kørte et sted i bil, skulle Mette betale halvdelen af benzinen. Alt blev regnet ud hvor ofte hun vaskede tøj, hvor længe hun badede, hvor meget strøm hun brugte…
Da Mette blev syg, måtte hun tage sygedagpenge, købe medicin og særlige diætvarer. Hun brugte alle sine penge og måtte låne af Lasse til mad og husleje næste måned.
Først der gik det op for Mette, at det ikke var hende, der var “stærk og uafhængig” det var ham, der var nærig.
Forholdet gik i stykker, og Mette begyndte at lede efter en ny lejlighed. Undervejs mødte hun ejendomsmægleren Henrik, som fandt en god lejlighed til en fair pris for hende. Han begyndte også at vise interesse for Mette. Han betalte for flytningen og nægtede at tage imod penge.
På deres første date prøvede Mette at betale for sig selv på caféen, men Henrik pegede på sin tinding og grinede. Han kaldte hende tosset, da hun ville betale for benzinen, efter han havde kørt hende hjem.
Først følte Mette sig helt forkert hun skulle jo ikke afhænge af en mand! Netop derfor inviterede hun Henrik på en festmiddag for at fejre flytningen. Henrik kom med blomster, og Mettes første tanke var: *”Hvor meget skal jeg betale for dem?”* Men hun stoppede sig selv.
Fra den dag begyndte deres forhold at blomstre. Med Henrik lærte Mette, at hun ikke behøvede at tælle kroner til næste lønningsdag eller være bange for ikke at kunne betale huslejen. At hun kunne være syg, så længe det skulle være, uden at frygte sult.
Mette giftede sig med Henrik. Nu er hun svag og afhængig og det er bare så fedt!
