“GLEM ALT FOR ALTID”
“Jeg har aldrig elsket dig,” indrømmede min ekskone og så mig hånligt i øjnene.
“Jeg havde en fornemmelse af det, Lene,” svarede jeg roligt.
“Du er sær. Kunne du virkelig være tilfreds med ensidig kærlighed? Jeg forstår det ikke,” fortsatte hun.
“Jeg elskede dig, og jeg elsker dig stadig. Undskyld, at jeg lod dig lide. Du levede med en mand, du hadede. Men jeg var lykkelig med dig,” sagde jeg med en klump i halsen.
“Lykkelig med en kælling?” undrede Lene sig.
“Nu er det nok. Farvel. Besøg lille Asger.” Jeg rejste mig brat fra bænken og gik.
Denne møde i parken skete efter skilsmissen fra Lene, min forhenværende kone.
Før Lene havde jeg mange mulige kandidater til ægteskab. Men de var alle midlertidige, ligegyldige. Mødet med Lene ændrede mit liv. Jeg forelskede mig øjeblikkeligt og for altid.
Jeg gik direkte til sagen. Ærlig talt spurgte jeg ikke engang Lene, hvad hun mente. Det burde jeg have gjort…
Vi begyndte at planlægge brylluppet. Bruden var ti år yngre end mig. Jeg tror ikke, Lene helt forstod, hvordan hun endte med at giftes. Men jeg ville råbe til hele verden:
“Se alle sammen, hvad for en fantastisk brud jeg har!”
Brylluppet var stort, fyldt med mennesker og fuld af glæde. Jeg inviterede alle slægtninge selv dem, jeg ikke talte med. “Jeg tilgiver jer alle, for min fremtidige lykkes skyld,” sagde jeg til mig selv. Den “lykke” var kun 18 år gammel. En naiv pige, men smuk ud over alle grænser.
Mendelssohns bryllupsmarsch forstummede
“Elsker du mig, Mads?” spurgte min unge kone.
“Selvfølgelig, skat! Du er mit lys, min luft, mit liv!” jublede jeg over min vundne lykke.
Det faldt mig ikke ind at spørge Lene, hvad hun egentlig følte for mig.
Hvorfor skulle det betyde noget? Jeg elskede hende, jeg havde det godt med hende. Var det ikke nok?
Måske var jeg bange for at spørge min unge kone. Hvad nu, hvis hun trak på skuldrene, rystede på hovedet og sagde: “Jeg ved det ikke”?
Jeg gjorde alt for Lene. Jeg klædte hende i dyre mærkevarer, betalte for kosmetologer, frisører, massører alt, hvad hun ønskede. Enhver lille kræve blev opfyldt på sekundet.
Jeg købte en lejlighed til min svigermor (en kvinde med stærk vilje). Hvert år fik “mor” en ferie ved kysten.
Hun advarede mig ustandselig:
“Svigersøn, din kone er ung! Pas på, at nogen ikke stjæler hende fra dig. Vær god ved Lene.”
Jeg passede på hende, satte pris på hende, beskyttede hende.
Lene blomstrede, blev endnu smukkere og fik mænd til at vende sig efter hende. Som hendes mand fik det mig til at føle mig stolt.
Så blev vores søn, Asger, født.
Jeg blev straks bekymret over Lenes holdning til ham. Hun viste ham ingen kærlighed. Asger blev hurtigt sendt til svigermor, hans bedstemor. Lene elskede ham ikke. Hun ignorerede ham fuldstændig.
Det gjorde ondt i mit hjerte for den lille dreng. Den mest vigtige person i hans liv afviste ham.
Svigermor elskede Asger. Hun tog sig af alt. Jeg gav bare pengene. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle omgås en baby.
Da Asger blev større, prøvede jeg at tage mere del i hans opdragelse. Men svigermor protesterede:
“Hvorfor skal I have ham? I kan få flere børn. Asger er min glæde. Lad ham blive her.”
Lene fandt aldrig kærligheden til sin søn. Hun forsøgte ikke engang at få ham hjem. Hun var tilfreds Asger var i gode hænder, og hun slap for besværet.
Og så en dag forelskede Lene sig vildt og lidenskabeligt.
Jeg lod hende ofte bruge min firmabil, som kom med en chauffør. Og det var ham, min kone faldt for. I starten troede jeg, det var en fase at hun ville komme tilbage. Men nej…
Denne kærlighedshistorie varede længe.
Chaufføren, Rasmus, ville ikke dele Lene med nogen især ikke hendes mand, mig. Han stillede et ultimatum: “Enten mig, eller… ingen.”
Lene måtte vælge. Økonomisk sikkerhed eller den nye, brændende kærlighed. Hun vaklede, løj for mig, for sig selv, gemte forholdet. Men man kan ikke sidde på to stole. På et tidspunkt må man vælge.
Jeg fyrede Rasmus og advarede ham:
“Lene er en fugl med dyre fjer. Hun flyver væk, før du ser det. Kan du overhovedet give hende, hvad hun har brug for?”
“Hun legede bare med dig. Med mig bliver hun tam. Jeg klipper hendes vinger,” svarede Rasmus koldt.
Det var der, Lene og jeg mødtes på bænken i parken, og jeg hørte hendes tilståelse. Hun havde aldrig elsket mig. Hun havde udholdt mig, været vred, hadet mig.
Lene giftede sig med Rasmus og fik en datter. Rasmus slår hende engang imellem, drikker for meget og har ingen fast økonomi. Men alligevel elsker hun ham lidenskabeligt. I hendes tåredryppende øjne er der en bitter lykke.
De bor nu hos min eks-svigermor, i hendes lejlighed. Vi er naboer. Jeg tog Asger til mig.
Jeg har “lykken” at se min ekskone hver dag. Lene (altid med solbriller på) går tur med datteren i gården.
Verden er stor, men med hende i nærheden føles den trang og kvalm.
Engang gik jeg “tilfældigt” forbi hende:
“Hvordan går det?”
“Fantastisk. Og med dig?” spurgte hun ligegyldigt.
“Fint,” løj jeg.
Og vi gik hver vores vej.
Hvordan levede jeg uden min elskede kone? Jeg eksisterede uden tid, uden glæde, uden ro.
I starten drak jeg mig fuld hver dag. Mistede al kontrol.
Min eks-svigermor kom forbi, sukkede over min tilstand og tog Asger med.
Der var andre kvinder, men ingen betød noget. Nogle drankerflipper dukkede op og prøvede at overtale mig til at sælge lejligheden
“Far, kan jeg også få en vodka?” spurgte Asger. Han var otte år.
“Hvorfor, sønnike? Vodka er bittert, du kan ikke lide det,” sagde jeg med tømmermænd.
“Men du kan jo godt lide det,” insisterede han.
Fra den dag drak jeg ikke mere
I mange år levede jeg alene.
