Svigerinden stod i entréen med sine gigantiske poser, komplet uanmeldt, én time før gæsterne skulle komme nytårsaften.
Mor, altså hvordan kan du gøre det her! sagde Søren og sukkede tungt, mens hans gråhårede mor, Grethe Hansen, trådte bestemt ind i gangen. Vi aftalte jo du skulle fejre nytår hos tante Birthe!
Ej, sønnike, hvad skal jeg dog hos den gamle krage? Grethe skubbede ind, før Søren havde nået at låse døren bag hende. Hun snakker jo kun om gigt og dårligt knæ. Jeg vil have fest! Og det skal være sammen med min eneste dreng, ikke andet!
Katrine stivnede midt i køkkenet, hvor hun pyntede bordet med granguirlander og stearinlys. At svigermor skulle dukke op én time før gæsterne, havde bestemt ikke stået i planen.
Grethe, vi havde jo
Hvad er det der? lød det allerede fra stuen, hvor Grethe med blikket kritisk scannede Katrines nytårsbord. Søren, se nu blå kugler på juletræet! Det bringer uheld det skal være røde for held og penge! Og papirservietter? Virker som om, I holder picnic! Jeg har da rigtige damaskerede i skuffen derhjemme, jeg kan lige nå hjem efter dem!
Nej, du bliver hér, svarede Katrine med en fasthed, hun ikke anede, hun indeholdt. Gæsterne kommer om lidt!
Gæster? Grethe blev oprigtigt forbløffet. På selve nytår? Nytår fejrer man i familien jeg ringer og aflyser dem med det samme!
Hun famlede efter sin Nokia 3310, men Søren afværgede lynhurtigt.
Mor, stop nu! Bordet er dækket, og alt er klar vi ringer ikke til nogen.
Præcis! Grethe lyste op. Så kan vi se, hvad I har tænkt jer at servere!
Hun satte kurs mod køkkenet som en slags husholdningsagurk. Katrine sendte et desperat blik mod sin mand.
Gør noget!
Jeg bestiller lige en taxa, mimede Søren og kiggede febrilsk efter mobilen.
I det samme lød et opgivende råb ude fra køkkenet:
Hvad ER det for et italiensk salat? Gulerødder i tern, jeg har altid sagt de skal rives! Og købe-mayo, Katrine, jeg lærte dig altså at lave det selv!
Katrine lukkede øjnene og talte til ti. Første nytår i deres egen lejlighed, hun havde drømt om det perfekte: smukt dækket bord, hjemmelavet mad, stemning og hygge. Nu knækkede illusionen.
Stop, stop, nu overtager jeg salaten! Søren, løb i Netto efter flere gulerødder!
Nej, han skal IKKE ud nu, Katrine placerede sig resolut foran køkkenbordet. Og vi rører ikke salaten mere! Der er kun fyrre minutter til gæsterne!
Hvilke gæster? Hvad er det for en nymodens skik: nytår med fremmede? Min nabo Linda forsøgte at invitere børnene, de sagde bare nej. Nu sidder hun alene og græder.
Mor Søren gnubbede bekymret næseryggen kan vi ikke snakke om Lindas børn en anden dag? Jeg bestiller taxa!
Nej! afbrød Grethe stædigt, jeg har slæbt tre stop med bus og tunge poser! Apropos
Hun begyndte at pakke uanstændige mængder containere ud på køkkenbordet:
Her er pirogger med hvidkål dine yndlings og sylte, Søren, der er jo ingen nytår uden sylte! Og jeg har strikket vanter til jer, se engang!
Katrine så til med en blanding af skræk og undren, mens containere hobede sig op. Køleskabet var allerede stuvende fuldt. Hvor skulle alt det hér stilles?
Tak, Grethe, men
Døren ringede alles skuldre gik op om ørerne.
Hvem nu? Grethe knyttede sig til tasken. Nytår er da først om en time.
Dét er bare Daniel og Mette, sagde Søren lettet. De kommer tidligt og skulle hjælpe med musikken.
Musik? I har da ikke købt de dér karaokemaskiner? Så får man hovedpine af alle de popnumre.
Katrine gik opgivende ud og åbnede. Der stod Daniel og Mette med bobler og gaveposer.
Godt nytår! grinede Mette og rakte champagnen frem, har I allerede gæster?
Det er min mor, sagde Søren tørt. Hun er bare lige forbi.
Bare lige forbi?! Jeg er kommet for at være sammen med min søn! Unge mennesker, I må undskylde, men det bliver familiehygge i år.
Mette så fortumlet på Katrine:
Vi kan godt gå igen, hvis
Overhovedet ikke! hvæste Katrine og fik skubbet dem hurtigt ind.
Fra køkkenet lød Grethes stemme:
Katrine, hvor har du salt? Sylten smager ikke af noget! Og mere peber, tak!
Lad nu sylten være! Katrine marcherede mod køkkenet, beslutsom som aldrig før.
Hvad mener du med det? Jeg har jo lavet det til jer! Din far sagde altid: Det vigtigste til nytår det er sylten!
Grethe begyndte Katrine med sammenbidt kæbe, jeg sætter virkelig pris på din omsorg, men lige nu det her er MIT festbord, som jeg har brugt to hele dage på at lave klar. Jeg vil ikke have det ødelagt!
Tavsheden bredte sig som kold decemberluft. Grethe satte saltbøssen ned med et rigtigt sårbart blik:
Nå nå så jeg er ikke velkommen nytårsnat mere.
Mor, du er velkommen, prøvede Søren, men vi havde altså aftalt at holde det med vores venner denne gang.
Nej, nej, jeg forstår jeg er bare til overs. Siger ikke mere. Går igen.
Hun begyndte teatralsk at pakke sine containerne i poserne igen. Katrine fangede Sørens våde hundeøjne og var tæt på at give sig men så sagde Grethe:
Men husk hvad jeg har sagt om nytår med fremmede så kan man lige så godt forberede sig på ulykke, ligesom Linda sidste år
NOK! Katrine greb telefonen, jeg ringer til taxa!
Nej, vent! sagde Mette, vi kan køre Grethe hjem på vejen skal alligevel i Brugsen efter appelsiner.
Det lyder fint, sukkede Søren lettet.
Grethe snøftede men gjorde ingen modstand. Snart var hun på vej mod bilen. Ved døren vendte hun sig:
Søren, måske kunne jeg
Godt nytår, mor! Vi ses i morgen!
Da bilen drejede om hjørnet, lænede Katrine sig op ad væggen:
Jeg føler mig som verdens værste menneske. Smider min svigermor ud nytårsaften.
Søren lagde armen om hende:
Du er ikke slem. Mor kender bare ikke sine egne grænser. Og hun bliver altså hygget om hos Birthe.
Håber bare ikke, hun er alt for såret
De gik op igen. Der var under en time til nytår. Flere gæster på vej.
Katrine, har du set min mobil? Jeg vil lige høre om mor er kommet hjem.
Ligge vel i køkkenet? svarede Katrine, mens hun rettede på lyskæden.
Døren ringede igen. Daniel og Mette kom ind, men så lidt beklemte ud.
Øhhh der er et problem, sagde Mette. Vi afleverede ikke din mor hjemme.
Hvad?? Katrines stemme blev svag.
Hun nægtede at køre til Birthe. Ville til Hovedbanegården og holde nytår dér. Allerede købt billet til Svendborg der bor en gammel skoleveninde.
Søren greb straks jakken:
Vi kører!
Vent, hvad med gæsterne?
Fortæl dem sandheden, vi henter min mor!
Søren og Katrine hastede ud i bilen.
Hvorfor er jeg sådan en heks? Kunne have været mere overbærende!
Mor kunne selv tage lidt ansvar. Hun elsker de store dramascener!
På banegården summede det af folk og duften af citrus og gran, fra et fødevaremarked med friskbagte kransekager.
Søg i venteværelset, det nævnte hun jo! sagde Søren og scannede mængden.
I tredje venteværelse spottede de to store Imerco-poser.
Mor!
Grethe sad mut med ryggen til og surmulede med et halvspist pirog og termokande.
Kommer I nu for at hente mig hjem, bange for at jeg skaber pinlig scene?
Kom nu, mor, du skal hjem med os.
Til Birthe? Eller hvor ingen gider have mig?
Grethe, vi vil ikke have dig på banegården, prøvede Katrine.
Jeg er jo bare i vejen, sniffede Grethe. Engang lavede jeg altid lagkage nytårsaften, nu skal jeg ringe og booke tid til at besøge min egen søn.
Hun uddelte næsesnyd til den samlede ventesal, hvor et par S-togs-rejsende kiggede interesseret.
Jeg ville bare gøre min familie glad. Tænk, at være så misforstået.
Vi ved det, sagde Katrine stille.
Lige dér lød der en højtalerstemme:
Toget til Svendborg afgår nu fra spor seks. Alle rejsende bedes stige på.
Grethe rejste sig.
Jeg er ikke til besvær. I skal ikke holde jer tilbage for min skyld.
Grethe! Søren løftede poserne. Vi tager hjem til os. Katrine har lavet alt klar. Du skal med.
Og jeres gæster?
De klarer sig, smilede Katrine. Det bliver jo alligevel ikke rigtig nytår uden dig og dine vanter og din syndige sylte.
Grethes læber dirrede lidt, så smilede hun:
Jamen så kører vi.
Men næste gang må du ringe først! lo Søren.
Jeg lover at øve mig på den smartphone I køber til mig. Med sådan en kan jeg vel blive moderne menneske.
De gik ud i snevejr og verdens mest romantiske granlugt. Grethe standsede op:
Kan du huske, Søren, da vi byggede snemænd ude foran Langeliniebroen? Blev du så sur over, at katten stjal dit tørklæde.
Det var første gang, jeg fik hjemmelavet klejner, huskede Søren og grinede.
Katrine blev varm om hjertet. Det var vel i virkeligheden alt, hun havde drømt om: et ægte familie-nytår, hvor stemningen (og sylten) skabte fællesskab.
Hjemme igen, med kun en time til klokken tolv, forslog Grethe allerede at flytte om på møblerne.
Mor, måske venter vi til i morgen med dét? spurgte Katrine.
Okay men i morgen bager jeg Napoleon-lagkage til jer. Men Søren, så er det dig der henter friske æg!
Altid, mor.
Da de kom ind i lejligheden, blev Grethe modtaget af gæsterne med glæde.
Godt at se dig, Grethe! hvinte Mette.
I får pirogger! sagde hun triumferende og begyndte straks at spørge Katrine: Hvor ligger forklædet? Og har I citroner? Sylten skal op og toppes!
Katrine ville nu ikke have ændret på noget som helst. Dette kaos VAR deres familie-nytår: Hjemmelig hygge, latter, våde øjne og gaver fra mors gamle skattekiste.
Grethe svingede sig snart op på karaoke-anlægget, hvor hun uden tøven startede på alle Kim Larsen-klassikerne. Hverken Søren eller hans venner kunne stå for hendes lune måde at give opsange og småkager på samme tid.
Mette hviskede til Katrine:
Din svigermor Kinder-æg. Lidt sur udenpå, sød indeni.
Katrine så på Grethe og tænkte: Ja. Og måske er det vigtigste ved en fest ikke om bordet matcher blade fra Bo Bedre, men at alle, også dem med mange meninger, hører til.
Udenfor dalede sneen, stuen summede af latter, og Grethe styrede gæsterners lyst til at synge Nick & Jays “Hot” som var hun dommer i X Factor.
Klokken nærmede sig tolv. Grethe var begyndt at blunde i lænestolen.
Skal vi vække hende, eller? hviskede Katrine til Søren.
Lad nu mor hvile. Uden hende går der jo rod i alt alligevel!
Men uden hendes prompte instruktioner snublede festen lidt: Hvem åbner boblerne? Hvornår skåler man præcis?
Tre minutter! råbte Daniel efter telefonen.
Så åbnede Grethe øjnene:
Der er ingen, der kan styre sådan et selskab uden en voksen kvinde champagne åbnes nu! Og husk et glas under træet til nissen!
Til nissen? lød det fra Mette.
Naturligvis. Hvem tror I ellers bringer held og lykke?
Alle grinede, men ritualet blev opretholdt, boblen kom under grantræet. De første raketter blev affyret udenfor.
Kan I huske nytår, da Søren troede jeg VAR nissen? Han holdt vagt hele natten.
Og opdagede aldrig, at gaverne blev lagt ud midt om natten, supplerede Søren.
Mor-magi, blinkede Grethe.
Gong-gongen for 2024 ramte rummet. Skåle blev dinget sammen, Katrine pressede øjnene i og ønskede bare, at de alle ville blive ved med at holde sammen. At Grethe ville føle sig velkommen.
Da hun åbnede øjnene, så hun Grethe tørre en tåre væk.
Hvad ønsker du dig, mor?
At I alle er sammen og glade. Og at jeg måske om et år får et barnebarn, svarede Grethe kækt.
Mor! rødmede Katrine.
Ej, nu prøver jeg bare at være fremme i skoene!
Grethe delte gaver rundt. Til Katrine en håndbroderet dug fra Grethes egen bedstemor.
Der er magi i den, du!
Sig mig, mor begyndte Søren.
Her, dine farfars lommeur, de stoppede faktisk en kugle under krigen sagde han i hvert fald!
Hvorfor give det nu?
Skal familiearvestykker så vente på, at jeg kradser af? Nej, hér skal det bruges så der kan komme gode historier!
Kaffe og småkager blev serveret, mens Grethe fik orienteret sig i selfies og videokald. Det var svært hun fik oftere vendt telefonen forkert end rigtigt men det var starten på det, hun med Mette og Katrines hjælp snart ville mestre.
Sent, lidt for langt inde på det nye år, ringede det pludselig på døren. Udenfor stod en forfjamsket tante Birthe med ansigtet vådt af sne og tårer.
Nå, så var det altså her, du var, Grethe!
Birthe, du skulle have været med! Kom ind.
Jeg sad hele natten med koldt bord! Min sylte blev til skosål, og du? Slog dig løs på Vesterbro!
Jeg har ekstra pirogger skal vi tage dem og gå hjem til dig og fortsætte festen? lo Grethe.
Fremragende idé! grinede Søren. Men nu smser vi altså først det lover vi!
Snart gik hele selskabet ud over nyfaldet sne til tante Birthes lille lejlighed, og festen begyndte forfra.
Og sådan er det jo tænkte Katrine, mens hun gik mellem stjerner og flag: Forvent det uventede. Byd familien indenfor, grin af kaosset, og vigtigst planlæg ikke alt i detaljer. Nytårsmagi kræver kun nærvær, åbne arme og måske hvis man er heldig en god portion hjemmelavet sylte.
